NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU-engagementet blev startet fire år før, da hun opstillede ved valget til EU-parlamentet i 1984 for Det Radikale Venstre.
”Jeg ville meget gerne i Markedsudvalget, og det kan man normalt ikke komme som nyvalgt. Men så kom vi med i Poul Schlters VKR-regering og fik fem ministre. Vi menige måtte så sidde i rigtig mange udvalg, så jeg kom ind som suppleant i Markedsudvalget,” fortæller Elisabeth Arnold.
”Der var mange af de dygtige og rutinerede folk, som jeg havde stor respekt for og kunne lære meget af,” siger hun og nævner f.eks. Jens Risgaard Knudsen (S) og Henning Grove (K).
Nu er den 61-årige Elisabeth Arnold selv en af de gamle kæmper, nærmere bestemt den der har været med i længst tid i Europaudvalget.
Efter folketingsvalget i februar er der kommet nyt udvalg, og den kvindelige nestor sidder nu på formandsposten.
Som nybagt formand har du vel en mission eller en vision?
Jeg har tre ting – jeg vil gerne arbejde for mere åbenhed, gerne inddrage fagudvalgene og være med til at sikre en god, lødig og seriøs kampagne op til folkeafstemningen.
Det med åbenheden har hele tiden været svært, fordi regeringen trækker i modsat retning. Det er et udvalg, hvor vi ikke kan få den åbenhed som folk gerne vil have.
I beretningen om reform af udvalgets arbejde fra 1. januar vedtog I at åbne for en del af mødet?
Jo, men nu skal nogle af de nye i udvalget lige ind i arbejdet. Det er overvældende med alt det papir og de mange mennesker. Mange embedsmænd vandrer ud og ind af mødelokalet.
Undskyldningen for de lukkede døre var at man ikke kunne blive enige med administrationen om mødelokalet. Det virker som et latterligt problem der burde kunne løses?
Det skulle man tro, men man skal ikke tage fejl af at det her er en meget konservativ arbejdsplads. I kraft af institutionens ælde er der en indbygget træghed. Der skal selvfølgelig være en vis værdighed over det – men det er nu ikke den store fleksibilitet der præger virksomheden.
Pressen vil ikke få adgang til mandatgivningen (pålæg om hvordan ministeren skal gribe taktikken an i forhandlingerne i Bruxelles, red.). Men der er mange ting, jeg kan forestille mig vil være godt at høre for offentligheden. Tag f.eks. en debat med finansministeren om stabilitetspagten; hvad siger han, hvad har de andre lande sagt osv.
Men hvornår bliver der så åbnet døre, når nu det ikke blev 1. januar?
Jeg håber at det bliver inden sommerferien.
Tag f.eks. patent på software – noget er da gået galt i processen, når Europaudvalget blot har bakket op, og alt for sent finder ud af at man alligevel ikke mener det. Ville fagudvalgene ikke bedre have fingeren på pulsen?
Man skal da indrømme åbent at man er blevet påvirket af debatten. Der har været mange indspil fra branchen, flere andre lande har også skiftet mening.
Men der er fortsat meget vi kan gøre. Fagudvalgene er ikke lige ivrige efter at beskæftige sig med EU, kun to udvalg – miljøudvalget og fødevareudvalget – er i særlig grad med i diskussionen.
Det går dog den rigtige vej, men det er ikke med engagement nok og ikke med hjertet. Til gengæld har vi i Europaudvalget en stor frihed til at arrangere konferencer og høringer og har også et pænt budget til det.
Men forbliver fagudvalgenes inddragelse i EU-processen ikke et fromt håb, hvis retten til at instruere den ansvarlige minister fortsat ligger et andet sted, i Europaudvalget?
Jeg ser gerne at vi får stærke indstillinger fra fagudvalgene. Men det skal være os der giver mandatet. Det kan være svært for de enkelte udvalg at vurdere forhandlingsspillet; hvordan vil det forløbe, hvad er vores alliancer, hvad mener de andre?
En god lødig og seriøs kampagne kan alle vel skrive under på, men hvad mener du om begrebet ”fair” kampagne?
Det er vel at alle har lige muligheder for at komme til orde. Det vi fra Europaudvalgets side kan gøre er at sikre at EU-oplysningen fungerer bedst muligt, at den fungerer helt neutralt og at der er midler nok.
Sidst var der megen debat om ensidig information fra de ministerier, vi alle betaler til?
Det er svært at styre, hvad ministrene går og laver, men vi må opfordre dem til at udvise selvcensur. Det vi udsender skal være lødigt.
Jeg vil selv meget gerne være med til at udsende en husstandsavis. Men vi skal blive enige, i den slags sager har hvert eneste parti vetoret. Det er ikke lykkedes siden afstemningerne i 1992 og 1993, og det er ærgerligt, for det ville være en meget troværdig afsender. Vi havde f.eks. ved Amsterdam-afstemningen store skænderier om det – hvert eneste ord blev vejet på en guldvægt. Så det er en heroisk opgave, jeg lover ikke noget, men forsøget skal gøres.
Kan du finde noget i EU-forfatningen, du ikke bryder dig om?
Ja, overgangen fra enstemmighed til flertalsafgørelser kan skabe bekymring blandt folk. Derfor har vi jo lavet aftalen mellem fem partier, som formentlig altid vil udgøre et stort flertal i Folketinget, om at de hver især skal have vetoret. Og hvert land har jo vetoret. Så den giver hvert af de fem partier ret meget magt.
Jeg spurgte om du selv synes der er noget dårligt?
Jeg synes ikke der er noget der er dårligt. Jeg hører jo til en af de meget varme EU-tilhængere, så jeg synes grundlæggende forfatningen er god
Jeg kan ikke finde noget dårligt.
Hårdt presset?
Det skulle da lige være den der formulering om det militære (I-41.3 forpligtelse til gradvist at forbedre landenes militære kapacitet, red.) – den kan godt røre mit radikale hjerte og den kunne jeg godt have undværet.
Og så kan overgangen til flertalsafgørelser altså misbruges til noget, jeg ikke ønsker, men der har vi altså femparti-aftalen.
Får vi flere eller færre love fra EU, hvis forfatningen vedtages?
Det tror jeg er svært at sige noget ædrueligt om – de største lovdele har jo handlet om Indre Marked og om landbruget. Nu får vi så charteret, men den tilføjer ikke nye rettigheder.
Men mange folk vil gerne vide konsekvenserne af et ja?
Altså, vi skulle få mere nærhedsprincip. Men i det hele taget er der jo ikke nogen almindelige borgere som tænker over, hvor lovgivningen kommer fra. Tag f.eks., det to-årige bilsyn, det er EU-lovgivning, men det bekymrer ikke om periodisk syn på bilerne er EU-lovgivning eller dansk lovgivning
Vi får en indblanding på Charterets område, hvor vi hidtil har haft Europarådets indblanding. Herudover på hele det retlige område, men det er allerede i gang nu, og Danmark har en undtagelse på området.
Hvor lang tid kan EU-forfatningen holde?
Der kan godt gå rigtig lang tid. Jeg kan især godt lide de overordnede målsætninger, det må kunne bestå i mange år.
Også beslutningsmodellen er forholdsvis enkel, og burde kunne bestå i mange år.
Den er med indbygget fremtid, vil jeg sige. Der burde gå lang tid.
Hvad er lang tid?
Det er i hvert fald 10 år og gerne mere.
Skal Ukraine og Moldova med i EU?
Jeg holder mig strikt til Københavns-erklæringen (om at ansøgerlande skal leve op til bestemte krav om demokrati og menneskerettigheder, red.), fordi de pågældende lande tager den alvorligt.
Der er ingen tvivl om at de pågældende lande er europæiske. Men det kan da godt give koldsved på panden, hvis Rusland søgte om optagelse. Det gør de heldigvis ikke, men principielt set er det også et europæisk land.
Jeppe Kofoed (midl. ordfører)
Lene Jensen
Niels Sindal
Jens Peter Vernersen
Suppl.: Frank Jensen
B – Det Radikale Venstre
Elisabeth Arnold (ordfører / formand)
Lone Dybkjær
Suppl.: Niels Helveg Petersen
C – Det Konservative Folkeparti
Helle Sjelle (ordfører)
Jakob Axel Nielsen
Suppl.: Pia Christmas-Møller
Christian Wedell-Neergaard
F – Socialistisk Folkeparti
Anne Grete Holmsgaard
Suppl.: Villy Søvndal
O – Dansk Folkeparti
Morten Messerschmidt
Suppl.: Martin Henriksen
Hans Kristian Skibby
Erling Bonnesen
Jens Kirk
Kristian Pihl Lorentzen
Ellen Trane Nørby
Suppl.: Jacob Jensen
Birgitte Josefsen
0 – Enhedslisten
Rune Lund (ordfører)
Suppl.: Jørgen Arboe-Bæhr
(Konstitueringerne i S og SF kan blive ændret efter partiernes formandsvalg)