Overhaler EU med nye terrorlove

Vil Lene Espersen være EU;'s skrappeste terrorbekæmper, eller vil hun frede dansk strafferet mod kommende EU-forslag?
Af Staffan Dahllöf
19. september 2005

Rekruttering til terrororganisationer og oplæring af terrorister skal være forbudt ved lov.

Det er nok en forholdsvis ukontroversiel påstand. Det er også noget som Danmark har forpligtet sig til at sørge for ved at undertegne en ny konvention om forebyggelse af terrorisme, udarbejdet i Europarådet (som ikke er et EU-organ).

Men bag det simple og indlysende findes nogle mere komplicerede facetter:

– Hvad med opfordring til »terrorstøtte» og ytringsfriheden – aktuelt i sagen om Foreningen Oprørs appel for støtte til organisationerne FARC og PFLP?

– Hvad hvis nogle rekrutteres til en terrororganisation, men aldrig selv kommer til at gøre noget ulovligt eller kommer til at fremme organisationens formål?

– Og hvad med det noget diffuse begreb »medvirken» til støtte, rekruttering og oplæring? Er det nok at lægge lokale til et møde hvor nogle af deltagerne i det skjulte prøver at rekruttere kommende terrorister?

Strategi mod radikalisering

Spørgsmålene ovenfor er ikke opfundet af NOTAT's redaktion. Det er justitsminister Lene Espersen selv, som har bedt Straffelovrådet om at tage stilling til dem. Rådet er et permanent udvalg under justitsministeriet under ledelse af forhenværende højesteretspræsident Jacques Hermann.

Rådet skal afgive betænkning i sagen senest den 1. marts næste år. Derefter agter Lene Espersen at fremkomme med lovforslag.

Men de danske jurister er ikke de eneste på banen.

EU's samlede justitsministre lovede sig selv og hinanden på et møde i juli i år at man senest i december i år skal udarbejde en strategi for at modvirke »radikalisering og rekruttering» til terrorisme.

Og Kommissionen skal komme med sin mening om sagen nu her i september.

Jensens kopilov

Lene Espersens henvendelse til Straffelovrådet og hendes planer om lovstramninger kan ses som et forsøg på at komme EU-beslutninger i forkøbet. Det findes der en dansk tradition for:

Efter den 11. september 2001 spillede den daværende Nyrup-regering ud med en antiterrorpakke som nåede at blive vedtaget af Folketinget inden den fælles EU-lovgivning var på plads. Indholdet var dog stort set det samme som det, EU senere blev enige om. Nyrup-regeringen havde lavet en ren kopi af Kommissionens forslag.

En krølle på den historie er at Lene Espersen, som blev justitsminister efter valget 2001, fik indføjet nogle nuancer og forbehold i den lovpakke som hendes forgænger, socialdemokraten Frank Jensen, havde kopieret fra Kommissionens oplæg uden reservationer.

Strammer eller slapper?

Lene Espersens initiativ om et rekrutteringsforbud skulle på den baggrund kunne ses som et forsøg på at frede dele af dansk lovgivning fra alt for restriktive EU-tiltag, som hun ved, eller aner, er på vej.

Et tegn i den retning findes i en skrivelse fra ministeriet til Folketingets Retsudvalg i foråret. I en omtale af Europarådets konvention skriver ministeriet, at Danmark fortsat skal kunne afslå en udleveringsbegæring ved opfordring til terrorisme, hvis man mener at der er tale om en politisk forbrydelse. Derimod vil Danmark ikke have problemer ved udlevering om forbrydelsen er rekruttering eller træning af terrorister.

Men hvorvidt Lene Espersen skal ses som ivrig strammer eller modstræbende slapper, er ikke indlysende klart. Budet fra hendes ministerium er at Kommissionens udspil om radikalisering og rekruttering ikke foreligger, og at det derfor ikke kan vurderes endnu.