På sporet af den europæiske ånd

Kommissionen bad tolv førende intellektuelle fra syv lande at definere Europas åndelige dimension. De fandt ikke rigtig nogen.
Af Staffan Dahllöf
10. januar 2005

Der findes ingen europæisk kerne, ingen færdig liste over europæiske værdier. Europa er ikke noget som kan slås fast.

Europa er en opgave og en proces.

Disse udsagn kunne føre tankerne til et manifest for organiserede EU-modstandere, men er resultat af en bestillingsopgave fra Kommissionen til Det Humanistiske Institut i Wien.

Det noget højtravende spørgsmål fra den nu forhenværende kommissionsformand Romano Prodi lød:

”Hvordan kan vore dybest forankrede værdier fra en oplevet historisk baggrund fungere som bindemiddel for fællesskab og solidaritet?”

Godt to år senere havde Instituttets rektor Krzystof Michalski og 11 andre Europatænkere reflekteret færdigt.

Resultatet var muligvis ikke helt som forventet.

Den endelige rapport fra Refleksionsgruppen mynder ud i en række kritiske iagttagelser og bemærkninger til en ”Europa-ideologi”.

Farvel til Monnet

Indledende er der kritik af den hidtidige metode med at bane vej for politisk samordning via trinvis økonomisk integration. Denne ”Jean Monnet-metode” er nået til vejs ende, ifølge gruppen, der nævner den såkaldte Lissabon-strategi som eksempel.

Lissabon-strategiens mål er at gøre til EU til verdens mest konkurrencekraftige økonomi i 2010, med et beskæftigelsesniveau på 70 procent af befolkningen. Om de mål skriver gruppen:

”Disse mål er ikke kun blevet overhalet af begivenhedernes gang, de fører heller ikke europæerne på nogen måde mere sammen. De mål kan ikke skabe den indre samhørighed i EU som er nødvendig”

Og lidt længere nede:

”Den oprindelige forventning om at en politiske enighed ville opstå som en konsekvens af den fælles europæiske marked har vist sig at være en illusion.”

Ingen definition

Kritikken af den etablerede EU-strategi indebærer ikke at Refleksionsgruppen er modstander af øget integration, nærmest tværtimod.

Men mener for eksempel at den 0konomiske og Monetære Union (ØMU) må kombineres med en fælles økonomisk politik, hvis det hele skal have en mening.

Problemet er bare at finde ud af hvordan og hvorledes en sådan ønsket integration kan opnås.

Et muligt svar er at lægge større vægt på kulturelle og åndelige værdier.

Men heller ikke det er helt lige til:

”Det fælles europæiske kulturområde kan ikke defineres strikt og afgrænset; dets grænser vil med nødvendighed være åbne, ikke fordi at vi er uvidende, men som et princip – Europæisk kultur, ja ikke en gang Europa, er noget fast. Europa er en opgave og en proces,” når gruppen frem til.

Ingen ret

Uden at direkte kommentere forholdet til Tyrkiet, når gruppen alligevel indirekte rundt om nogle af de emner som den tyrkiske interesse for EU har rejst.

Refleksionsgruppen skriver at Europæisk kultur ikke kan defineres i modsætning til nationale kulturer, eller i modsætning til en specifik religion, f.eks. islam.

Gruppen advarer også imod forsøg på at påføre borgerne i EU en ”europæisk solidaritet” ovenfra.

Og så er der hug til forestillingen om at EU skulle have en særlig global mission. Man mener godt nok at Europa har en forpligtelse til at medvirke til verdensfred og tage kampen op mod fattigdom, men:

”Europa har ingen ret til med en fælles udenrigs- og forsvarspolitik, måske at påtvinge andre folk noget specielt set af værdier.”

Stadig forandring

Grunden til at EU ikke kan påtvinge udenforstående nogle værdier er, ifølge Refleksionsgruppen, ikke at det i og for sig ville være moralsk, eller politisk forkert.

Grunden er mere dybtgående end som så:

”Det findes ikke en europæisk kerne, ingen færdig liste over europæiske værdier. Der findes ingen endelig afslutning af den europæiske integrationsproces. (...) Europas evne til stadig forandring og fornyelse er den vigtigste kilde til det succes og unikke karakter,” lyder den afsluttende konklusion.

Refleksionsgruppens slutrapport The Spiritual and Cultural Dimension of Europe fra oktober i år er ikke noget som Kommissionen lige frem averterer med, men rapporten kan findes på

http://europa.eu.int/comm/research/social-sciences/group/michalski_en.htm

og/eller på Instistut fr die Wissenschaften vom Menschen i Wien

Medlemmerne af refleksionsgruppen er:

Kurt Biedenkopf, tidligere ministerpræsident i Saxen og formand for det tyske forbundsråd

Silvio Ferrari, professor i kirke- og statsforhold i Milano

Bronislaw Geremek, grundere af den polske fagbevægelse Solidaritet, tidligere polsk udenrigsminister, medlem af EU-parlamentet (liberal)

Arpad Göncz, forfatter og oversætter, præsident i Ungarn (1990-2000)

John Gray, professor i Europastudier, London School of Economics

Will Hutton, tidligere redaktør for bl a The Observer og The Guardian.

Jutta Limbach, professor i jura, formand for G”the Instituttet, tidligere formand for den tyske forfatningsdomstol

Krzystoft Michalski, (formand) rektor for Det Humanistiske Institut i Wien, professor i filosofi i Warszawa og i Boston

Ioannis Petrou, professor i sociologi i Thessaloniki

Alberto Quadrio Curzio, professor i økonomi i Milano

Michel Rocard, tidligere fransk premierminister (1988-1991), medlem af EU-parlamentet (socialist)

Simone Veil, tidligere fransk sundheds og socialminister, tidligere formand for EU-parlamentet (1979-1982).

http://www.iwm.at/r-reflec.htm#Transit2627