Pengeflytning til ja-siden lusket igennem

Nedskæring af nej-sidens tilskud var ja-partiernes skjulte dagsorden, siger Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Keld Albrechtsen tvivler på, at Kristendemokraterne og SF var bevidst om konsekvenserne
Af Ib Roslund
11. januar 2005

Nævnet for EU-oplysning skal udskiftes med Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa. Nævnet skal administrere de midler, som Folketinget hvert tredie år indgår aftale om at afsætte til aktiviteter som fremmer debat og oplysning om EU.

Men den nye aftale, som blev vedtaget med finansloven kort før jul, har vakt stor modstand især i de EU-kritiske rækker.

»Med denne fordelingsnøgle tilpasses disse tilskud således, at tilskudsbeløbet i højere grad afspejler partiernes og bevægelsernes parlamentariske repræsentation i Folketinget og Europa-parlamentet«, har undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) forklaret, da Keld Albrechtsen fra Enhedslisten spurgte om aftalen ændrede »fordelingen til gunst for de største folketingspartier og til ugunst for Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen«.

Ifølge aftalen afsættes der årligt 20 millioner kroner, hvoraf de 8 fordeles mellem parlamentatisk repræsenterede partier og bevægelser. En trediedel fordeles ligeligt mellem partier og bevægelser uanset størrelse, en trediedel fordeles i forhold til antal mandater i Folketinget og en trediedel i forhold til mandater i Europa-Parlamentet.

Konsekvenserne er, at de to EU-kritiske bevægelser mister over en million kroner om året, som primært går til de store partier i Folketinget. Det betyder en økonomisk styrkelse af ja-siden.

EL: Uoverskuelig matematik

»Matematikken var så uoverskuelig, at man ikke kunne se, hvad aftalen gik ud på. Jeg havde ikke forestillet mig, at man kunne finde på at tage fra de to nej-bevægelser og give til de store partier«, siger Keld Albrechtsen, der er medlem af Europaudvalget, som har forhandlet aftalen.

»Det kan kun efterlade det indtryk, at det er noget, der blev aftalt bag lukkede døre. Det var egentligt tænkt, at aftalen skulle være en forbedring. Men det er en meget dårlig og udemokratisk aftale, tilføjer Keld Albrechtsen, som tvivler stærkt på, at Kristendemokraterne og SF har været bevidst om konsekvenserne af aftalen.

Kristian Thulesen Dahl, gruppeformand for Dansk Folkeparti og indtil oktober 2004 medlem af Europaudvalget, er heller ikke i tvivl

»Det har helt klart været ja-partiernes dagsorden«, siger Kristian Thulesen Dahl og forklarer, at Dansk Folkeparti ikke støtter aftalen og ikke har stemt for den i forbindelse med vedtagelsen af finansloven.

Han fortæller i øvrigt, at han forsøgte at rejse sagen igen under forhandlingerne om finansloven, men statsminister Anders Fogh Rasmussen afviste pure at pille ved Europaudvalgets aftale med undervisningsministeren.

Fornyet fordeling med konsekvensera

Folketingets Europaudvalg begyndte sidste forår forhandlingerne om en ny aftale ved statens økonomiske støtte til aktiviteter, der skal fremme debat og oplysning om EU. Hovedarkitekten bag aftalen er udvalgets formand, socialdemokraten Claus Larsen-Jensen.

»Beløbet er det samme som i de foregående år, men fordelingskriterierne er ændret for at forny den danske EU-debat«, erklærede Claus Larsen-Jensen i en pressemeddelse, da aftalen blev vedtaget i forbindelse med Folketingets afstemninger om finansloven før jul.

Bad om 100 millioner

»Jeg ville gerne rette op på fejl i den gamle bevilling og skaffe ekstra penge. Alle partierne var med i forhandlingerne«, forklarer Claus Larsen-Jensen til NOTAT.

Var bevægelserne i Europa-Parlamentret inviteret med til forhandlingerne?

»Nej, det var for Folketingets partier,« svarer Claus Larsen Jensen og fortsætter:

»Vi havde indstillet, at der skulle sættes 25 mio. kr. af om året til nævnet og en ekstrabevilling på 25 mio. kr. ved folkeafstemning – i alt 100 mio. kr. Der var nej til de 25 mio. kr. til aktiviteter ved en folkeafstemning – det håber jeg ikke er en permanent beslutning. Vi vil ansøge om en ekstrabevilling på ny, når folkeafstemningen bliver udskrevet. Vi landede på 60 mio. kr., hvilket er 20 mio. om året. Det har det været hidtil, men nu er der så ikke taget højde for inflation og den slags.«

Fordelingsnøglen

»Vi diskuterede ikke beløb i første omgang. Vi skulle først finde kriterier for fordelingen mellem partierne og bevægelserne. Vi opnåede bred enighed om, at en tredidel skulle fordeles ligeligt mellem partier og bevægelser uanset størrelse, en trediedel skulle fordeles efter antal mandater i Folketinget og en trediedel efter antal mandater i Europa-Parlamentet«, siger Claus Larsen-Jensen.

Konsekvensen af aftalen er, at de to tværpolitiske bevægelser på nej-siden får skåret det årlige tilskud på lidt over 2,2 mio kr. ned til under 1 mio. kr. ^ helt nøjagtigt 457.143 kr. pr. organisation.

Den samlede pulje til parlamentarisk repræsenterede partier og bevægelser er uændret, så over 1,2 mio. kr. er omfordelt ^ især til de store ja-partier.

Samtidigt sættes den pulje, som især de EU-positive Europabevægelsen og Nyt Europa har haft glæde af, op fra 2,0 til 2,2 mio. kr. Den såkaldte organisationspulje, der gives til »landsdækkende organisationer med registreret medlemstal og kontingent, som har Europadebat og -oplysning til hovedformål, og som ikke er indvalgt i Folketinget eller Europa-Parlamentet«, blev oprettet for tre år siden.

Organisationspuljen

»Man lavede dengang en såkaldt organisationspulje, hvor det var en forudsætning, at Europabevægelsen fik det samme beløb, som blev givet til de to bevægelser, der var repræsenteret i Europa-Parlamentet. Det var et bundet mandat fra politikerne«, forklarer Peter Wivel, tidligere formand for Nævnet vedr. EU-Oplysning.

»Det var et kompromis. Den aftale er udløbet nu. Der er ikke ‚n eneste organisation nævnt ved navn i den nye aftale udover de parlamentarisk repræsenterede«, siger Claus Larsen-Jensen og forklarer, at alle organisationer kan søge den.

Kan de to parlamentarisk repræsenterede, tværpolitiske og EU-kritiske bevægelser søge?

»De organisationer, der lever op til kriterierne, kan søge.«

Hvis Europabevægelsen ikke længere er nævnt, kan organisationen så ikke længere se frem til sit tilskud på omkring en mio. kr.?

»Det kan jeg ikke svare på«, siger Claus Larsen-Jensen og henviser igen til puljens kriterier.

Særbevillingen

De danske folkeafstemninger har vist, at befolkningen er mere delt på EU-spørgsmål end Folketingets partier, og i Sverige vedtog myndighederne en retfærdig fordeling af de statslige støttemidler op til deres seneste folkeafstemning om euroen i 2002. Virker aftalens skæve fordeling af midler ikke uheldig forud for den kommende folkeafstemning om EU-forfatningen i Danmark?

»I forhold til den kommende folkeafstemning forsøgte vi at få vedtaget en særbevilling på 25 mio. kr., som regeringen sagde nej til. Det vil vi søge om igen«, svarer Europaudvalgets formand.

Vil det sige, at de EU-kritiske bevægelser kan forvente, at en ekstrabevilling ved en folkeafstemning vil rette op på den nye aftales skæve fordeling af midler?

»Det kan jeg ikke sige«, erkender Claus Larsen-Jensen.