ARTIKLER


Plads til forskellighed

Ja tak til en fordomsfri debat om sommerhuse, nationale særregler og EU-institutionernes rolle, siger den radikale EU-ordfører.
Af Erling Böttcher
14. november 2005

65-årige Lone Dybkjær har været medlem af Folketinget gennem snart 20 år, medlem af EU-parlamentet igennem 10 år og er blandt andet tidligere statsministerfrue og tidligere miljøminister. Siden hun i 1986 sammen med de andre radikale stemte nej til EF's indre marked, har hun været for. For Maastricht-traktat, for Amsterdam-traktat, for Nice-traktat og selvfølgelig for den nu nedkølede EU-forfatning, som ifølge Dybkjær er bedre end Nice-traktaten.

Alligevel giver den erklærede tænkepause-debat anledning til nye toner. I et nyligt åbent samråd i Folketingets Europaudvalg begyndte hun at tale om »at rulle Unionen tilbage« til Enhedslistens Line Barfods synlige overraskelse.

»Jeg synes vi skal have en fordomsfri debat,« erklærer Lone Dybkjær.

Nørd-debat

Fordomsfriheden rækker dog ikke til en debat om vi skal ud af EU:

»Det gider jeg simpelt hen ikke diskutere. Mit udgangspunkt er at vi har en eksisterende ramme. Jeg synes heller ikke EU har et parlamentarisk underskud, men det er klart at EU har et folkeligt underskud,« siger Dybkjær.

»EU beskæftiger sig ikke med nære ting som skat, uddannelse, hjemmepleje. På den måde er EU ikke borgernært. Men her tror jeg at det er vigtigt at få EU's globale rolle ind i debatten. Min opfattelse er at den danske befolkning er meget politisk interesseret, men ikke teknisk-politisk interesseret. Vi må have flere storpolitiske spørgsmål ind, som engagerer folk og får folk til at tage stilling.

Vi skal altså både have en politisk folkelig debat, og en debat for EU-nørder, og jeg tror ikke de to ting skal blandes sammen.«

I Danmarks eneste EU-nørdede avis – NOTAT – drejer samtalen sig herefter ind på det nørdede område:

Tættekam henover EU-kommissionen

»Jeg mener at vi bliver nødt til at kigge på at EU-domstolen er meget integrationistisk.

Vi skal se på om det kan være rigtigt at EU-domstolen bestemmer på en sådan måde at der opstår sager, hvor der er en hel anden opfattelse blandt regeringer og befolkninger,« siger Dybkjær med henvisning til den meget omtalte strafferetsdom fra EU-domstolen.

»Vi må have nogle til at engagere sig i det og vi må få nogle jurister til at forholde sig til det.

Vi skal også gå EU-kommissionens beføjelser igennem med en tættekam. Tag nu senest sagen om at de såkaldte bromerede flammehæmmere fjernes fra forbudslisten. Da der hverken er flertal for eller imod kan Ministerrådet ikke komme med en indstilling, og herefter kan EU-kommissionen blot gennemføre det.

Her kan man spørge sig selv om Kommissionen virkelig skal have love at gennemføre, medmindre der er et flertal for at gennemføre det.«

Åbenhed og folkevalg

Skal vi have folkevalgte kommissærer?

»Jeg synes ikke nødvendigvis at det er en god id» – men jeg er åben for at diskutere plusser og minusser ved ideen. Kommissionen skal være et embedsværk og ikke varetage nationale interesser. Men mere og mere bliver det Det europæiske Råd (EU-topmøderne, red.) som lægger de store linier og det reducerer jo Kommissionens rolle.«

Netop Det europæiske Råd er vel det mest udemokratiske og lukkede organ i EU?

»Der er ingen tvivl om at alle ministermøder er for lukkede, også Det europæiske Råd. Men det er altså regeringsmøder, og vi har heller ikke åbne regeringsmøder i Danmark. Jeg synes dog man skal gå langt videre i åbenhed. Der kan man godt starte med nogle af de gode ting i EU-forfatningen:

Der er vel ikke noget i vejen for at indføre åbne møder eller at indføre borgerinitiativer.«

Slut med stadig snævrere Union

»Vi skal ikke bryde alle forskelle ned – det hele skal ikke være »t land. Det er rigtigt at det ikke er i overensstemmelse med den oprindelige tanke om en »stadig snævrere sammenslutning«. Men det er tiden løbet fra. Det kan ikke være en overordnet vision at man bare skal have snævrere og snævrere sammenslutning.

Tag sommerhus-reglen. Vi havde jo en debat på vores landsmøde, hvor nogen siger at når vi kan købe sommerhus i Frankrig, skal de også kunne købe hos os. Jeg vender det om: Hvis Frankrig eller Slovenien ønsker en sommerhus-regel, skal de have lov til det. Slovenien for eksempel, er et lille land med en lille kyststrækning. Mit Europa er ikke »t hvor rige mennesker kan købe alle kyster op. Jord er et meget vigtigt spørgsmål.«

Hvad skal der ske med EU-forfatningen?

»Det vil tiden vise. Det vil ikke være særlig sandsynligt at den kommer igennem i sin nuværende form. Men hvis den ikke bliver til noget, skal vi tage det bedste ud af den, og måske holde en mini-regeringskonference.

I Danmark skal vi koncentrere os om hvor der er suverænitetsafgivelse. Går vi f.eks. ind for at EU skal være en juridisk person eller ej?«