ARTIKLER


Præsidentvalg kan rykke EU i føderalistisk retning

"Det ville være meget mere reelt og demokratisk, hvis vi fik et fælleseuropæisk præsidentvalg," siger Steen Gade fra Nyt Europa i dette interview. Han mener også, at "det er utåleligt at EU ikke i højere grad sætter sit præg på resten af verden".
Af Michael Voss
20. september 2005

Med den hidtidige opbygning af EU har vi gjort "fantastiske fremskridt". EU er det nærmeste man er kommet en folkelig europæisk vision der bygger på centrum-venstre-politik.

Forfatningstraktaten ville have gjort EU mere demokratisk.

Men nu har tænkepausen skabt nye debatmuligheder, og vi må klø på med en debat om, hvordan vi får et EU der er stærkere, mere føderalistisk, mere demokratisk og mere socialt og bæredygtigt.

Foreningen Nyt Europa er grundlæggende positiv, ikke mindst positiv over for EU. Og det er organisationens talsmand, Steen Gade, også:

"Vi er i gang med en proces i retning af et føderalistisk Europa. Det støtter jeg, og det bør vi være stolte af," siger Steen Gade.

"Jeg mener bestemt, at forfatningstraktaten ville have trukket EU i demokratisk retning," siger Steen Gade, men skynder sig at understrege at han ikke taler for eller tror på at den kan genoplives.

"F.eks. var det en demokratisering at den gav Europa-parlamentet større indflydelse, både i forhold til Kommissionen og til Ministerrådet. De nationale parlamenter fik rollen som stopklods.

Og så ville forfatningstraktaten have skabt større åbenhed. F.eks. fik Europa-parlamentet og de nationale parlamenter plads i et kontroludvalg med EU's politisamarbejde."

Deltagerdemokrati

"Men det vigtigste for mig er at forfatningen tog hul på spørgsmålet om deltagerdemokrati og borgernes inddragelse. Demokrati er mere end at stemme. Det er også den daglige diskussion og forsøg på at øve indflydelse. Derfor er det ikke nok at demokratisere institutionerne."

Forfatningsforslaget skabte muligheden for at man kunne samle underskrifter fra en million EU-borgere, hvorefter Kommissionen skulle overveje at arbejde videre med forslaget. Er det deltagerdemokrati og borgerinddragelse?

"Jeg hører ikke til dem der har brugt det som et hovedargument for at stemme Ja. Men det var en åbning og et vigtigt signal om at EU vil arbejde videre med at inddrage borgerne."

En europæisk offentlighed

"Når problemerne er fælles, nytter det ikke at dele diskussionen op i adskilte nationale debatter. Vil vi have demokrati i EU, må vi gøre mere for at udvikle den fælles europæiske offentlighed."

Hvor ser du den fælles europæiske offentlighed?

"Jeg mener bestemt at den er på vej. Forudsætningerne er der allerede. Den teknologiske udvikling er langt foran vores bevidsthed.

Allerede nu diskuterer vi de samme spørgsmål i alle lande samtidig. Den seneste undersøgelse fra Eurostat viser, at udsvingene i befolkningernes interesse for miljøspørgsmål følger hinanden. Når opmærksomheden øges i et land, øges den også i resten af EU.

Vi diskuterer også Tyrkiets optagelse i alle EU-lande."

Vi har hver vores diskussion om det samme, men er det en europæisk offentlighed?

"Det er nationale offentligheder, men mulighederne er lige for. Det er netop det næste skridt i retning af en europæisk offentlighed, vi vil tage med Plan D (se længere nede i interviewet)."

Europæisk public service

"Medierne kunne også bidrage. Hvorfor oplever vi ikke tv-debatter mellem folk fra forskellige lande, der diskuterer Tyrkiets optagelse?

I alle lande har vi tv-stationer med public service forpligtelser. DR skal medvirke til at udvikle debatten i den danske offentlighed. Man kunne også formulere public service forpligtelser til at gå ind i en europæisk offentlighed."

Går udviklingen i EU ikke snarere i retning af at begrænse public service stationernes muligheder?

"Det gør den måske, men sådan et forslag kunne være med til at vende udviklingen."

Det fjerde lag demokrati

Mener du og Nyt Europa, at Europa-parlamentet skal have mere indflydelse, end forfatningen gav det?

"EU er ikke en færdig bygning, og det skal det heller ikke være. I dag kender vi det lokale lag af demokratiet, det amtsligt-regionale lag og det nationalstatslige.

Nu skal vi for første gang opbygge et fjerde lag, det overnationale.

Europa er de første til at gå i gang med sådan et projekt, og det støtter jeg og er stolt af.

Det rejser spørgsmålet, hvor meget vil vi overlade til det overnationale.

Én ting er i hvert fald sikkert: hvis vi begrænser demokratiet til det nationale niveau, sætter vi mennesker uden for indflydelse. Vi snyder dem. Problemerne kan ikke løses af fem millioner danskere alene.

Hvis et politisk flertal vil hæve selskabsbeskatningen, så meddeler virksomhederne blot, at deres næste udvidelse vil finde sted i et andet land. Hvis vi skal forsvare velfærdsstaten og fastholde, at virksomhederne skal være med til at finansiere den, må vi træffe beslutninger på europæisk plan."

Præsidentvalg

Betyder det, at du vil give Europaparlamentet større magt?

"Ja, jeg mener, at EU skal bevæge sig i føderalistisk retning. Vi kan ikke opstille en fast model, for det skal hele tiden udvikle sig, så det passer til situationen.

Men f.eks. bør Europa-parlamentets medlemmer hurtigst muligt få ret til at stille forslag.

I mange år endnu vil det være fornuftigt at have en Kommission med cirka den nuværende model, men bevæger vi os i føderalistisk retning, vil det jo ende med at den bliver afskaffet, og vi får noget der i højere grad ligner en regering.

Reelt bliver Kommissionsformanden allerede i dag udpeget efter politiske kriterier. Det sker bare gennem uformelle telefonsamtaler mellem 25 regeringsledere. Det er utåleligt, og det ville være meget mere reelt og demokratisk, hvis vi fik et fælleseuropæisk præsidentvalg."

Politikernes ansvar

Komitéproceduren er et andet eksempel på Kommissionens store magt. I alle de sager, hvor den gælder, kan Kommissionen få sin vilje sammen med et lille mindretal af lande, så længe der ikke er et kvalificeret flertal, der stemmer for noget andet. Er det demokratisk, eller er det en alvorlig systemfejl?

"Den største fejl er den manglende åbenhed " også omkring, hvordan sådan en procedure bliver vedtaget.

Man skal jo huske, at det er landene selv, der har vedtaget det, fordi de synes, det var den mest afbalancerede model.

Der er en tendens til at gøre Kommissionen eller EU til skurken. Men det er ansvarsforflygtigelse. Det er jo vores politikere og politikerne fra andre lande, der har givet Kommissionen den magt."

Men det er vel indført via en traktat, som du har anbefalet at stemme Ja til?

"Det er muligt. Men et Ja eller Nej til en traktat sker ud fra en samlet afvejning. Jeg er imod komiteproceduren, og jeg har ofte kritiseret totalharmoniseringsreglerne.

Men når man skal tage stilling til en ny traktat, må man dels se på indholdssiden og dels på den samlede situation: hvad vil det betyde for EU, hvis traktatforslaget bliver forkastet.

Jeg er da stadig angst for, at forfatningens død betyder en mere national orientering.

Færre ting bliver besluttet i fællesskab, og at vi ender i national selvgodhed."

Kan man stemme Nej?

Forkastelsen af et traktatforslag vil altid skabe en form for krise i EU og dermed svække den EU-integration, som er afgørende for dig og Nyt Europa. Betyder det at du altid må anbefale et Ja af frygt for konsekvenserne af et Nej, eller kan du forestille dig en EU-traktat du vil stemme Nej til?

"Det er jo umuligt at svare på.

Jeg kan forestille mig en traktat, som jeg ville have det meget dårligt med at stemme Ja til. Men jeg vil altid overveje hvad der vil ske efter et Ja og efter et Nej. Som Svend Auken har sagt det: EU er nu engang det eneste cirkus, der er i byen.

Men det kan ikke nytte noget at indskrænke vores demokratiske indflydelse til valget mellem Ja og Nej ved en folkeafstemning.

Folkeafstemningen er kun en nødbremse.

Vi er jo også aktører inden der ligger et forslag. Vi skal påvirke processen frem mod en ny forfatningstraktat.

Problemet er, at indflydelsen via Folketing og regering ikke fungerer, fordi EU-spørgsmålet nærmest er ekskluderet fra den hjemlige debat i forbindelse med folketingsvalg. Det er en af grundene til at Nyt Europa er så optaget af at opbygge andre kanaler for indflydelse.

Men selvfølgelig kan man forestille sig en ny traktat i en situation, hvor der er en fascistisk udvikling i Europa, som jeg vil stemme Nej til."

Ideologiske grundpiller

Du skriver, at forfatningen gjorde "social markedsøkonomi" og "bæredygtig udvikling" til EU's økonomiske grundpiller. Mange ville sige at forfatningen gjorde liberalisme og frit marked til EU's økonomiske grundpille.

"Liberalismen har altid været der. Det er EU, som det var før forfatningsforslaget. Social markedsøkonomi og bæredygtighed er det nye.

Det frie marked har ikke større betydning i EU som helhed end i Danmark, og liberalismen ville ikke få større betydning af forfatningstraktaten.

Det er ikke EU, der presser kapitalismen igennem. Det frie marked og kapitalismen er en kendsgerning på globalt plan som vi kan forsøge at regulere via EU, og det ville de nye begreber i traktaten skabe bedre muligheder for."

Når EU i WTO kræver at u-landene liberaliserer, så presser EU vel kapitalismen igennem.

"Ja, men det er jo det politiske indhold. Det skal vi tage en politisk kamp for at ændre. Vi skal f.eks. stoppe EU's forsøg på at presse u-landene til at liberalisere vandforsyningen.

Og vi skal også ændre Stabilitetspagtens krav, så de ikke forhindrer en ekspansiv økonomisk politik."

Modpol " ikke supermagt

I ønsker at styrke EU for at skabe en modpol til USA. Samtidig anerkender I, at EU langt fra altid står for den centrum-venstre-politik, Nyt Europa gerne vil fremme globalt. Risikerer I ikke at opbygge en stærk supermagt og tabe den politiske kamp, så supermagten Europa bliver en kopi af og ikke en modpol til USA?

"Det er rigtigt, at EU ikke altid står for et tilstrækkeligt progressivt modspil til USA. Det er utåleligt at se, at EU ikke præger verden mere.

Men for det første har vi en anden tradition i Europa end i USA, en mindre aggressiv og dominerende metode. Den består af lidt overførsel fra rig til fattig, kedelige møder og halvdårlige kompromisser. Det er den metode, som f.eks. har ført Spanien og Portugal fra fascistiske diktaturer til levende demokratier på forholdsvis kort tid.

For det andet er EU så uendelig langt væk fra at blive en supermagt. Godt nok siger man, at EU skal have en udenrigspolitik og en udenrigsminister. Men i sammenligning med udenrigsministerierne i Paris og London er EU's udenrigspolitiske afdeling jo en kolonihave i forhold til Manhattan.

Det er rigtigt, at der også kan udvikle sig magttænkning i et styrket EU, men der er ingen risiko for, at det bliver en supermagt."

Steen Gade om Plan D

"I Nyt Europa valgte vi at foregribe vedtagelsen og arbejde videre med en plan for større borgerinddragelse. Det var tanken bag Plan D".

"Plan D er betegnelsen på et udspil fra EU-kommissær Margot Wallström som Nyt Europa selv mener at have stået fadder til.

"Nu indgår den i stedet i debatten om hvad der skal træde i stedet for forfatningstraktaten.

Her forsøger vi at skabe nogle rammer, så det bliver nemmere for foreninger, tillidsfolk og andre at mødes og samarbejde på tværs af nationerne om at påvirke beslutningerne. Vi vil skabe en kanal for demokratisk indflydelse ved siden af apparatet."

Steen Gade og Nyt Europa

Ud over at være folketingsmedlem for SF er Steen Gade talsperson for foreningen Nyt Europa.

"Nyt Europa arbejder for et mere demokratisk EU, og for et EU, der i højere grad er kendetegnet af centrum-venstre politik," kan man læse på deres hjemmeside, hvor man også kan konstatere, at arbejdsudvalget er domineret af medlemmer af SF, Radikale og Socialdemokraterne.

Nemmere at fyre og mindre offentlig pension

"I den europæiske debat om sociale modeller, beskæftigelse og arbejdsmarkedspolitik har man haft en tendens til at indskrænke sig til valget mellem to modeller: dels den sydeuropæiske med ekstrem stor ansættelsestryghed, men meget begrænset støtte til dem, der er blevet arbejdsløse, og dels den britiske, hvor der hverken er det ene eller det andet, hvor man dårligt kan tale om velfærd.

Heldigvis ser det nu ud til, at der er en åbning over for den skandinaviske model under betegnelsen "flexicurity". I vores model kan arbejdsgiverne tilpasse arbejdsstyrken til ordremængde og muligheder. Det er forholdsvis nemt at afskedige de ansatte. Til gengæld har vi et system, hvor man tager langt mere hånd om de arbejdsløse med understøttelse, efteruddannelse og aktivering. De øvrige lande i Europa ville have fordel af at se på vores model og afskaffe de stive systemer, så det bliver lettere at afskedige. Til gengæld så jeg gerne, at EU traf nogen overordnede rammebeslutninger, der fastlagde, at der skal være et arbejdsløshedsforsikringssystem med et fastlagt minimum for, hvor længe der skal sikres understøttelse, men hvor landene selv afgør beløbet.

På samme måde betyder den demografiske udvikling med den stigende andel af ældre, at de sydeuropæiske lande må opgive modellen, hvor det offentlige står for hele pensionssystemet. De må " lige som i Danmark " indføre et system med arbejdsmarkedspensioner. Så kan der også skabes kapital til de nødvendige investeringer."