ARTIKLER


Servicedirektivet på vej tilbage

Et flertal i EU-parlamentet er parat til at stemme for de kontroversielle dele af Servicedirektivet.
Af Staffan Dahllöf
19. oktober 2005

BRUXELLES (NOTAT) - Når EU-parlamentet i slutningen af november gør et nyt forsøg på at behandle Servicedirektivet, kan resultatet blive et skub fremad. Det gælder også Kommissionens oprindelige forslag om, at virksomheder skal følge deres hjemlands løn- og arbejdsforhold, når de udfører tjenesteydelser i et andet EU-land, det såkaldte oprindelseslandsprincip.

I sidste uge indgik tre store parlamentsgrupper, de konservative, de liberale, og gruppen Nationernes Europa, en aftale. De blev blandt andet enige om at et EU-land ikke må stille krav om autorisering, personlig repræsentation, dokumentation af ansatte eller arbejdstilladelser for ansatte fra tredje land.

Det er nogle af de centrale elementer, som fagbevægelsen har advaret imod.

Ingen tvivl om udfaldet

Selv om de tre partigrupper har flertal i Parlamentet, er udfaldet af en afstemning usikkert. Både i deres rækker og på den modsatte fløj hos socialisterne er der »afvigere«.

Men den borgerlige svenske EU-parlamentariker, Charlotte Cederschiöld, er ikke i tvivl om den endelige udgang:

»Kommissær McGreevy er begyndt at tale om at vi ikke kan blive ved med at stille nye sociale krav til jobs som ikke findes i EU. Det er et godt signal. Tiden er ved at løbe ud for socialisternes kritik af Servicedirektivet,« siger hun.

Charlotte Cederschiöld er næstformand i EU-parlamentet og i markedsudvalget.


Kommissær optrapper- strid

Bendt Bendtsen forsvarer den svenske og danske arbejdsmarkedsmodel mod Kommissær McGreevy. EU-medlemskab bliver sat på en prøve, siger svensk LO.

EU-kommissær Charlie McGreevy mener at Sverige behandler udenlandsk arbejdskraft forkert. Sverige har ikke gennemført de gældende regler korrekt.

Svenske fagforeninger må ikke blokere arbejdspladser for at få gennemtrumfet nationale overenskomster, mener kommissæren. Han begrunder det med, at Sverige, lige så lidt som Danmark, har vedtaget minimumslønninger ved lov.

Det sagde McGreevy under et besøg i Stockholm i sidste uge.

Anledningen var konflikten med en lettisk virksomhed i Sverige. Sagen, som er blevet kendt som »Vaxholmskonflikten«, er af den svenske Arbejdsret sendt til EF-domstolen for afgørelsen.

Charlie McGreevys udtalelse er her helt på linje med hvad den lettiske virksomheds advokater har ført frem: Sveriges og Danmarks aftalemodel er utilstrækkelig i henhold til Udstationeringsdirektivet. Kun lovfastsatte lønninger må forsvares med blokader og strejker.

Östros og Bendtsen siger fra

Sveriges erhvervsminister Thomas Östros vil nu vide om McGreevy har talt på hele Kommissionens vegne. Hvis det er tilfældet agter Sverige at modarbejde vedtagelsen af Servicedirektivet, siger den svenske minister.

Samme besked til McGreevy afsendte erhvervsminister Bendt Bendtsen få dage efter:

»Budskabet var, at selve det med markedsadgang er vi indstillet på at give, men som oprindelseslandsprincippet ligger for øjeblikket, kan vi ikke støtte det,« fortalte Bendt Bendtsen.

Aftale er brudt

Og kritikken hober sig op.

»Hvis McGreevys udtalelser bliver til virkelighed, opsiger man aftalen om kollektive overenskomster og den svenske arbejdsmarkedsmodel som Kommissionen stod bag ved forhandlingerne om svensk EU-medlemskab,« siger formand for svensk LO Wanja Lundby-Wedin.

Tirsdag den 11.10. vedtog LO-ledelsen en udtalelse som genopfrisker tidligere advarsler fra LO: tvivl om den svenske model vil blive mødt med tvivl om værdien af Sveriges EU-medlemskab.

Samtidig lagde Sverige et nyt udspil frem i de forhandlinger om servicedirektivet som står på i Ministerrådet.

Det er et forsøg på at få fjernet alt i Servicedirektivet som vedrører arbejdsmarkedsforhold og som vil kunne bruges til at svække den hidtidige svenske - og danske - fortolkning af Udstationeringsdirektivet.

(link til den omfattende skrivelse vedtaget af den svenske LO¥s ledelse findes på europaportalen.se, se under »LO kr‰ver EU-respekt för svensk arbetsrätt«.)


Øst-vest splittelse- om Servicedirektiv

Socialdemokrater fra nye medlemslande støtter liberalisering af serviceydelser. Franske højrefløjspolitikere er imod.

BRUXELLES (NOTAT) - »Der er mange fugle på taget i EU for tiden, men Servicedirektivet er en af de få fugle i hånden. Derfor står det højt på dagsordenen både her i Parlamentet og i Rådet,« konstaterer det socialdemokratiske medlem af markedsudvalget Henrik Dam Kristensen.

Det lykkedes ikke i sidste uge at gennemføre de planlagte afstemninger i det hovedansvarlige udvalg i EU-parlamentet om udvalgets ændringer af Kommissionens forslag. Antallet af ændringsforslag var alt for stort, og de 1.000-1.600 forslag var for dårligt koordinerede med hinanden.

Afvigerne

Ordføreren for parlamentets markedsudvalg vil holde arbejdsmarkedsforhold udenfor direktivet, lige som man vil forhindre at offentlige ydelser indenfor kultur, skole, sygehusvæsen mv. omfattes af forslaget.

Men de store borgerlige partigrupper, der har flertal i Parlamentet, kæmper for den oprindelige tekst. Alligevel er udfaldet usikkert, når parlamentet til november igen forsøger at behandle direktivet. De store grupper er nemlig internt splittede.

Fra den store socialistiske/socialdemokratiske gruppe fortæller Henrik Dam Kristensen:

»Jeg har lige været til et møde hvor deltagere fra et par af de nye lande holdt et lidt følsomt oplæg til støtte for Kommissionens forslag.«

Omvendt er de franske gaullister på højrefløjen slet ikke begejstrede for Servicedirektivet.

Hospitaler midlertidigt undtaget

Det er ikke kun arbejdsmarkedsforholdene, der er kontroversielle i Servicedirektivet. Hvilke områder direktivet skal dække, står også til diskussion.

Charlotte Cederschiöld, der er næstformand i EU-parlamentet og i markedsudvalget, har været med til at forhandle ændringsforslag for den store konservative partigruppe.

Hun siger at det slet ikke er afgjort, om sundhedsvæsenet vil blive holdt udenfor direktivet.

»Det er et broget billede. Jeg vil tro at offentlige sygehuse vil blive holdt udenfor midlertidigt, indtil vi har fået en afklaring om patientmobilitet over grænserne. Når det er faldet på plads, vil de kunne omfattes af direktivet,« siger Cederschiöld.