SF: EU skal fastlægge sociale rettigheder

Flere arbejdspladser, selskabsbeskatning, mindste-standarder for arbejdsmiljøet samt lønmodtagerrettigheder skal indgå i en social pagt, der skal berolige bekymrede EU-borgere, siger Villy Søvndal.
Af Michael Voss
1. juli 2005

»EU's Stabilitetspagt forpligter landene til at opfylde bestemte økonomiske mål. Som kontravægt til den skal en social pagt forpligte landene til at sikre beskæftigelse, lønmodtagerrettigheder, arbejdsmiljø og offentlig service,« forklarer Villy Søvndal.

SF-formanden kastede ideen om en social pagt i EU på bordet efter det franske og det hollandske nej, og i sidste uge lagde partiet et fyldigt oplæg til sådan en pagt frem (se boks).

»For mig er især det franske nej og til dels det hollandske et udtryk for stor bekymring for beskæftigelsen og den sociale velfærd i det hele taget. Med en social pagt kan EU komme denne bekymring i møde,« siger partiformanden i dette interview, som fandt sted mens regeringslederne samledes i Bruxelles for at lægge forfatningen på køl.

»Der er ingen tvivl om at EU i øjeblikket er en krise. Men krisen indebærer både faremomenter og muligheder.

For mig er det mest faretruende i situationen at udvidelsen bliver sat i stå og at Tyrkiet og Balkan-landene kommer til at betale prisen. Samtidig risikerer vi at nationalismen tager over i de europæiske lande.«

Nænsom kapitalisme

Men Villy Søvndal ser ikke kun negativt på situationen.

»Det skaber muligheder for en ny og bedre udvikling i EU. Men det forudsætter tre ting. For det første at Europa besinder sig og indser, hvad Europas styrke er, nemlig at skabe en mere nænsom kapitalisme end den der eksisterer i resten af verden. Det er det som den sociale pagt skal sikre.

For det andet må vi have en bred samfundsmæssig debat om EU's fremtid der kan give EU en mere folkelig forankring. Endelig må EU i højere grad påtage sig en rolle globalt som en ikke-militær stormagt.«

Den danske model uantastet

I forhandlingerne om den politiske aftale mellem Ja-partierne om forfatningen var det afgørende for SF at sikre sig at EU ikke fik mere kompetence omkring social- og arbejdsmarkedspolitik.

Vil jeres forslag til social pagt ikke betyde, at EU får større indflydelse på disse områder?

»Nej, den sociale pagt skal opstille beskæftigelseskrav – på linje med Stabilitetspagtens budget- og balance-krav – men landene må selv afgøre, hvordan de opfylder dem.«

Jeres sociale pagt fastlægger også minimumsstandarder for arbejdsvilkår og lønmodtagerrettigheder.

»Ja, der kan opstå visse friktioner her. Men vi kan sagtens finde veje til at løse dem, så den danske model forbliver uantastet.«

Sameksistens mulig

EU's Stabilitetspagt opstiller snævre grænser for hvor stort underskud medlemslandene må have på deres statsbudget og begrænser derfor mulighederne for en offensiv økonomisk politik der skaber beskæftigelse. Og det frie indre marked, som det blev fastslået i forfatningsforslagets Del III, er fundamentalt i EU.

Vil der ikke opstå uløselige modsætninger mellem jeres socialpagt på den ene side og Stabilitetspagten og EU's øvrige traktatgrundlag på den anden?

»Den sociale pagt skal være en kontravægt til Stabilitetspagten. Men de kan godt sameksistere. Der behøver ikke være en modsætning mellem at have social sikkerhed, og at være et godt investeringsland,« siger Villy Søvndal.

»Så bliver det et konkret politiske slagsmål, hvilken af pagterne der får størst vægt. Vi kan jo allerede se en vis fleksibilitet i, hvordan Stabilitetspagtens krav bliver håndhævet. Hvad angår Del III i forfatningstraktaten, så mener jeg også at den er alt for detaljeret til en traktat, der skulle række langt ud i tiden.

Det afgørende er at vi er nødt til at skabe et mere socialt EU.«

Et passende tidspunkt

Hvis EU med forfatningsforslaget ikke ville blive socialt nok, hvorfor præsenterede du så først ideen om en social pagt efter de to folkeafstemninger?

»Det virkede som et passende tidspunkt, fordi det kunne være et svar på de bekymringer, nej-flertallene udtrykte.

Men ideen om en social pagt er ikke bundet til forfatningstraktaten. Det ville vi have foreslået under alle omstændigheder.«

Så er du måske i virkeligheden meget glad for de to gange Nej, fordi det giver bedre muligheder for at vinde gehør for en social pagt?

»Nej, det kan man ikke sige. I hvert fald ikke før om et par år når vi har set, hvordan det går. I dag står vi stadig med risikoen for at krisen omkring traktaten fører til at EU-udviklingen går i stå til fordel for nationalisme, og at vi ikke får Balkan og Tyrkiet med.

Men det er da rigtigt at forfatningstraktaten ikke var formuleret i SF's gruppeværelse. Vi anbefalede den ud fra en samlet afvejning og så gerne en mere social traktat.«

Langsigtet eller visonært

Den europæiske venstrefløj skal være løftestangen for ideen om en social pagt.

»Til september arrangerer vi en konference for den europæiske venstrefløj, hvor vi kan diskutere Europas fremtid. Det bliver både for dem, der anbefalede et Ja, og dem, der anbefalede Nej, og vi inviterer både partierne fra Den Grønne gruppe og fra den røde venstrefløj i GUE.

Samtidig skal vi arbejde for ideen nationalt i Danmark,« siger han og glæder sig over, at Socialdemokraterne har udtalt sig positivt om ideen.

Selv med eventuel støtte fra den socialistiske gruppe er der langt til et politisk flertal i Europa, og et regeringsskifte må forventes at være nødvendig, før Danmark kan blive fortaler for en social pagt.

Er det ikke så langsigtet et projekt, at det er svært at se, hvordan det kan løse EU's aktuelle krise?

»Jeg vil ikke sige langsigtet, men det er et visionært projekt, og der er helt nødvendigt, hvis ikke Europa skal springe fra tue til tue.

Og foreløbig er det det første danske forsøg på et svar. De andre har intet.«

---

Et socialt Europa

Uddrag fra forslag til en ny social pagt:

»SF foreslår, at EU landene beslutter at indkalde til et socialt topmøde i Det Europæiske Råd i juni 2006 for at træffe beslutning om indholdet i en ny social pagt for EU. Den sociale pagt skal sikre et Europa, der bekymrer sig mere om mennesker end om markeder:

Der skal skabes mere end 20 millioner nye arbejdspladser i EU, hvis EU skal leve op til forfatningstraktatens målsætning om fuld beskæftigelse;

EU må vedtage fælles minimumsregler for beskatning af selskaber for at standse det igangværende kapløb mod de laveste selskabsskatter.

EU må iværksætte et fornyet løft af minimumsstandarder for arbejdsvilkår og arbejdsmiljø.

EU må forstærke lønmodtagernes minimumsrettigheder vedrørende medbestemmelse i multinationale og europæiske selskaber og på tværs af landegrænser.

EU må bidrage til at sikre, at EU's konkurrenceregler, mv. ikke hindrer politikere i de enkelte EU-lande i at tilbyde alle borgere gratis eller økonomisk overkommelig adgang til ordentlige tjenesteydelser af almen interesse;

EU må sikre, at det indre marked for serviceydelser sker på en måde, så de serviceudbydere, der kommer til et EU-land fra et andet EU-land, arbejder efter samme regler og den samme kontrol som andre serviceudbydere på det pågældende land.«

Forslaget kan læses på www.sf.dk/index.php?article=8361