SF’ere siger ja til Holger

SF’ernes urafstemning endte med et stort ja efter en unfair kampagne, mener SF’s nejsigere.
Af Erling Böttcher
11. januar 2005

66,2 procent af SF’s i alt 7.464 medlemmer stemte om partiets holdning til EU-forfatningen. Resultatet blev offentliggjort den 21. december og endte med et stort ja på 63,8 procent mod 36,2 procent nej-stemmer. I tal er det 3.130 medlemmer ja, mens 1.774 stemte nej.

Fra ja-siden og dens aviser blev resultatet af afstemningen rost i høje toner. SF’s egne nej-sigere var derimod ikke tilfredse. Det eneste folketingsmedlem som støtter et nej til EU-forfatningen, Morten Homann, kommenterede afstemningen således:

”Jeg har været lidt ærgerlig over den måde, vilkårene har været fordelt på. Det har ikke været en fuldstændig fri debat. Medlemmerne har haft problemer med at komme til orde i vores medlemsblad, og ved arrangementerne har der været en knusende overvægt af ja-sigere blandt indlederne - senest til arrangementet i slutningen af november, hvor der nærmest kun var ja-sigere. Og sidst, men ikke mindst synes jeg, at det er et problem, at man ikke har ville sende hele traktaten, men kun Det Nationale Kompromis ud til medlemmerne.”

Truslen om formandsopgør

»Den måde, Holger har kørt det på, har været dygtig. Han har sat sin egen person ind på det uden at sige det direkte. Det har haft en kæmpeeffekt. Det har man kunnet mærke, når man har været rundt for at diskutere. Folk har sagt, at de var kritiske over for EU, men de ville ikke være med til at vælte formanden på det her, sagde medlem af hovedbestyrelsen, Peter Goll, efterfølgende til dagbladet Politiken.

»I krig og kærlighed gælder alle kneb, men jeg synes, at vi i SF har haft en tradition for ikke at gøre det. Og Holger har selv altid raset mod at blande den slags sammen. Den kurs har han forladt, selv om han rasede, da Poul Nyrup Rasmussens (S) statsministerpost blev kædet sammen med ja eller nej til afstemningen om euroen. Holgers manøvre har ikke været nok til at afgøre afstemningen, men det har betydet, at jasidens sejr blev så stor«, ifølge Peter Goll i Politiken.

Betydning for folkeafstemning

”Betydningen for danskernes afgørelse ved en folkeafstemning skal dog ikke overdrives. I en parti-afgørelse er der mange usaglige hensyn, for eksempel til partiets sammenhold, placering på Christiansborg og formandens skæbne,” sagde JuniBBevægelsens talskvinde Hanne Dahl.

På samme linje er Dansk Folkeparti:

”Den diskussion, der kommer med den danske folkeafstemning, skal tages ud fra, hvad der er det vigtigste i forfatningen. Og på det tidspunkt er det glemt, hvad en lille skare på 4500 SF'ere har ment,” lød det fra EU-ordfører Peter Skaarup.