NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Sloganet skulle være med til at sikre et spansk ja til EU-forfatningen ved folkeafstemningen, som allerede afholdes den 20. februar. Valgmyndigheden har også slået fast at regeringen er forpligtet til at informere objektivt om EU-forfatningen.
Afgørelsen kom den 19. januar efter at bl.a. organisationen »Et andet demokrati er muligt« (»Otra Democracia Es Posible«) havde klaget til valgmyndigheden for anden gang. Den første gang blev klagen afvist fordi, der ikke var en officiel vedtagelse om en folkeafstemning. Men anden gang lykkedes det. ”Et andet demokrati er muligt” henviste til en lov fra 1988 som forbyder ”ulovlig” information f.eks. vildledende, unfair og underbevidst information. Loven gælder både i forhold til valg og folkeafstemninger.
Leopold Salgui fra ”Et andet demokrati er muligt” appellerer til det øvrige Europa:
”Den bedste måde at hjælpe os på og det europæiske demokrati er ved at sprede budskabet om situationen i alle netværk og i medierne”.
Mere om sagen på www.otrademocraciaesposible.net og www.europeannocampaign.com
Spanien afholder som det første EU-land folkeafstemning om EU-grundloven den 20. februar. Vilkårene for de to sider i kampagnen er så ulige at selv en dansk folkeafstemningskampagne kan virke fair. I Spanien tildeles nej-siden nul offentlige støttekroner, og nej-siden kommer ikke engang til orde i tv-kanaler med public service forpligtelser. Spaniens folkeafstemning er en udemokratisk farce, og den viser at landet har meget at indhente efter Franco-tiden for at kunne leve op til at være et demokrati.
Når man umiddelbart hører at Spanien skal afholde en folkeafstemning, så er det svært ikke at blive imponeret. Spanien er et ungt demokrati. Demokratiseringen af landet begyndte først i 1975, da Franco døde. I 1977 gik spanierne første gang til valg, og landet havde sit sidste kupforsøg i 1981. Netop derfor er det fantastisk at landet i 2005 skal holde folkeafstemning om EU-grundloven, når langt stærkere demokratier i Europa ikke tør spørge deres borgere.
Der blev dog for nylig dannet et uafhængigt medieråd, men ledelserne i de statslige medier udpeges stadigvæk direkte af regeringen. De private medieselskaber Prisa og Telef¢nica, der dominerer det spanske mediemarked, har også tætte bånd til de to største politiske partier, socialistpartiet PSOE og det konservative Partido Popular. Begge disse partier støtter et ja til EU-grundloven. Medierne giver derfor næsten ingen plads til nej-sigerne.
På hjemmesiden findes udsagn som: ”Spanierne vil sende et klart budskab af europæisme og placere os selv, som fortrop for den europæiske konstruktion”.
Under overskriften ”Med den europæiske grundlov vinder spanierne mere demokrati, mere frihed og mere solidaritet” kan man læse påstande som ”Med grundloven, får europæerne for første gang et fælles charter med fundamentale rettigheder, som samler og styrker den samfundsmodel, som vi har valgt med en markedsøkonomi, der er underordnet respekten for de sociale værdier”.
Den spanske avis ABC har også indset at der er demokratiske problemer, og skrev i en leder for nylig at "på grund af regeringens ønske at være den første [har der ikke været] nogen tid til at forklare hvad der star på spil og hvordan Spaniens rolle i Europa vil blive påvirket”.
En måling fra januar viste at kun 36 % ville stemme ja. Men det store flertallet af spaniere ved ikke hvad de vil stemme, og få stemmer nej. Der er hverken tid til debat, og der er i hvert fald ikke plads til dialog eller kritisk stillingtagen. Med mindre, der sker et mirakel, kan vi forvente et spansk ja til EU-grundloven på baggrund af en meget udemokratisk kampagne, og hvor mange vælgere står af.
Spaniens folkeafstemning er en udemokratisk farce. Demokratiet vil blive den største taber den 20. februar.
(Lave K. Broch har familie boende i Spanien.)