Østaftale undgås ved EU-regler

Brud på Østaftalen skal kontrolleres hårdere med politirazziaer i landbruget. Men den danske aftale kan omgås ved at henvise til EU-regler, viste samråd i Folketinget.
Af Staffan Dahllöf
1. april 2005

Arbejdsminister Claus Hjort Frederiksen siger at han og regeringen vil gøre det yderste for at komme snyd, svindel og plat med illegal arbejdskraft til livs.

Ministeren mener samtidig at situationen er under en ”rimelig kontrol”, men at der vil blive gennemført razziaer bland andet indenfor landbruget senere i år. Det fortalte han på åbent samråd i Folketingets arbejdsmarkedsudvalg i onsdag.

Samrådet som var indkaldt efter at spørgsmål fra venstresiden i udvalget og Dansk Folkeparti viste at sagerne om løndumping i landbruget og på byggeriarbejdspladser kan deles op i to til dels forskellige problemstillinger:

– Bevidste brud på ”Østaftalen” – fempartiaftalen om betingelser for arbejdssøgende fra de nye EU-landene

– Undgåelse af Østaftalen ved henvisning til de eksisterende EU-regler for tilfældigt udstationeret arbejdskraft.

Den menneskelige kreativitet

De direkte brud på Østaftalen kan handle om at ansatte i f eks svinebedrifter ikke får løn på overenskomstmæssige eller ”sædvanlige” vilkår. Det kan også dreje sig om at arbejdet er påbegyndt uden den fornødne opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen, som tilfældet var ved ministerfamilien Tørnæs bedrift.

»Illegal arbejdskraft til underbetaling er ikke acceptabelt. Den menneskelige kreativitet er desværre stor, men vi skal være på forkant,« sagde Claus Hjort Frederiksen.

Problemet med undgåelse af Østaftalen opstår når virksomheder (med ret eller uret) hævder at de slet ikke omfattes af aftalen fordi de ansatte ikke er ansatte af en arbejdsgivere i Danmark, men udstationerede af f eks en virksomhed i Polen.

Ikke lov men arbejdskamp

Og ved udstationering gælder ikke Østaftalen, men EU’s udstationeringsdirektiv fra 1996, udformet som dansk lov tre år senere.

Og så er det ikke muligt at forlange danske lønninger fordi Danmark ikke har en lovgivning om minimumslønninger.

»Danmark har valgt ikke at indføre den del af direktivet som handler om mindsteløn. I Danmark har vi overladt det til arbejdsmarkedets parter,« understregede ministeren.

Til gengæld har fagbevægelsen mulighed for at med traditionelle midler blokere en arbejdsplads for at opnå en overenskomst med de ansatte på dansk normalniveau.

Eller måske snarere: Det er en ret som fagbevægelsen hidtil har haft.

Fup eller fakta

Retssagen om en lettisk bygningsvirksomhed i Sverige, tidligere omtalt i NOTAT, vil muligvis ende hos EF-Domstolen som den første prøvesag nogensinde af hvor stærk konfliktretten står sig i EU-systemet.

Ifølge den lettiske virksomheds advokater bryder både Sverige og Danmark her i mod EU-traktatens grundprincip om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Et andet problem ved udstationeringsdirektivet er muligheden for at afgøre om det pågældende selskab er ægte vare.

Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti, spurgte hvad danske myndigheder kan gøre hvis påstand står mod påstand om en virksomhed er fiktiv eller ej.

»Hvis en dansk arbejdsgiver prøver at undgå Østaftalen, så er det noget som sker under straffeansvar,« svarede ministeren.

”Ret uoverskueligt”

Ole Sohn, SF, foreslog om man ikke kan tænke sig en oplysningskampagne om de danske regler i Polen og Baltikum.

Jo, det kunne overvejes.

Jørgen Arbo-Baehr, Enhedslisten ville vide om ikke Udstationeringsdirektivet kan strammes op. Det mente ministeren ikke er aktuelt.

Socialdemokraten Bjarne Lauststen spurgte til kontrollen af lønniveauet hvis der ikke findes en overenskomst.

»Det er mest rigtigt at overlade til de regionale arbejdsmarkedsråd at vurdere,« svarede Claus Hjort Frederiksen.

Og hvad med forholdet til det foreslående servicedirektiv spurgte NOTAT efterfølgende.

»Nu er det ret uoverskueligt hvad servicedirektivet vil ende med,« var ministerens svar.

Østaftalen

Opgørelsen mellem regeringen, Radikale Venstre Socialdemokraterne, og SF.

Giver ret til statsborgere fra de nye central- og østeuropæiske lande at søge arbejde i Danmark og få opholdtilladelse ved ansættelse.

Gælder for fuldtidsarbejde på ”overenskomstmæssige eller på anden måde sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår”.

Udstationeringsdirektivet

EU-direktiv fra 1996, dansk lov siden 1999

Giver virksomheder ret at medbringe eller udstationere egne ansatte i andet EU-land.

Virksomheden skal momsregistrers i Danmark, og følge værtslandets regler, dog findes ingen danske lovkrav på mindsteløn.

Servicedirektivet

Kontroversielt forslag fra Kommissionen. Hovedprincip er at oprindelseslandets, og ikke værtslandets, regler skal gælde.

Indeholder forbud mod blandt andet registrering i værtslandet. Uklart med forholdet til udstationeringsdirektivets værtslandsprincip.

Skal ifølge erklæring fra seneste topmøde arbejdes om.