NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Sådan foregår det ved hvert lands indmeldelse i EU. Med andre ord: Indtil videre har der ikke stået en eneste nyhed i denne artikel.
Det nye er at man så detaljeret beskriver teknikken i optagelsesforhandlingerne. Den udførlige beskrivelse kan nemlig bruges til at illustrere, hvor mange steder forhandlingerne kan bremse eller stoppe eller ændres undervejs. En god melding, som de stats- og regeringschefer, der har brug for dette, kan tage med hjem til den hjemlige opinion efter denne uges EU-topmøde i Bruxelles.
De 28 såkaldte kapitler handler om de eksisterende EU-love (landbrug, fri bevægelighed for varer, videnskab og forskning, grænsekontrol, mv.). De tre andre er finansielle betingelser, de institutionelle spørgsmål, og et kapitel kaldet ’øvrigt’.
Det giver i alt 31 områder eller kapitler som skal åbnes og lukkes for at blive i EU’s forhandlingssprog, i alt 62 håndtag at hive i for at bremse processen.
Her blev det understreget at hvert og et af EU’s 25 medlemslande vil kunne gribe ind og blokere medlemskabsforhandlinger med Tyrkiet på et senere tidspunkt.
Da forhandlinger om optagelse af nye lande har samme form som proceduren ved ændringer af EU-traktater, skal beslutninger tages med enstemmighed.
Det er egentlig ikke nyt. Den samme mekanisme var gældende, da EU forhandlede om optagelse med de ti seneste nye medlemslande.
De nye er at den formelle veto-mulighed skæres ud i pap for at sende et signal inden processen er kommet i gang.
Effekten bliver at Holland ser ud til at stramme Kommissionens forslag fra oktober, selv om også Kommissionen påpegede at hvert enkelt område skal vurderes for sig.
Også på andre områder ser det ud til at formandskabet skærper kravene på Tyrkiet, om end de reelle forskelle fra Kommissionens rapport ikke er så store.
Formandskabet svingede i sine udkast til slutdokument mellem forslag om at Kommissionen og et ubestemt antal medlemslande skal kunne foreslå en afbrydelse, til mere præcist ”en tredjedel” af landene.
Det var, og er, noget nyt; en fravigelse af principperne om fri bevægelighed og ikke-diskriminering efter nationalitet.
Formandskabet gentog, og tilføjede at enkelte medlemslande skal kunne spille en ”maksimal rolle” når det gælder tyrkiske borgeres bevægelighed.
Derudover blev Cypern ved med at spøge i kulisserne.
Men hverken Kommissionen, eller det hollandske formandskab (eller tidligere topmøder) har stillet en diplomatisk anerkendelse af Cypern som en betingelse for en forhandlingsstart.
Derimod forventes Tyrkiet at skulle udvide Ankara-aftalen fra 1963 om tilknytning til EU’s toldunion til også at omfatte de ti nye EU-lande, altså en de facto–anerkendelse af Cypern.
Tyrkiet er siden 1996 omfattet af EU’s toldunion med undtagelse for landbrugsvarer.
En sådan anerkendelse har den tyrkiske regering indvilget i at gøre, ifølge Kommissionens rapport fra oktober
Men den endelige underskrift manglede inden topmødets start.
Det ene var den helt centrale beslutning om en dato for at indlede forhandlinger med Tyrkiet. Det hollandske EU-formandskab prøvede end ikke at sige noget om dette inden mødet.
Den anden centrale beslutning var muligheden for allerede nu at slå fast at intet er afgjort inden hele processen er afsluttet, en mulighed som også er blevet fortolket som en mulig ”plan B” for Tyrkiet.