NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Rumænien blev også hilst velkommen til den samme tid, men med nogle betænkeligheder. Der vil blive holdt et vågent øje med, hvordan landet klarer at opfylde EU-lovgivning på miljøområdet, indenfor konkurrence (alt for stor statsstøtte) og hvad gælder retlige og indre anliggender (korruption).
Der er ikke et tilsvarende advarselskatalog knyttet til Bulgariens velkomst.
Desuden fik Kroatien et løfte om at kunne indlede forhandlinger om medlemskab allerede den 17. marts, forudsat at landet fuldt ud samarbejder med den internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien.
Nyt fra decembermødet var en opfordring til at skabe en strategi og handlingsplan om sammenhæng mellem ”radikalisering” og rekruttering af terrorister.
Topmødet gentog videre opfordringer til i løbet af 2005 at tage beslutning om fælles bevisordre og om lagring af kommunikationsdata – det kontroversielle forslag som allerede er vedtaget som dansk lov, men som ikke er ført ud i livet på grund af massiv kritik af, hvordan loven skal kunne håndteres (se NOTAT den 3. december 2004).
I sluterklæringen står at rammen for så kaldte egne indtægter fortsat skal være 1,24 procent af EU’s samlede bruttoindtægter (BNI). Dette tal er det samme som den hidtilværende grænse for størrelsen på EU’s budget, men det er her kun tale om et sammenfald af to forskellige tal.
Der er derfor intet besluttet om størrelsen af kommende langtidsbudget, og det ventes det heller ikke at blive før i det absolut sidste øjeblik, måske i 2006.
Derudover var der opfordringer til at fortsætte arbejdet med ”Tjenesten for EU's Optræden Udadtil”, en lidt kringlet omskrivning for at EU-forfatningen foreskriver at et udenrigsministerium oprettes i fællesskab af medlemslandene i Rådet og Kommissionen.
Den oprettelse vil kunne føre til kompetencetvister mellem de to institutioner og det ventes ikke at gå helt stille for sig.
Senest til det kommende topmøde i juni skal der foreligge en situationsrapport om sagen.
Resultatet af den tyrkiske batalje blev en dato for forhandlingsstart (den 3. oktober) og noget der lignende en afvisning af et tyrkisk B-medlemskab, men ikke helt var det.
Rammer og betingelser for de kommende medlemskabsforhandlinger med Tyrkiet bliver de hidtil skrappeste i EU’s udvidelseshistorie.
Målet for forhandlingerne er at Tyrkiet skal kunne blive EU-medlem, tidligst 2014. Inden da vil det ikke være muligt at forhandle de økonomiske betingelser på plads, blev topmødedeltagerne enige om at mene.
Men hvis den tyrkiske regering og EU-venlige opinion i landet for et øjeblik skulle føle sig på linje med andre tidligere kandidatlande, så var der rigeligt med andre udtalelser fra EU-topmødet til at dæmpe forhåbningerne med.
Der siges allerede fra start at EU vil kunne overveje ”lange overgangsperioder, specifikke arrangementer og permanente undtagelser”, for Tyrkiets vedkommende.
Permanente skal dog forstås sådan at det er muligheden for undtagelser som er permanent, ikke nødvendigvis en eller flere undtagelser som sådanne.
EU-kommissionens udspil blev vedtaget af topmødet uden den store diskussion (se artikel ”Teatertorden om Tyrkiet” 17. december 2004).
Tyrkiet havde tilkendegivet at den gamle Ankara-aftale fra 1963 om tyrkisk tilknytning til EU's toldunion også skal omfatte Cypern som et af de 10 nye medlemslande i EU.
Det vil, alt efter betragterens øjne kunne ses som en reel eller kun en de facto-anerkendelse fra tyrkisk side af Cypern.
Det rokkede ikke diskussionerne på topmødet ved.
Cypern fik papir på at Tyrkiet vil udvide Ankara-aftalen med de ti ny medlemslande inden den 3 oktober.
Tyrkiet undgik lige at få det aftalte spil til at se ud som et ydmygende EU-diktat.
Og topmødet nåede at gennemleve en halv dags krisetilstand inden brikkerne endeligt faldt på plads.