NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Sådan skal det åbenbart være. Også Nyrup startede den seneste afstemning om mere integration – dén om afskaffelsen af kronen – med at true med udsmidning og økonomisk ruin.
Rent bortset fra at et pænt mindretal af danskere nærmere vil se truslen om udsmidning som et lovende løfte, kan alle vi andre også godt tage det helt roligt. For tænk, hvis man tog dem på ordet?
Så skulle Anders Fogh efter et nej til EU-forfatningen i gang med at udarbejde og fremsætte lovforslag om Danmarks udmeldelse af EU. Det kunne sikkert blive en ganske interessant øvelse at overvære Anders Fogh og de forenede ja-partier i den øvelse. Men findes der nogen som kan anse et sådant scenarie for troværdigt eller sandsynligt?
Herudover var Anders Foghs argumentrække, da han kom med sin udsmidningstrussel, ganske påfaldende: Det er ikke muligt at få flere danske undtagelser, sagde han.
Jamen, er der da nogen på nej-siden, som har bedt om flere danske undtagelser? Så snæver en national tankegang er der os bekendt ikke nogen på nej-siden som har. Der er tale om et europæisk spørgsmål: Skal vi indrette fremtidens samarbejde i Europa som et tæt integreret statsdannelses-projekt? Eller bør konstruktionen trækkes i en anden retning. Svaret – uanset hvad det er – er lige så europæisk som spørgsmålet.
Det er et paradoks at statsministeren her pakker sig ned i et lille nationalt hul, og gør det hele til et spørgsmål om lille Danmark. Hvor snævert, hvor kortsynet, hvor anti-europæisk. Må vi så bede om nogle visioner for, hvorfor Unionen nu skal indrettes med en overnational EU-forfatning overordnet de enkelte landes love og grundlove?