NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU's ret til at straffe er ikke noget nyt. Der er ikke tale om ny suverænitetsafgivelse. Der er ingen problemer med Danmarks retlige undtagelse. Det eneste nye er at EU-domstolen nu har fortalt os, hvordan forholdene hele tiden har været.
Sådan udlægger regeringen den dom fra EU-domstolen, som for nylig gav EU kompetence til at indføre strafferet (se NOTAT 30.9.2005).
Dommen affejede en vedtagelse af EU's regeringer om netop ikke at gennemføre regler om miljøkriminalitet som overstatslig lovgivning. I stedet valgte regeringerne – i øvrigt på forslag af Danmark – at vedtage en rammeafgørelse, der overlader det til de enkelte lande at fastsætte hvordan og hvor meget der straffes.
Den nye forklaring fremlagde Justitsministeriet i sidste uge i et notat til Folketinget i forbindelse med et samråd i retsudvalget.
Men det oprindelige danske synspunkt er bortkommet i Justitsministeriet i perioden mellem den 13. september, hvor bl.a. Danmark tabte sagen ved EU-domstolen, og den 13. oktober 2005, hvor ministeriet afleverede notatet.
Nu konstaterer ministeriet blot at EU-domstolen har »en anden forståelse« end Danmark og en række medlemsstater har haft.
»Det må have været sjovt at skrive det notat,« kommenterede socialdemokraternes EU-ordfører Svend Auken, da han havde indkaldt justitsminister Lene Espersen til samråd i Folketingets Europaudvalg 14. oktober.
Her stillede Svend Auken og de andre kritiske partier, Radikale, Enhedslisten og Dansk Folkeparti en byge af spørgsmål til strafferetsdommen.
»Afsindigt relevante spørgsmål om noget skal rulles tilbage og der skal ændres i institutionerne.« Sådan afsluttede justitsminister Lene Espersen det åbne samråd om strafferets-dommen fra EU-domstolen, omtalt på forsiden.
Ministeren havde ikke umiddelbart svar på de afsindigt relevante spørgsmål, men erklærede sig åben for debat om hvorvidt »EU er blevet som vi gerne ville have det«.
Forinden havde Lene Espersen i næsten to timer forsvaret sit ministeriums notat om at Danmark allerede for længst har givet EU kompetence til at fastsætte straffe. En konklusion, der var utilfredshed med fra partierne S, RV, EL og DF. Til gengæld forholdt V, K og SF, som er glade for dommen, sig tavse.
»En overnational fastlæggelse af straffebestemmelser er ikke tidligere set. Domstolen ændrer her det forfatningsmæssige grundlag. Ministeriet siger nu: Alle sagsområder under EF er omfattet. Det vil altså sige hele det gamle EF-samarbejde,« konstaterede Socialdemokraternes EU-ordfører, Sven Auken.
»Det mest aktive organ er efterhånden Domstolen, ikke regeringerne og partierne. Det er ikke holdbart. Vi er sikkert mange partier som i tænkepausen vil pege på Domstolens rolle,« konkluderede Auken.
»Hvis EU virkelig hele tiden har haft strafferet – kan man så også blot indføre EU-forfatningens paragraf III-271 ved et simpelt flertal i Folketinget og uden folkeafstemning?«
Det ville justitsministeren hellere besvare skriftligt senere. Lene Espersen mente at det var »positivt at vi får klarhed og præcisering af rækkevidden af EU-traktaterne,« men indrømmede at hun »ikke var glad for situationen – ellers ville skiftende regeringer jo ikke have haft den tidligere holdning«.
»Det er stadig et meget voldsomt skridt længere end det vi havde forventet,« sagde hun om strafferetsdommen.
Line Barfod, Enhedslisten, efterlyste handling fra regeringen:
»Politikerne må træde i karakter. Normalt må man ændre lovgivningen, hvis man er uenig i retstilstanden. Hvis man bare læner sig tilbage og siger »det har vi jo stemt om«, så frygter jeg, hvad der vil ske i de kommende år. Hvad nu hvis EU-domstolen i den såkaldte Vaxholm-sag underkender hele den nordiske arbejdsmarkedsmodel, vil man så også blot sige 'ærgerligt, men det har vi stemt ja til'.«
Herudover er der det demokratiske: Vi kan ikke have dommere til at have lovgivningsmagten i Europa.«