ARTIKLER


160.000 østeuropæere arbejder i Irland

Mens Irland indtil for få år siden var et udvandringsland, er der nu 160.000 indvandrere i landet, de fleste fra Østeuropa. Det slår sommetider gnister.
Af Sven Skovmand
16. januar 2006

Irland var et af de få af de gamle EU-lande der straks tillod fri indvandring af folk fra de nye medlemslande i Østeuropa. Og det er kommet til at præge landet, oplyser Ugebrevet A4, der udgives af LO, 9.1.2006.

160.000 østeuropæere arbejder i dag i Irland. Det svarer til 6 procent af den irske arbejdsstyrke, og halvdelen af østeuropæerne er ankommet efter maj 2004, hvor de fik fri adgang til landet.

For østeuropæerne er det en god forretning. Selvom den irske mindsteløn kun ligger på lidt over 50 kroner i timen, er den tre gange så høj som den løn, der betales i for eksempel Slovakiet.

Derfor udføres næsten al rengøring og alt arbejde på restaurationer og barer nu af folk fra Østeuropa.

Irerne protesterer

Men den hurtige indvandring har også skabt modstand blandt mange irere. De klager over at de fremmede arbejdere presser lønnen og skaber arbejdsløshed blandt irerne.

»Inden for mindre end et år vil vi sandsynligvis være vidne til seriøse sociale konflikter mellem uuddannede irske unge, der ikke kan få arbejde, og de polske atomforskere, primaballerinaer og hjernekirurger, som rengør toiletter på vores barer og hoteller,« skrev det førende irske dagblad Irish Times for nylig i en ledende artikel.

Og utrygheden kom ud i det åbne i slutningen af 2005, da det irske selskab Irish Ferries afskedigede 500 irske søfolk, der i årevis havde arbejdet på de populære personfærger mellem Irland og England.

Det førte til den største demonstration i Dublin i mange år.

Over 100.000 gik på gaden i protest mod selskabet.

Svag fagbevægelse

Den irske fagbevægelse er dårligt rustet til at forhindre at presset fra de østeuropæiske arbejdere får lønnen til at gå ned. Kun hver femte irske lønmodtager er medlem af en fagforening.

Derfor søger fagbevægelsen nu at hverve flere irere som medlemmer – og også at få de udenlandske arbejdere til at melde sig ind.