Beslutninger om asyl til Domstolen?

Kommissionen vil fjerne de regler som forhindrer EU-dommerne i Luxembourg i at fortolke EU’s asyl– og indvandringsbeslutninger. Det har medlemslandene hidtil sagt nej til.
Af Staffan Dahllöf
17. august 2006

Egentlig skulle Domstolen have det afgørende ord at sige i alle EU-beslutninger om asyl, indvandring og flygtningemodtagelse allerede for godt to år siden.

Da Amsterdam-traktaten begyndte at gælde i 1999, blev der indført en femårig overgangsperiode for områder som den gang var nye i EU-sammenhæng.

Senest den 1. maj 2004 skulle EU’s domstol have de samme beføjelser til at dømme om den fri bevægelighed for mennesker, som man har hvad angår varer, kapital og tjenesteydelser.

I praksis ville det kunne gøre Domstolen til højeste appelinstans for asylansøgere. Men det er bare ikke sket.

Den 1. maj 2004 er passeret uden at de aftalte nye beføjelser blev overført til Domstolen, og i øvrigt også uden at EU-landene blev enige om en fælles asylpolitik.

Vil viske ud

Faktisk har Ministerrådet (medlemslandene) ikke gjort noget som helst for at give Domstolen de beføjelser, man var blevet enige om.

Det er Kommissionen sur over, og foreslår derfor at EU helt visker artikel 68 ud. Det er den artikel i den nuværende traktats EF-del som begrænser Domstolens indflydelse.

Argumenterne herfor fylder næsten ti sider i en meddelelse til ministerrådet.

Men ét er Kommissionens ønske, et andet de politiske realiteter. Medlemslandene skal være enige om at gennemføre den aftalte magtoverførelse – og det har de ikke været endnu.

Skulle der imod al forventning opstå enighed alligevel, vil Domstolen ikke få indflydelse på den danske politik så længe Danmark har en undtagelse fra flertalsbeslutninger på det retlige område.