NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Soria Moria er navnet på et slot i et af Asbjørnsen og Moes norske folkeeventyr. Det ligger østen for sol og vesten for måne, så det kan kun nås ved overnaturlige væseners hjælp.
På den baggrund kan man finde det betænkeligt, at den nye norske regering valgte at kalde sin regeringsaftale for Soria Moria-erklæringen. Man kunne frygte, at dens EU-kritiske del netop ville vise sig blot at være et eventyr.
Men som det fremgår af Drude Dahlerups artikel »Nedlægger Norge veto mod servicedirektivet?«, kan Soria Moria betyde et afgørende brud med Norges hidtidige EU-politik.
De norske regeringer har indtil nu haft den holdning, at de fuldstændig kritikløst har villet overtage alle EU’s direktiver. Det har de gjort, skønt den EØS-traktat, som Norge, er medlem af, giver mulighed for at sige nej til alle direktiver, som man ikke mener er i EØS-landenes interesse.
Formålet med denne politik har været at vise nordmændene og alle andre, at der ingen fordele er ved at stå uden for EU. Den bruges da også gang på gang af danske EU-tilhængere som argument imod, at Danmark skal melde sig ud af EU.
I Soria Moria-erklæringen lægges imidlertid op til, at denne politik skal ændres, og det kan hurtigt blive sat på prøve.
I første omgang kan erklæringen bruges til at sige nej til EU’s servicedirektiv. Og sker det ikke, kan et norsk veto komme på tale i EU’s planer om tilladelse til génsplejsning og frem for alt i EU’s ønsker om at privatisere den norske vandkraft. Det siger nordmændene næppe ja til.
Et nej til EU-krav vil ikke blot være til gavn for Norge og nordmændene. Det vil også gavne os i Danmark, der ønsker at komme ud af EU.