NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Arbejdsløsheden hærgede verden i stor stil og mange lande reagerede febrilsk ved at prøve at beskytte de hjemlige industrier, blandt andet gennem toldsatser og statsstøtte. Man kan næppe hævde at krisen var den direkte årsag til Anden Verdenskrig, men at den medvirkede til at skabe et stærkere nationalt fokus på egne behov hersker der ikke tvivl om.
Efter krigen var der derfor udbredt enighed om at man ikke måtte gentage toldkapløbet. Der skulle være klare internationale aftaler, samhandel og vækst, og ligesom man havde brug for FN til det politiske arbejde, så havde man også brug for en verdenshandelsorganisation. I første omgang blev den døbt ITO – International Trade Organization. ITO blev dog ikke så gammel, for den led allerede i 1948 vuggedøden i den amerikanske Kongres som ikke skulle nyde noget af at lade sig binde.
Der skulle dog gå næsten 50 år inden man via adskillige forhandlingsrunder, hvoraf Uruguay-runden (1986-1994) var den længste, nåede så langt at den amerikanske Kongres vendte tommelfingeren opad til dannelsen af en egentlig verdenshandelsorganisation, som i sidste ende blev døbt WTO, World Trade Organization.
I dag har WTO udviklet sig til en af verdens mest betydningsfulde organisationer med omkring 150 medlemslande, hvor ikke mindre end 5,5 milliarder mennesker bor. Yderligere 30 lande, med omkring en halv milliard indbyggere, er på vej til at blive medlem, så der hersker ingen tvivl om WTO's globale dækning. WTO og de aftaler der indgås i organisationen har betydning for vore liv, for vore forbrugsvaner, for vores velfærd og i sidste ende også for vores sikkerhed.
I dag beskæftiger WTO sig blandt andet med varehandel, handel med tjenesteydelser, intellektuelle ejendomsrettigheder, konkurrenceregler og investeringer (se boks). En række helt grundlæggende forudsætninger danner basis for samarbejdet og det er ikke tilladt at forskelsbehandle lande. Det såkaldte mestbegunstigelsesprincip sikrer at hvis man eksempelvis giver en toldreduktion til Èt WTO-land, så skal de øvrige også have den samme reduktion. Man må heller ikke forskelsbehandle nationale og importerede varer, når de importerede har svaret den told de skal. Og så noget meget vigtigt: der skal være gennemsigtighed og forudsigelighed. Man kunne kalde det 'offentlighed i forvaltningen', og den kræver WTO for at kunne øge forudsigeligheden i verdenshandelen og afskære medlemslandene fra at handle overilet eller i panik.
Når EU kan forhandle – og tabe – en sag som hormonsagen på alle medlemslandenes vegne, så skyldes det at de enkelte EU-lande ganske vist er medlemmer af WTO, men at Kommissionen forhandler på medlemslandenes vegne inden for de områder som er dækket af EU-traktaten. Det drejer sig for eksempel om toldændringer, told- og handelsaftaler og beskyttelsesforanstaltninger. På de handelspolitiske områder, som ikke er omfattet af EU-traktaten – som for eksempel investeringer, intellektuelle ejendomsrettigheder og tjenesteydelser, kan EU-medlemmerne godt indgå individuelle aftaler med de øvrige WTO-lande.
EU's størrelse giver naturligvis vores del af verden, og dermed også Danmark, en ganske særlig og magtfuld rolle i WTO. Men jo altså dermed også et større ansvar (se boks).
Men samtidig har EU ved flere lejligheder vist sig som talsmand for netop de fattige lande, både ved at opfordre til en bred forhandling i Doha i 2001 – der som bekendt satte gang i den såkaldte udviklingsrunde – og senest i Hong Kong hvor EU foreslog en udviklingspakke (se særskilt opslag). Så intentionerne og de gode hensigter er tilsyneladende til stede i EU.
Evnerne til at føre dem ud i livet kniber det mere med, for udviklingspakken fra Hong Kong endte med at blive uendelig lille, og udviklingsrunden fra Doha – som skulle være afsluttet i 2005 – kører fortsat. Ansvaret for forsinkelsen påhviler naturligvis ikke alene EU, men medansvaret kan man ikke løbe fra.
Kilde: http://europa.eu.int