NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Nye pas i EU skal fra 2009 indeholde indehaverens ngeraftryk. Det er kun én brik i puslespillet af tiltagende EU-interesse for registrering af biologiske kendetegn.
Beslutningen om fingeraftryk i pas blev EU-landene enige om for to år siden, og det har Kommissionen nu udmøntet i en beslutning om de tekniske specifikationer.
Der er derimod ikke enighed om hvor aldersgrænsen skal gå for registreringen af fingeraftryk.
Flere lande, blandt andet Sverige, Storbritannien og Holland er parate til at registrere børn på seks år – og eventuelt yngre.
Danmark deltager i diskussionerne dog uden at sige noget, begrundet i den retlige undtagelse.
Det forhandler embedsmænd for tiden om i regi af ministerrådet.
Og siden 2003 har EU et centralt register med fingeraftryk fra asylansøgere (EURODAC). Formålet er at kunne tjekke om en ansøger har prøvet at få asyl i mere end ét medlemsland.
De forskellige biometriske tiltag motiveres især med at de skal forhindre misbrug og forfalskninger af visa, pas og muligvis andre dokumenter.
Syv af de otte – Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, Luxembourg, Spanien, Østrig – dannede 27. maj 2005 en egen lille klub ved at indgå en aftale i den tyske landsby Prüm.
Underskriverne af Prüm-aftalen, siden hen suppleret med Italien, er enige om at de skal oprette nationale DNA-registre. Oplysninger fra DNA-registrene skal, ligesom data fra de nationale fingeraftryksregistre, herefter være tilgængelige for alle de andre lande bag Prüm-aftalen.
Men, det er en udtalt hensigt at Prüm-aftalen skal bane vej for tilsvarende beslutninger i EU.
Mekanismen at nogle danner fortrop og sætter dagsordenen blev etableret ved Schengen-aftalen i 1985-, og den ser ud til at virke også denne gang.
I et brev fra den finske justitsminister og indenrigsminister til deres EU-kolleger i juni år skriver de to at Prüm-aftalen for Finlands del fungerer som et godt eksempel på håndtering af »princippet om tilgængelighed« – et stadig mere populært begreb i EU-sammenhæng.
Hvis f.eks. dansk politi har adgang til DNA-profiler af danskere, skal tysk politi automatisk have den samme adgang.
Det er et princip som får støtte fra en anden »klub i klubben«, kaldet G6. Den består af indenrigsministrene fra de seks største EU-lande, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Spanien og Storbritannien som holdt et møde for sig selv i den tyske badeby Heiligendamm i marts i år.
De databeskyttelsesregler som findes i EU i dag omfatter ikke politiet, eller sikkerhedstjenester, hvis samarbejde i EU reguleres af mellemstatslige beslutninger.
Og det er der heller ingen grund til at lave om på, mener de seks.
Det finske formandskab prøver nu at få etableret princippet om tilgængelighed som en »hjørnesten« i al informationsudveksling i EU fra starten af 2008. Det vil Kommissionen også.
Princippet er et af Kommissionens konkrete forslag til hvordan man skal komme videre med det retlige samarbejde.