EU-lov kan gøre det dyrere at låne penge

EU ønsker at også banker i fremtiden skal kunne udstede obligationer.
Af Sven Skovmand
1. juni 2006

De danske kreditforeninger har i øjeblikket eneret på at udstede obligationer som har pant i fast ejendom.

Dette system har den fordel at de serier, som obligationerne sælges i, bliver meget store. Det betyder at obligationerne kan indbringe en høj pris, fordi køberne ved at de let vil kunne komme af med obligationerne igen.

Derfor kan kreditforeningerne tilbyde lån til en væsentlig lavere rente end bankerne.

Men nye EU-regler kan komme til at underminere dette system.

De nye obligationer

Reglerne forpligter nemlig landene til at markedsføre en ny type obligationer – de såkaldte »dækkede obligationer«.

Disse obligationer er på ét punkt væsentlig forskellige fra de obligationer, der findes i dag. Her ligger renter og afdrag fast fra det øjeblik, hvor de er blevet tinglyst, de nye obligationer derimod skal kunne vurderes løbende.

Hvis en boligs værdi for eksempel falder så meget at den er lavere end restgælden på obligationslånet, skal man kunne tvinge boligejeren til at ændre vilkårene for lånet.

Lånene kan blive dyrere

Den anden store forskel er at obligationerne skal kunne markedsføres af både realkreditinstitter og banker. Det står ganske vist medlemslandene frit for at lade bankerne komme til, men den danske regering har besluttet at de skal kunne sælge de nye obligationer.

Ændringen vil skabe øget konkurrence og formentlig også gøre det lettere at låne penge. Men det er ikke sikkert at den vil gøre lånene billigere.

Tværtimod risikerer man med forslaget at der udstedes så mange serier obligationer at de må sælges til en mindre fordelagtig pris end i dag.

For store banker som Danske Bank, Nordea og Jyske Bank vil det ikke være noget problem at udstede de nye obligationer.

Derimod kan de små banker komme i vanskeligheder. De skaffer i dag deres kunder lån gennem det af Nykredit ejede institut Totalkredit. Men de vil ikke hver for sig kunne udstede obligationer.

Derfor kræver de små banker at regeringen i sit lovforslag skal gøre det muligt for flere banker i fællesskab at udstede EU-obligationerne.

Trækker hver sin vej

De små banker ønsker at regeringen giver sig god tid med at gennemføre den nødvendige lovgivning, så man på forhånd er klar over følgerne.

Omvendt presser de store banker på for at regeringen skal handle hurtigt. De frygter at udenlandske banker vil kunne tilbyde de nye lån, før de selv kan.