ARTIKLER


EU vil begrænse ytringsfriheden

I kommentaren siges det, at EU's reaktion på Muhammed-tegningerne kan føre til en reel begrænsning af ytringsfriheden
Af Ib Christensen
26. marts 2006

Så sent som 20/1 stemte EU-landene på FN's generalforsamling imod en FN-resolution mod forhånelse af religion. Men nu forhandler EU med OIC (de muslimske landes organisation) om et fælles forslag i FN, der ifølge EU-kommissær Benita Fererro-Waldner og statsminister Anders Fogh Rasmussen (JP 13/3) vil »afbalancere« ytringsfriheden og religionsfriheden.

Men religionsfriheden trues jo ikke i de vestlige demokratier, derimod i adskillige af de 57 medlemslande i OIC. Vil EU-landene stille kontante krav og forlange dem overholdt i praksis om religionsfrihed i disse lande?

Det er der intet tegn på. Tværtimod har EU tilsluttet sig fælleserklæringen fra FN's generalsekretær, lederen af OIC og EU's udenrigskoordinator Javier Solana, hvori det hedder: »Ytrings- og pressefrihed omfatter ansvarlighed og diskretion og bør respektere tro og trossætninger fra alle religioner.« Denne erklæring henviser specifikt til Muhammed-tegningerne!

Udover at tilslutte sig denne erklæring siger EU's udenrigsministre i deres udtalelse 27/2 bl.a.: »Rådet understreger det specifikke behov for initiativer, der er rettet mod repræsentanter for medierne og unge mennesker.«

For udenrigsministeren er der intet problem: »Alle EU's lande har blasfemilove i forvejen« (JP 12/3). Han »glemmer« at blasfemiloven ikke har været anvendt i Danmark siden 1938 (mod nazister), og at et flertal i Folketinget faktisk gerne – men ikke lige nu – vil have den afskaffet.

Hvis EU træffer de beslutninger i sagen, som der nu lægges op til, kan vi forvente at blasfemi-paragraffen i straffelovene i EU-landene vil blive reaktiveret, og at man her i landet og i de øvrige EU-landene tillige i øget omfang vil anvende racisme-paragrafferne i straffelovene. Danmark er ganske vist officielt ikke med i det overstatslige retlige samarbejde i EU, men det blæser regeringen og EU-flertallet i Folketinget jo på.

Muhammed-tegnerne bliver formentlig ikke dømt med tilbagevirkende kraft. De må »nøjes« med at frygte for deres liv. Fremtidige film som The Life of Brian vil blive dømt ulovlige, det samme vil ske for Salman Rushdies De Sataniske Vers, og Gud ved (!) om en Luther eller en Voltaire vil kunne holde sig fri af fængsel: De brugte jo begge »forhånelser« og satire som våben uden hvilke de næppe havde opnået deres enorme folkelige og revolutionære gennemslagskraft....