Fik nogen svar på Thornings EU-politik?

Helle Thorning-Schmidts optræden ved TV2s EU-høring viser meget godt problemet i tænkepausen – hvem spørger og hvem lytter? En analyse af Socialdemokratiets leders EU-politik.
Af Ib Roslund
6. maj 2006

Socialdemokraternes i politisk forstand unge leder Helle Thorning-Schmidt fik plads i midten af manegen, da TV2 og Folketingets Europaudvalg arrangerede EU-høring sidste weekend på Syddansk Universitet i Odense. Denne del var ubetinget seancens mediemæssige højdepunkt. Høringens 400 håndplukkede borgere var blevet opdelt i grupper, hvis ordførere så skulle stille spørgsmål til den tidligere EU-parlamentariker og nuværende statsministeraspirant.

»Fik du svar på dit spørgsmål?« spurgte TV2-værten Cecilie Beck ordførerne, hver gang Thorning-Schmidt havde talt sig færdig.

Og det var måske det mest interessante spørgsmål.

Hvor er Helle?

Helle Thorning-Schmidts spindoktorer har måske forsøgt at kopiere bl.a. statsminister Anders Fogh Rasmussens taktik i forbindelse med bl.a. efterlønsspørgsmålet, hvor man tålmodigt venter på modstanderens udspil, inden man færdiggør og rykker ud med sit eget. Men den afventende taktik gav allerede bagslag tidligere på året, da det gav bl.a. de radikale rige muligheder for bedre markeringer i forbindelse med Muhammed-sagen. Vælgerne vandrede væk fra S og hen til R. Det fik Thorning-Schmidt til højlydt at kræve mere plads.

Plads hvor og til hvad? Thorning-Schmidt ønsker det ene øjeblik at erobre regeringens vælgere og erklære sig som midterparti med skattestop. Det andet øjeblik kom hun med et politisk projekt fyldt med store ord om velfærd og skifter sine politisk nærmeste venner ud med folk fra partiets venstreopposition. Folketingsmedlemmer siver og lokalpolitikere savner mærkesager.

Folkeafstemning er tabu

Hvad er så Thorning-Schmidts EU-politik? På det overordnede plan slog hun på EU-høringen på at vi ikke skal snakke traktater og kommaer. Vi skal snakke virkelige problemer i hverdagen.

Hvad dækker det over? Ja, op til weekenden slog hun til lyd for at et flertal i Folketinget – her tænker hun næppe på de EU-kritiske medlemmer - skal gå sammen om et memorandum med bud på, hvordan der skubbes gang i udviklingen af EU indenfor rammerne af Nice-traktaten. Med andre ord: Hvad der kan gennemføres uden en folkeafstemning - sådan som statsminister Anders Fogh Rasmussen allerede talte om i Politiken den 29. januar.

Angiveligt truer tænkepausen EUís fremdrift. Men EUís fremdrift virker imidler tid ikke truet. Tværtimod er man i Bruxelles for længst gået i gang med at realisere dele af EU-forfatningen, så udviklingen er ikke gået i stå. Den venter ikke på folkeafstemninger og demokratiske godkendelser.

Det vil Thorning-Schmidt ikke diskutere...

EU – både og

»Hygger du dig?« lød Thorning-Schmidts mange kloge ord til forgængeren Anker Jørgensen, da hun tog til 1. maj i Fælledparken efter weekenden. Han havde til gengæld ikke meget tilovers for hendes luftige tale. Hun er da også meget mere på bølgelængde med Poul Nyrup Rasmussen og hans uldne formuleringer.

Hun startede ellers for en sjælden gangs skyld meget klart, da hun på høringen slog fast at nu skulle EU have en fælles udenrigspolitik og udenrigsminister. Det nyttede ikke at man gik hver sin vej. Efter nogle kritiske spørgsmål kom hun frem til at der skulle være plads til at springe fra, hvis man ikke var enig.

Den nye S-leder fortsatte på samme måde i forbindelsemed seancens mange andre spørgsmål – for eksempel ville hun gerne tilfredsstille gruppen, der var bekymret for at overlade forskningsmidlerne til Bruxelles med en melding om at vi både skulle bestemme lokalt og deltage i fælles forskning.

Gode miner til...

I panik over vælgerflugten virker det til at Helle Thorning-Schmidt stikker fiskestænger i alle mulige retninger med risiko for at det hele snører sig sammen før nogen bider på. Men kigger man under hendes polerede og nærmest lidt nedladende facade, så skinner trækkene igennem af en politik, som ikke adskiller sig stort fra statsministerens og Venstres:

De vil gerne holde sig på god fod med de EU-kritiske vælgere – sådan som det f.eks. kommer til udtryk i udkastet til Venstres nye principprogram, som siger at »EU skal være stærkt, men slankt«. Men samtidig vil de reelt gennemføre, hvad de kan af EU-forfatningen - uden at spørge de kritiske danskere, franskmænd og hollændere.

Og det er måske dér, tænkepausens store problem er – et problem som også kendetegner TV2 og Folketingets EU-høring. Hvem skal spørge, og hvem skal svare i EUís tænkepause? Hvem skal lytte til hvem? Er det borgerne, der skal lytte til politikerne? Eller er det politikerne, der skal spørge borgerne? Hvis det sidste er tilfældet, hvornår begynder politikerne så for alvor at spørge borgerne?