ARTIKLER


Flere og flere ubesvarede spørgsmål om servicedirektivet

Den oprindelige liberalistiske ånd i servicedirektivet spøger. Der mangler bl.a. svar på betydningen for tilsynet med udenlandske virksomheder, aftaleret om serviceydelser, efteruddannelseskurser, vandforsyning, og planlovens regulering af storcentre.
Af Staffan Dahllöf
19. maj 2006

Princippet om at serviceydelser skal kunne leveres efter reglerne fra det land, virksomheden kommer fra, er væk, men ikke alligevel. Følgen er blevet en tiltagende forvirring, nu hvor tidspunktet nærmer sig for behandling af forslaget i Ministerrådet.

Medlemmer af den ansvarlige kommissær Charlie McCreevys kabinet har sagt at det nye forslag ikke kan bruges som et facit for hvilket lands love som skal gælde når der er flere muligheder på spil.

»Forslaget indeholder ingen lovvalgsregler, det er en bevidst hensigt.«

Samtidigt har højtstående embedsmænd i Kommissionen, udenfor McCreevys kabinet, beskrevet samme uklarhed sådan her:

»Der er en ånd af oprindelseslandsprincippet bag.«

»Meget, meget svært stof«

NOTAT skrev i sidste nr. at henvisning til lovvalgsregler udenfor direktivet kan betragtes som en mulig kattelem for oprindelseslandsprincippet i det nye direktivforslag.

På et åbent samråd i sidste uge om det retlige samarbejde i EU bad Rune Lund fra Enhedslisten justitsminister Lene Espersen (K) om en kommentar til den henvisning i Servicedirektivet.

Det var ministeren ikke meget for:

»Dette er meget, meget svært stof og jeg har ikke den medarbejdere med som er bedst inde i sagen, men jeg vil gerne oversende et skriftligt notat,« sagde hun.

Et andet eksempel på at der er liv i den gamle ånd, er de artikler som regulerer tilsynet med virksomheder som tilbyder tjenestedydelser i andre lande.

Mangel på analyse

Artikel 34 siger at det er værtslandets myndigheder som skal føre tilsyn, men på anmodning fra virksomhedens oprindelsesland.

I artikel 35 kan man læse at værtslandets myndigheder har tilsynsansvaret – men kun i henhold til det som er undtagelser fra direktivets hovedprincip.

»Jeg har spurgt Kommissionen om det skal forstås sådan at tilsynet efter direktivets hovedregel skal følge oprindelseslandsprincippet, men synes ikke jeg fik et klart svar. Det er en stor mangel at der ikke bliver lavet en klar analyse, over hvad forslaget indebærer,« siger Christian Ardhe på den svenske arbejdsgiverforenings kontor i Bruxelles.

Erhvervsminister Bendt Bendtsen med kolleger behandler forslaget på et rådsmøde den 29.-30. maj. Fem dage inden skal Folketingets Europaudvalg udstyre ministeren med et forhandlingsmandat. Problematikken med lovvalgsregler og tilsynsreglerne vil være nogle af knasterne.

En andet, og kendt problem, er at forslaget til servicedirektiv »freder« det gældende udstationeringsdirektiv. Nu har Kommissionen så udsendt nye fortolkninger af udstationeringsdirektivet, som risikerer reelt at sætte en kæp i hjulet for muligheden af at indgå aftaler med virksomheder, som ikke stiller med en repræsentant for de faglige organisationer at forhandle med.

Og listen over problemer og uklarheder er endnu længere.

Uddannelse, vand, pleje

Danmarks Lærerorganisationer International (DLI), et samarbejde mellem 14 faglige uddannelsesorganisationer, er utrygge ved at uddannelse som egentlig ikke er et EU-anliggende kan blive reguleret af Servicedirektivet, f.eks ved at efteruddannelse som delvis finansieres privat, falder ind under direktivet.

Vandforsyning, ældrepleje og hjemmepleje er andre eksempler på offentlige ydelser som delvis finansieres med afgifter og som også vil kunne omfattes af servicedirektivets oprindelige liberaliseringsånd.

Yderligere et problemområde er den danske planlovs muligheder for at regulere placeringen og især størrelsen af storcentre.

Planloven i fare

Kenneth Haar fra tænketanken Ny Agenda advarer i en ny rapport i mod at servicedirektivet kan sætte planloven ud af kraft.

Erhvervsminister Bendtsen udtalte sig sidste år imod etablering af »disse gigantcentre«, men regeringen har hidtil ikke taget forbehold for den danske planlov i forhandlingerne om servicedirektivet, skriver Kenneth Haar, som også efterlyser en analyse af servicedirektivets konsekvenser for dansk lovgivning som regeringen har stillet i udsigt.

Da NOTAT gik i trykken en uge før Europaudvalgets behandling af forslaget til servicedirektiv, var den lovede analyse ikke tilgået Folketinget.