NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»Ambitiøst,« sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen om den energiplan han præsenterede på det for nylig afholdte EU-topmøde i Lahti i Finland. Beskrivelsen blev brugt gentagne gange før, under, og efter mødet.
Sådan kom udspillet også til at blive tegnet i mediebilledet: Danmark havde lagt sig i front ved at fremlægge et offensivt forslag.
Men sammenlignet med hvad EU-landene allerede er blevet enige om, er der i høj grad tale om genbrug af vedtagne holdninger.
Men hensyn til energibesparelser sætter regeringen til og med sigtekornet lavere end hvad de 25 lande gjorde for et halvt år siden.
I sluterklæringen fra mødet i marts blev der fremhævet to konkrete mål:
– EU skal få lavet en handlingsplan med energibesparelser på 20 procent inden 2020.
– 15 procent af den brugte energi skal komme fra vedvarende energikilder (sol, vind, biomasse, vandkraft) inden 2015.
I det seks sider lange danske udspil, fremsendt som et brev til kommissionsformand Barroso, spiller to konkrete tal ligeledes en central rolle:
– Der skal spares på energi med 1,15 procent hvert år frem til 2017. Den opnåede besparelse skal derefter fastholdes til 2025.
– 15 procent af energiforbruget i EU skal komme fra vedvarende energikilder i 2015. Derefter skal der sættes nye mål.
Med hensyn til energibesparelser sigter det danske forslag lavere end det samlede EU.
Forklaringen er at udspillet om besparelser på 1,15 procent pr. år bliver mindre end 20 procent alt i alt. Først i 2025 nærmer man sig en samlet besparelse på 20 procent med den model som den danske regering foreslår.
Men miljøminister Connie Hedegaard mener at der er en vigtig forskel på det danske forslag, og den allerede opnåede enighed i EU fra i marts.
»Det som statsministeren lægger op til er at det skal være bindende, og bindende mål er en ganske markant forskel. Derfor bliver det også betragtet som overordentligt ambitiøst. Det var også reaktionen på statsministerens tale. Det er jo ikke sådan at man siger det har vi hørt før,« siger hun til NOTAT.
»Altså, det skal EU-kredsen finde ud af hvordan. Det danske synspunkt er at det skal være ligesom det er inden for Kyoto (aftalen om at mindske udslippene af drivhusgasser, red.). Vi kan alle sammen sige at vi går sådan i den retning. Men det er jo som oftest mest interessant hvis det er noget vi forpligter hinanden på. Det danske Kyotomål med nedskæring på 21 procent er en voldsom forpligtelse. Jeg tror roligt man kan sige at hvis vi ikke havde haft det som bindende mål så havde vi ikke nået så langt som vi er i dag,« siger Connie Hedegaard.
Men en nøje læsning af det danske udspil viser at der er elastik også i statsminister Fogh Rasmussens bindende mål.
Når det gælder vedvarende energi er forskellen knap så stor.
Regeringscheferne konkluderede for et halvt år siden at der skal »overvejes et mål på 15 procent«.
Den danske regering siger nu at der skal fastsættes en målsætning om at 15 procent skal komme fra vedvarende energikilder.
Men i sætningen umiddelbart efter står:
»Danmark foretrækker bindende mål, under fuld respekt for det enkelte medlemslands muligheder« (redaktionens fremhævelse).
Foghs brev til Barroso og det danske energiudspil findes hos Folketingets EU-oplysning, se http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/63d705ce/4.pdf.
Her kan man også finde tidligere topmødekonklusioner herunder fra den 24.-25. marts i år.