NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Der var kindkys, blomsterbuketter, store smil og klapsalver til fru Evelyne Gebhardt, da EU-parlamentet torsdag i sidste uge endelig barslede med sit forslag til service-direktiv. Forinden havde parlamentet været igennem en særdeles langstrakt affære, med afstemning igennem 2 timer om over 1200 ark papir med over 400 ændringsforslag. 213 af dem blev vedtaget, og den således ændrede tekst blev vedtaget med 391 stemmer for, 213 imod, mens 34 undlod.
Direktivet skal sikre fri konkurrence i service-sektoren inden for EU, og blev kendt som Frankenstein-direktivet, efter den tidligere hollandske EU-kommissær Bolkestein, som fremlagde det helt tilbage i januar 2004. To år er gået, og forude venter formentlig en mindst lige så langstrakt proces.
I de sidste mange måneder har seks socialdemokrater og fem kristeligt-konservative forhandlet med hinanden om, hvad der kunne ende med at være EU-parlamentets holdning.
Når de 11 medlemmer på denne måde kan bestemme, hvad et parlament med 732 medlemmer skal ende med at mene, er årsagen EU's måde at træffe beslutninger.
Det er, i modsætning til hvad man nærmest får opfattelsen af, ikke EU-parlamentet som ender med at bestemme servicedirektivet. Servicedirektivet er et indre-markeds direktiv og derfor underlagt den såkaldte procedure for fælles beslutningstagning, som der kunne ofres mange ord på.
Behandlingen i sidste uge fastlagde alene en første holdning til forslaget. Nu sendes forslaget videre til Ministerrådet, som skal komme med sin holdning. Derefter tilbage til Kommissionen, som skal fremsætte et nyt forslag. Herefter retur til EU-parlamentet til 2.behandling.
Det er først her – ved 2.behandlingen – at EU-parlamentets afgørende indflydelse ligger, og hvor man kan fremsætte ændringsforslag, som Kommissionen skal tage hensyn til.
Det kræver dog at man kan samle mindst halvdelen af EU-parlamentet bag ændringsforslagene, og her ligger nøglen til at forstå EU-parlamentet.
Hvis der er noget EU-parlamentet kan blive enige om, så er det at stå vagt om sin egen indflydelse. Viljen til at tælle til 367 (halvdelen af medlemmerne) er større end alle politiske skel. Det er i det lys, man skal se at EU-parlamentets holdning reelt blev afgjort ugen før i et lukket møde mellem fem socialdemokrater og seks konservative.
(Hans-Peter Martin, østriger, valgt for socialdemokraterne, nu løsgænger).
»Det her giver flere job. Den offentlige sektor er sikret, og vi har undgået splittelse mellem de nye medlemslande og de gamle.»
(Poul Nyrup Rasmussen, formand for De europæiske Socialdemokrater)
»Kun store firmaer med hærskarer af jurister vil kunne hævde sine interesser med servicedirektivet. Den eneste arbejdsløshed, som direktivet vil afhjælpe er juristernes. Taberne bliver kommunerne, de offentligt ansatte, forbrugerne og de små virksomheder. Lad os nedstemme dette direktiv!»
(Carl Schlyter, svensk medlem for Miljöpartiet)
»Vi må tage klart afstand fra de skræmmek-ampagner, misinformationer og manipulationer, som visse kredse – også her i huset – har udbredt om social dumping og massearbejdsløshed og andre uhyrligheder. Det er en skandale.»
(Karin Riis-Jørgensen, Venstre)
»Hvis man vil fri og let bevægelighed for service ud over 25 landegrænser, ville jeg ikke starte her. Dette er en opskrift på kaos, som vil skabe en situation, hvor vi potentielt vil få 25 forskellige reguleringer og et erhvervsliv, der flytter til lande med flest reguleringsmæssige fordele. Det vil skabe en krise, hvis eneste løsning vil blive fuldstændig harmonisering på EU-niveau, og hvem ønsker det?»
(Kathy Sinott, irsk medlem af den euroskeptisk-e IND/DEM-gruppe)