ARTIKLER


Gadeskilte på polsk i Irland

I Irland giver de mange østeuropæere problemer for trafiksikkerheden. Derfor overvejer man nu at indføre vejskilte med polsk, russisk og lettisk tekst
Af Luise Hemmer Pihl
18. juni 2006

I Irland debatteres hvorvidt man skal indføre vejskilte med polsk, russisk og lettisk tekst. Ifølge den britiske avis The Guardian og den polske avis Rzeczpospolita 24.5.2006 er formålet at nedbringe antallet af trafikulykker blandt arbejdere fra de nye EU-lande. Det irske politi siger at hver tredje berusede chauffør, som de stopper, kommer fra de øst- og centraleuropæiske lande, og næsten en fjerdedel af alle trafikulykker involver østeuropæiske gæstearbejdere.