ARTIKLER


Havnedirektivets skæbnetime

Bølgerne går højt – indenfor som udenfor i Strasbourg i næste uge, når det genopstandne forslag kommer – på parlamentets dagsorden.
Af Ib Roslund
15. januar 2006

Det europæiske fagforbund ETF har for længst meldt sin ankomst uden for EU-parlamentet i Strasbourg i næste uge. 6000 repræsentanter for havnearbejderne ventes at stille med faner og bannere med den klare besked til politikerne: »Stop Port Package 2« (stop havnepakke 2). Hvis der sættes kampklart politi og vandkanoner ind mod demonstranterne, vil det ikke være første gang i denne sammenhæng.

Indenfor murene er det planen at EU-kommissionens kontroversielle forslag til »direktiv om adgang til markedet for havnetjenester« skal til afstemning tirsdag middag (17. januar). Det var desværre ikke muligt inden redaktionens deadline at få klarlagt præcis hvad der skal stemmes om. Efter deadline har de politiske grupper nemlig efter alt at dømme genfremsat flere af de ændringsforslag, som blev nedstemt i udvalgsbehandlingen.

Genfremsatte ændringer

Det hovedansvarlige udvalg er EU-parlamentets Transport- og Turistudvalg. Den 14. og 15. september 2005 vedtog henholdsvis indre marked-udvalget og beskæftigelsesudvalget begge med markant flertal at anbefale transportudvalget en regulær afvisning af direktivet.

Transportudvalget havde sat den konservative tysker Georg Jarzembowski til at skrive betænkning om sagen, og han forfattede 50 æn dringsforslag. Derudover kom der ikke færre end 12 ændringsforslag fra andre medlemmer af udvalget – heraf seks forslag om at afvise hele direktivet. Men på udvalgets møde den 22. november 2005 afviste et lille flertal direkte at forkaste direktivforslaget. Udvalget vedtog en række ændringsforslag og kompromisforslag, men da de så stemte om direktivforslaget med ændringerne, var der én stemmes flertal for også at forkaste dette. Derfor endte udvalget kun med at sætte Kommissionens forslag uden ændringer til afstemning i parlamentet.

Parlamentets politiske grupper har dog haft mulighed for at stille ændringsforslag senest onsdag den 11. januar kl. 18.00, hvilket Jarzembowski og flere andre parlamentarikere har bekræftet at de havde travlt med i de sidste timer før tidsfristen udløb. Derfor genfremsættes flere af ændringsforslagene uden tvivl – herunder forslaget om at fjerne artikel 13 i direktiv-forslaget. Artiklen om selvservicering, som har fået blodet i kog i havne og fagforeninger i de senere år. Dette ændringsforslag har opbakning fra medlemmer i alle politiske grupper i parlamentet.

Genfremsat direktiv-forslag

Når forbundet ETF siger »Stop Port Package 2«, skyldes det at direktivet for havnearbejderne er et spøgelse der går igen. Oprindeligt blev det fremsat af EU's kommissær for energi og transport, Loyola de Palacio den 13. februar 2001 i sin første udgave på baggrund af Lissabon-erklæringen fra året før.

Havnedirektivet skulle og skal skærpe konkurrencen mellem havnene og gøre brugen af dem billigere til gavn for skibsfarten. Det skal bl.a. ske ved en liberalisering, som giver skibsredere flere valgmuligheder med hensyn til, hvem der skal losse og laste deres skibe. Det skal bl.a. være muligt at bruge egne besætninger, hvilket kaldes selvservicering.

ETF og havnearbejderne frygter at det vil koste arbejdspladser og gå ud over såvel lønniveauet som sikkerheden i havnene, hvis f.eks. uuddannede filipinske skibsbesætninger skal overtage arbejdet. Derfor vender de sig især mod selvservicering, men generelt mod hele direktivet. I flere omgange blev de europæiske havne ramt af strejker og voldsomme demonstrationer, som var med til at lægge et pres på EU-parlamentet. Den 29. september 2003 indgik et snævert flertal i parlamentets forhandlingsudvalg (8 ud af 15) et forlig med Rådet som satte begrænsninger på bl.a. brugen af selvservicering, men stadig langt fra nok for havnearbejderne. Den 20. november 2003 kom sagen så til den 3. og endelige afstemning i parlamentet, mens fagforeningsfaner blafrede udenfor. Med 209 stemmer for, 229 imod og 16 der undlod, blev kompromisset forkastet og direktivforslaget faldt.

Men Loyola de Palacio og Kommissionen ville ikke acceptere nederlaget. Allerede den 13. oktober 2004 blev direktivet derfor genfremsat med nogle få ændringer – få uger før hele holdet af kommissærer blev skiftet ud.

For mange parlamentarikere har det virket som provokation at samme kommissær fremsatte stort set samme forslag så kort tid efter parlamentets forkastelse. Det alene kan medvirke til at det samlede parlament nu igen afviser direktivet på tirsdag. Men det er svært at forudsige.