Magtspillet åbnes igen

MINIFORFATNING 2008. Kommissærproblemet kunne godt løses uden ny traktat, men der er tradition for at magtspørgsmål fører mere med sig.
Af Staffan Dahllöf
1. juli 2006

Nice-traktatens regel om at der fra det 27. medlemsland skal være færre kommissærer end antallet af medlemslande vil kunne opfyldes uden en formel regeringskonference – hvis de 27 kan blive enige om hvem af dem som ikke skal have en plads i Kommissionen. Men:Hvis der skal kompenseres for tabte stole i Kommissionen, og hvis andre magtspørgsmål skal gå op i en højere enhed sådan som regeringscheferne jo blev enige om i forslaget til EU-forfatning, ja så bliver man nødt til at åbne for en bredere forhandlingsomgang.Desuden kan Kroatien være på vej ind som medlemsland nr. 28 i 2009 eller 2010. Og så skal der også af den grund omfordeles pladser i Parlamentet og stemmer i Ministerrådet.Kun beskeder fra både Frankrig og Holland om at den nedstemte forfatning vil kunne genfremsættes til nye folkeafstemninger (eller ratificeres på anden måde) vil kunne afværge en ny regeringskonference.

Da Chirac fløj hjem

Beslutningen om at lægge EU’s fremtid i franske hænder i 2008 bliver beskrevet både som et mareridt, og en genistreg.Mareridt, på baggrund af de negative erfaringer af det franske formandskab i den regeringskonference som førte frem til Nice-traktaten i efteråret 2000, og ikke mindst den kaotiske slutforhandling. Genistreg, fordi Frankrig på den anden side kan forventes i mindre grad at agere som spilforstyrrer, når en fransk præsident sidder ved bordenden, end når han (eller hun) har mere frie tøjler.Et eksempel på en sådan fransk sologang var da præsident Chirac i december 2003 opgav og fløj hjem før tiden fra et topmøde om forfatningen under italiensk ledelse.

Skepsis på papir

Juni-topmødets anden store – måske historiske – beslutning var at indskrive et forholdsvis nyt begreb i slutdokumentet: »absorptionskapacitet«.Allerede til december i år skal Kommissionen lave en rapport på temaet hvilken kapacitet EU egentlig har til at »absorbere« nye medlemslande, og det er noget som fremover skal ske hvert år.De analyser skal blandt andet behandle spørgsmålet om hvordan udvidelsen nu og i fremtiden opfattes af borgerne.I flere foreløbige versioner af slutdokumentet blev »absorptionskapacitet« omtalt som et kriterium. Men det følsomme ord blev lige i sidste øjeblik fjernet fra teksten.

Intet nyt og dog

»Der er ikke, og jeg gentager, ikke tale om nye betingelser for ansøgerlandene,« sagde kommissionsformand José Manuel Barroso.Statschefer fra udvidelsesentusiastiske lande gjorde også meget ud af at det irriterende ord »kriterium« var blevet fjernet.Formanden Wolfgang Schüssel sagde i et forsøg at på bygge en bro mellem de to lejre:»Der er ikke noget nyt i at knytte betingelser til optagelse af nye medlemslande. Det slog medlemslandene fast i forbindelse med beslutningen om at indlede forhandlinger med Tyrkiet i oktober sidste år.«Betingelser eller kriterium, »absorptionskapacitet« er nu et begreb som har fået blåt stempel, og som sikkert ikke har optrådt i centrale EU-dokumenter for den sidste gang.

Stort og småt fra topmødet i Bruxelles

Udenom forfatning:

Kommissionen og det tiltrædende finske formandskab skal undersøge hvordan man kan forbedre beslutningstagningen indenfor det retlige samarbejde, »på grundlag af de eksisterende traktater«. I mere klar tale kan det betyde at det grønt lys skifter fra enstemmighed til flertalsbeslutning selv om forfatningen ikke træder i kraft, som foreslået af Finland, Frankrig og Kommissionen. Forventet tysk modstand kom aldrig op til overfladen.

Åbne møder:

Ministerrådet skal som hovedregel holde sine møder for åbne døre, i praksis åbne kameraer, dog med mulighed for at lukke til for følsomme diskussioner ved beslutning med simpelt flertal af landene. Konsekvenserne af denne nye åbenhed skal vurderes efter seks måneder.

Energi:

Grønt lys for fortsat arbejde med en energistrategi, herunder samarbejde med Rusland og Algeriet. EU skal støtte investeringer i pipelines og eksportterminaler i udenforstående lande som Tyrkiet. Forsyning med beriget uran til lande med atomkraft skal være en del af energistrategien

Ind i ØMU’en:

Slovenien erstatter den nationale valuta tolar med euro den 1. januar 2007. Litauen fik nej til fuldt ØMU-medlemskab på grund af for høj inflation med en snæver margin. En udtalelse fra fem østlande med kritik af om måden som inflationen bliver fortolket på, blev standset af kommissionsformand Barroso.

Indvandring:

En samlet migrationsstrategi skal på dagsordenen i december, med primært fokus på at få mindsket tilstrømningen fra Afrika til De Kanariske Øer og Middelhavslandene.

Politi:

Politibureauet Europol skal spille en større rolle, men der er uenighed om hvorvidt der skal laves om på Europols retlige grund. Forslag på nyt overstatsligt grundlag (rådsbeslutning i stedet for mellemstatslig konvention) blev sløjfet.

Rettighedsagentur:

Uenighed om konkrete beføjelser og betingelser til et agentur for Grundlæggende Rettigheder. Kompromistekst om »nødvendige skridt snarest muligt«.

Kriseberedskab:

Forslag til fælles kriseberedskab fra den tidligere kommissær Michel Barnier fik en kold skulder. Forslaget »bydes velkomnen som et vigtigt bidrag til debatten«, men blev ikke lagt til grund for beslutning.

Bæredygtigt:

For første gang vedtager EU en strategi for bæredygtig udvikling. Gennemførelsen skal overvåges og følges op. Mærkesag for Sverige som fik sat begrebet på dagsordenen ved juni-topmødet i Göteborg 2001. Ikke kommenteret af andre lande.

Europæisk Teknologisk Institut:-

Fortsat nølende om forslag til et teknisk superuniversitet, eller lignende, på linje med det kendte MIT (Massachusetts Institute of Technology) i USA. Kommissionen presser på, men bremses af blandt andre Storbritannien og Tyskland som ikke vil gå med til nye institutioner. Ingen beslutning.

Vestlige Balkan:

Politiske signaler til Serbien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Makedonien og Albanien om at »det vestlige Balkans fremtid ligger i EU«. Fremhævelse af Serbiens betydning på initiativ af det østrigske formandskab.

Kroatien:

Velkomst til de tiltrædelsesforhandlinger som er startet, og forhåbninger om fortsatte reformer for EU-medlemskab i landet.

Tyrkiet:

Advarende ord om at EU vil se på de fremskridt som Tyrkiet forventes at have gjort, og gentagne opfordringer til at landet skal leve op til de politiske Københavnskriterier. Teksten fremstår som et varsel om politisk uvejr under opsejling til efteråret.

Iran, Irak, Palæstina:

Støtte til forhandlingsudspil som skal afbryde Irans berigelse af uran. Udsagn om juridisk, kulturel og økonomisk støtte til Irak. Løfte om fortsat økonomisk støtte til Den Palæstinensiske Myndighed, udenom regeringspartiet Hamas som EU har stemplet som en terrororganisation.

Strasbourg:

Det kritiserede mødested for EU-parlamentets sessioner hver måned i Frankrig var aldrig tænkt som et punkt på dagsordenen, og blev det heller ikke. Parlamentsformanden Josep Borrell bragte ikke sagen på banen, som han havde sagt at han ville, efter at det østrigske formandskab havde fortalt at der ikke var interesse for at diskutere Parlamentets mødesteder.

www: Topmødets slutdokument på Ministerrådets side http://ue.eu.int eller hos Folketingets EU-oplysning