NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Foran medlemmerne lå et notat fra familie- og forbrugerministeriet. Her kunne de læse, at »...der ikke fra dansk side er begrundede indvendinger«.
Ved mødebordet sad familie- og forbrugerminister Lars Barfoed og fortalte, at han ville tage til ministerrådsmøde i EU den 24.10. og stemme nej til godkendelse.
Der var møde i Folketingets Europaudvalg den 14. oktober, og udvalget skulle bl.a. give ministeren mandat i sagen om godkendelse af Monsantos ansøgning om at sælge genmodificerede majs MON 863 som fødevarer.
»Danmark har ikke sundhedsmæssige indvending er mod en godkendelse af MON863-majs og produkter fremstillet heraf. Regeringen finder ikke, at der fra dansk side er begrundede indvendinger i forhold til ansøgningen.«
Men Danmark ville ikke stemme ja, fordi gmo-sager »Öigennem de seneste mange år har haft stor politisk opmærksomhed finder regeringen, at stillingtagen til den konkrete ansøgning bør afgøres i Rådet.«
Med denne holdning bragte Lars Barfoed sig i direkte modsætning til sin kollega miljøminister Connie Hedegaard, som på et ministerrådsmøde i juni stemte nej til at godkende den samme majs som foder til dyr.
Så sent som i det omtalte notat fra 6. oktober fastholdt Lars Barfoed, at der ikke var »begrundede indvendinger«. På den baggrund skrev NOTAT i sidste nummer – med deadline to dage før Europaudvalgsmødet – at den danske regering ville godkende MON 863 til mennesker, men ikke til dyr.
Ifølge Astrid Ravnsbæk i Familie- og Forbrugerministeriet er begrundelsen, at Danmark vil afvente resultatet fra en EU-arbejdsgruppe, som arbejder med regler for antibiotikaresistens. MON 863 indeholder et såkaldt markørgen, der er modstandsdygtigt over for antibiotika.
Den pågældende arbejdsgruppe er ikke ny. Den har arbejdet i flere år, og Miljøministeriet har i lang tid henvist til den i sin argumentation for at afvise godkendelse af majsen som foder.
Alligevel dukkede den først op i Familie- og Forbrugerministeret mellem den 6. oktober og 14. oktober.
Ved at stemme nej skabte Lars Barfoed sammenhæng i den danske holdning til gmo-majsen som henholdsvis fødevare og foder. Men det gjaldt ikke for en række andre EU-lande.
Alt i alt betød det, at det simple flertal imod godkendelse af majsen til foder, var blevet til et simpelt flertal for godkendelse af majsen som fødevare.
Alligevel tromlede EU-kommissionen sin egen beslutning igennem – i modstrid med flertallet.
Det er ikke sikkert at Connie Hedegaard stadig tænker over MON863, da hun om aftenen den 24. juni 2005 sidder i flyet hjem fra EU-ministerrådsmøde i Luxembourg. Men hvis hun gør, må hun erkende at over tre års dansk arbejde har været forgæves. Efter mødet vil Kommissionen godkende majsen, selv om Danmark sammen med et flertal har stemt det ned.
Uanset hvad der i tre år blev sagt og gjort, var det Kommissionen, som bestemte. Og Kommissionen fulgte slavisk hvad de gmo-begejstrede videnskabsmænd i ekspertpanelet indstillede.
En historie om magt og demokrati. En historie om hvem der bestemmer over vores miljø og vores mad.
Vi bringer historien i ti etaper. MON863's vej gennem systemet giver indblik i hvordan EU træffer sine beslutninger.
I sidste nummer bragte vi de første fire etaper.
Etape 1 (februar 2002 - april 2003):
Monsanto præsenterer gift-producerende genmajs.
Etape 2 (maj 2003):
Greenpeace advarer og forskere beroliger.
Etape 3 (maj-juli 2003):
Politik og videnskab kan ikke skilles ad.
Etape 4 (juli-oktober 2003):
Regeringen opgiver gmo-stop før tiden.
Her følger de sidste seks etaper.
Temaet om MON 863's vej gennem EU-systemet er produceret med tilskud fra Nævnet for fremme af Debat og Oplysning om Europa (EU-nævnet).
Hvad gør Andrew Tommey i »postkassen« på Avenue de Beaulieu i Bruxelles så? Tæller han lande og stemmevægte sammen på lommeregneren og sender en anbefaling til sine overordnede om at MON863 ikke bliver godkendt?
Nej, sådan foregår det ikke. Der er ingen regel i EU, som siger at Kommissionen skal følge flertallet. Derfor er det også ved at være slut med den rene postmesterrolle for Tommey.
Her skal 21 videnskabelige eksperter se på ansøgningen og vurdere om genmajsen kan skade dyrs og menneskers sundhed eller for miljøet.
De 21 eksperter udgør EFSA's gmo-panel, og de mødes omkring to gange om måneden – i Parma i Italien. Ministerpræsident Berlusconi insisterede på at Parmaskinkens hjemby var den eneste rigtigeplacering af EU's fødevareinstitution, og han fik sin vilje.
»Vi er meget grundige, og det er hårdt arbejde,« fortæller Ilona Kryspin Sørensen. Hun er den ene af to danskere blandt de 21 panelmedlemmer.
»Alle 21 modtager tusinder af sider. Det fylder 2-3 cd-rom'er.«
Panelet deler sig op i tre grupper, som tager sig af hver sin del af materialet.
»Vi tager materialet med hjem, studerer det, diskuterer via e-mail og mødes igen for at sammenfatte arbejdet. Bagefter rapporterer hver gruppe skriftligt og mundtligt tilbage til det samlede panel.
Så gennemgår mødelederen den samlede rapport punkt for punkt på storskærm. Alle indvendinger og ændringer kommer på bordet, og til sidst godkender samtlige panelmedlemmer den endelige rapport,« fortæller Kryspin Sørensen.
Miljøorganisationen Friends of the Earth har udgivet en større rapport der påpeger at flere af Kryspin Sørensens kolleger har eller har haft økonomiske forbindelser til gmo-industrien. (Se NOTAT, 19.8.05).
Det ser Friends of the Earth som en del af forklaringen på at panelet hidtil har givet grønt lys for alle de gmo'er, det har haft til vurdering
»Det er meget ubehageligt, og vi føler os meget krænkede,« fortæller hun.
»Vi er valgt på basis af vores videnskabelige kvalifikationer og vores uafhængighed. Derfor er det meget uretfærdigt.
Man må forstå at ingen forsker på dette felt kan præsentere sine resultater for sine kolleger og offentligheden hvis vi ikke må optræde på seminarer, der er sponsoreret af industrien,« forklarer Ilona Kryspin Sørensen.
»Selvfølgelig er der ikke noget galt i at optræde på sådan et seminar,« svarer Adrian Bebb fra Friends of the Earth.
»Men nogle af paneldeltagerne har organiseret seminarer sammen med biotekindustrien, og nogle deltager direkte i gmo-lobbyorganisationer.
Og så har de ikke gjort opmærksom på det i den obligatoriske erklæring om personlige interesser,« tilføjer han.
»De er ikke korrupte i den forstand, men de har dannet sig et netværk – et broderskab af forskere, som er positive over for den nye teknologi,« tilføjer Dan Belusa, Greenpeace Danmark.
Ilona Kryspin Sørensen er ikke selv under anklage for økonomiske forbindelser til industrien, men hun lægger ikke skjul på hvordan hun ser på befolkningens og politikernes indvendinger.
»Vi modtager også bemærkningerne fra medlemslandene. Ofte har de åbenlyst ikke læst på lektien, men præsenterer i stedet politiske argumenter.
F.eks. skrev den græske regering at den ønskede et forbud fordi det ville skade turismen hvis de tillod gmo. De skulle hellere tage sig af deres store forureningsproblemer,« kommenterer Kryspin Sørensen som til daglig er ansat i Danmarks Fødevareforskning.
Panelet er nået frem til at der ikke er nogen grund til bekymring for menneskers og dyrs sundhed. Det antibiotika-resistente markørgen er ikke noget problem, og alle medlemslandenes spørgsmål og indvendinger er blevet besvaret og løst, mener de 21 eksperter.
Overrasket eller ej, Kommissionen er i hvert fald hurtig på aftrækkeren. Kun ni dage efter at den har modtaget panelets rapport har den et forslag parat. Den 11. april 2004 sender Kommissionen sit udkast til beslutning om godkendelse til medlemslandene.
Det kan måske forekomme lidt småligt at mistænkeliggøre embedsmænd, der arbejder hurtigt. Men et eller andet sted i de ni dage fra 2. april til 11. april ligger et vigtigt principielt spørgsmål gemt.
Det er spørgsmålet om forsigtighedsprincippet og forskellen på risikovurdering og risikohåndtering.
Det skal vi heller ikke, har EFSA svaret tilbage. Vi skal kun gennemføre en risikovurdering. Og forsigtighedsprincippet har ikke noget med risikovurdering at gøre. Det er noget man bruger, når man skal beslutte hvordan man håndterer risikoen.
Hos Friends of the Earth opfatter Adrian Bebb argumentet som hykleri:
»Panelet har flere gange beskæftiget sig med hvordan man håndterer gmo'er ud fra den risiko, der eksisterer. I en rapport om allergiproblemer roder de sig f.eks. ud i en vurdering af, hvilke forholdsregler det vil være omkostningseffektive for industrien. Det er jo ikke ligefrem en ren videnskabelig risikovurdering.«
Men ifølge EFSA er det altså Kommissionens opgave at inddrage forsigtighedsprincippet. Det er Andrew Tommey og hans kolleger, som skal vurdere, om man skulle afvise MON863 med henvisning til den usikkerhed der eksisterer om effekten på forsøgsdyr, risikoen for sammenblanding og spredning af antibiotikaresistens.
Har de gjort det, har de i givet fald klaret det på ni dage. En anden mulighed er at Kommissionen heller ikke har taget forsigtighedsprincippet i anvendelse.
Andrew Tommey forklarer det således:
»Når EFSA har givet grønt lys, vil det ikke være juridisk holdbart at afvise ansøgningen.« Så Kommissionen afviser ikke. Den udsender sit udkast til beslutning om godkendelse af MON863.
Etape 6 (april-september 2004): Paris-København-Berlin
Men så let går det ikke. Den franske avis Le Monde skaber ravage i forløbet med en artikel den 23. april. Her beretter avisen at det franske ekspertpanel ikke er enig med EFSA's ekspertpanel.
Franskmændene er i tvivl om sikkerheden ved MON863 på grundlag af Monsantos egne rottefodringsforsøg. De rotter, der har spist gmo-majs, har bl.a. ændret blodsammensætning og forstørrede indre organer. Forskellene mellem de gmo-fodrede rotter og kontrolgruppen er det videnskabsfolk kalder »statistisk signifikante«. Det vil sige at det ikke kan afvises som tilfældigheder.
Både miljøfolk og myndigheder reagerer på artiklen. Mindre end to uger efter anmoder Dan Belusa og Eric Gall, Greenpeace, om adgang til alle dokumenter, der har med MON863 ansøgningen at gøre. De beder om aktindsigt både hos Kommissionen, i ansøgerlandet Tyskland og i en række andre medlemslande.
Kommissionen og de andre medlemslande afviser med den begrundelse at det kun er Tyskland, der kan udlevere materialer som Monsanto har krævet hemmeligholdt. Og i august svarer det tyske landbrugsministerium at Monsanto stadig ikke vil offentliggøre materialet om forsøgene. Og derfor vil ministeriet heller ikke.
Til gengæld får artiklen de tyske myndigheder til at bede den ungarnskfødte gmo-ekspert professor Arpad Pusztai om at se nærmere på rotteforsøgene.
Men det lykkes ikke Dan Belusa at få Gitte Poulsen, Bettina Jensen og deres overordnede i systemet til at inddrage rotteforsøgene i argumentationen.
Få dage før Bettina Jensen for første gang tager til møde i Komiteen under Udsætningsdirektivet for at diskutere MON863, afleverer Arpad Pusztai sin vurdering af rotteforsøgene til det tyske landbrugsministerium. Blandt hans konklusioner er:
- Det er umuligt at forestille sig at de større skader på nyre og lever og ændringer i blodparametrene, som viste sig på de gmo-fodrede rotter, er tilfældige.
- Forsøgene er dårligt udførte, og MON863 er derfor ikke ordentligt undersøgt.
Pusztais rapport ligger på bordet da Bettina Jensen sammen med sin kontorchef, Søren S. Kjær, den 20. september ankommer til mødet i komiteen.
Embedsmændene møder frem med så snævre mandater at Kommissionen på forhånd opgiver at få godkendelsen igennem.
Et stort flertal kræver rotteforsøgene studeret én gang til.
Bettina Jensen kender ansigterne rundt om bordet fra mange tidligere møder. Nogle bedre end andre. I pauserne bliver der også tid til at snakke om børn og andet der ikke hører hjemme på dagsordenen.
Det er den 20. september 2004, og der er møde i Komiteen under Udsætningsdirektivet.
For bordenden sidder Hervé Martin. Han er leder af Pesticid- og Bioteknologikontoret og Andrew Tommeys chef. Han repræsenterer Kommissionen på mødet.
Martin fremlægger udkastet til beslutning. Først får landene mulighed for at rejse deres generelle indvendinger. Derefter gennemgår Martin forslaget punkt for punkt, deltagerne kan kommentere og foreslå ændringer.
Der er kun et par afbud, så der er mange der skal sige noget, og mødet varer hele dagen.
»Vi rejser et lille skilt når vi vil have ordet, og det foregår rimelig disciplineret,« fortæller Bettina Jensen.
I frokostpausen sætter repræsentanterne for de gmo-skeptiske lande sig sammen og diskuterer resten af mødets forløb.
»Det er tydeligt at mine kolleger lige som jeg har et snævert mandat med hjemmefra.
Andrew Tommey siger det mere direkte:
»På dette tidspunkt er der ingen chance for en godkendelse. Embedsmændene ankommer med mandater fra regeringerne, og de har meget begrænset mulighed for at være fleksible, uanset hvilke ændringer der bliver tilføjet forslaget.«
Tommey og Jensen er enige om at der kan være lidt udvikling omkring de betingelser som Kommissionen vil knytte til godkendelsen.
»Men så skal jeg eller mine kolleger ofte udenfor et øjeblik for at kontakte vores chefer derhjemme,« fortæller Bettina Jensen.
»I et andet tilfælde argumenterede et medlemsland i fem timer for bestemte skrappere regler om mærkning. Til sidst fik de deres vilje, men stemte alligevel ikke for godkendelse,« fortæller Andrew Tommey hovedrystende.
Hen imod slutningen af mødet sætter Martin forslaget om godkendelse til en vejledende afstemning. Havde der vist sig et kvalificeret flertal, var han gået videre til en formel afstemning.
Men så let går det ikke. Mange lande er stadig imod godkendelse i det hele taget. Og Pusztaisrapport gjort har nogle af de lande, der normalt er gmo-positive, bekymrede. Præcis hvilke lande, der stemmer for, imod og undlader, er fortroligt.
Men Martin konkluderer at komiteen, Kommissionen og medlemslandene behøver mere tid. Han lover deltagerne at de vil få tilsendt de kritiske rapporter fra Frankrig og Tyskland, og han fortæller at han vil bede EFSA's gmo-panel se på rotteforsøgene én gang til.
Mødet er hævet, og Bettina Jensen og Søren S. Kjær kan tage aftenflyet tilbage til København.
De er enige om at store nyrer og mærkeligt blod hos de gmo-fodrede rotter kan være tilfældige, og i øvrigt er der så meget andet der taler for at godkende majsen.
Atter må Skov & Naturstyrelsen i gang med den store høringsrunde – nu specielt med henblik på rotteforsøgene og de kritiske rapporter. Men hverken DMU, Plantedirektoratet eller Danmarks Fødevareforskning (IFSE) mener at de nye oplysninger giver nogen grund til at ændre holdning. De anbefaler stadig godkendelse.
EFSA's gmo-panel i Parma fastholder også at resultaterne af rotteforsøgene ikke giver nogen grund til bekymring.
Hvorfor bekymrer forstørrede nyrer og levere ikke eksperterne i panelet og i Danmarks Fødevareforskning? Hvordan kan de nå frem til konklusioner, der er så forskellige fra den franske komites ekspert, Pusztai og Greenpeace?
»Afvigelserne hos gmo-rotterne er ikke biologisk signifikante. Andre rotteforsøg har vist at de kan opstå af helt andre grunde.«
Eric Gall, Greenpeace, svarer:
»Der er ikke noget i naturvidenskaben der hedder biologisk signifikant, og man kan ikke hive rotter fra andre forsøg på andre tidspunkter ind i sådan en sammenligning. Når gmo-rotterne har ændringer der er statistisk signifikante i forhold til kontrolgruppen, må man i det mindste gennemføre nye undersøgelser.«
Her kan de fleste lægfolk ikke være med længere, og Ilona Kryspin Sørensen forsøger at forklare det lidt mere populært:
»Forskellen på os er, om vi ser glasset som halvt fuldt eller halvt tomt«.
Og Pusztais vurdering af fyldte glas, rotter og gmo-majs giver hun tydeligvis ikke meget for:
»Åh Gud,« sukker hun, da NOTAT nævner ham:
»Hans egen videnskabelige produktion har været meget kritiseret. Havde en af Instituttets specialestuderende afleveret sådan noget, var de blevet sendt hjem for at begynde forfra.«
Jan Pedersen udarbejder en indstilling til Skov & Naturstyrelsen og afgør dermed om Bettina Jensen og Gitte Poulsen tager forsøgsresultaterne med som begrundelse for det danske nej.
Ib Knudsen hjælper de svenske myndigheder. De er i tvivl og beder Ib Knudsen om et responsum.
Og hans vurdering er enkel nok: Når Europas fremmeste eksperter på området – EFSA's gmo-panel – siger at rotteforsøgene ikke giver anledning til bekymring, så er der ingen grund til at tvivle på det.
Til NOTAT forklarer han:
»Monsanto har gennemført en stribe andre undersøgelser og fremlagt en bunke materiale, som panelet har gennemgået. Det peger alt sammen på at MON863 ikke skader sundhed eller miljø.
Når der er nogle udsving på rotteforsøgene, må panelet afveje informationerne over for hinanden, og så er det rimeligt at konkludere at de forskelle hos rotterne ikke betyder noget.«
Men hvorfor gennemføre rotteforsøgene når man ikke vil reagere på resultaterne?
»Det kan man jo godt sige. Der var heller ingen, der havde bedt Monsanto om at gennemføre dem. I dag fortryder de nok at de gjorde det,« vurderer Ib Knudsen.
For anden gang kører Hervé Martin hele forslaget igennem. Mest tid bruger han dog på EFSA's nye tilbagemelding om rotteforsøgene.
Men gmo-eksperternes forsikringer er ikke nok for flertallet i komiteen. Den vejledende afstemning viser 123 stemmer for godkendelse, 133 imod, og 65 undlader.
Der er altså ikke kvalificeret flertal for Kommissionen. (Se box)
Tværtimod er der simpelt flertal imod.
Martin må forlade mødet med uforrettet sag, men derfor behøver han ikke være deprimeret. Nu har han nemlig tegningen til en godkendelse af MON863! Han skal blot have lidt tålmodighed.
2. Hvis et andet land eller Kommissionen har indvendinger, sender Kommissionen sagen til høring i et videnskabeligt udvalg og fremlægger et forslag for forskriftsudvalget, der består af embedsmænd fra medlemslandene.
3. Hvis forskriftsudvalget godkender Kommissionens forslag om godkendelse med kvalificeret flertal, er gmo-produktet godkendt..
4. Hvis forskriftsudvalget ikke godkender Kommissionens forslag, overgår sagen til Ministerrådet.
5. Hvis Ministerrådet afviser Kommissionens forslag med kvalificeret flertal, er ansøgningen afvist.
6. Hvis der i Ministerrådet er flertal for Kommissionens forslag, er ansøgningen godkendt.
7. Hvis der i Ministerrådet er et mindre flertal end kvalificeret flertal mod Kommissionens forslag, kan Kommissionen godkende ansøgningen.
(Kilde: Notat af Folketingets EU-chefkonsulent, 6. maj 2004).
Etape 9 (april-juni 2005): Bruxelles-Bruxelles med stop i Haraldsgade, på Christiansborg og i Berlin
Efter komitemødet i november 2004 går sagen lidt i stå. MON863-forløbet holder hvilepause. Hervé Martin har nemlig lige fået ny chef.
Kommissionen er planmæssigt blevet udskiftet den 22. november, og den nye miljøkommissær, Stavros Dimas, skal bruge lidt tid til at sætte sig ind i sagerne og organisere direktoratet efter sit eget hoved.
Derfor er det blevet april 2005 før Martin kan tage det næste afgørende skridt. Han – eller rettere kommissær Dimas – sender forslaget om godkendelse til EU's miljøministre for at de kan tage stilling til det.
Det er Kommissionens eneste, men til gengæld lovende mulighed når den ikke har opnået kvalificeret flertal i embedsmandskomiteen.
Siden sidst MON863 var på et ministerbord i Danmark, er Connie Hedegaard blevet miljøminister. Det er derfor hende, som skal til ministerrådsmøde for at afgøre sagen – eller mere præcist for at stemme om sagen.
Men inden ministeren kan tage af sted, skal hun have et politisk mandat. Derfor udarbejder Bettina Jensen og Gitte Poulsen endnu engang et notat som Miljøministeriet sender til Europaudvalget den 6. juni.
Indstillingen er stadigvæk et afslag. Modstandsdygtigheden mod antibiotika er stadig et springende punkt, og i øvrigt har EU endnu ikke fastlagt grænser for, hvor meget gmo-majs der – utilsigtet – må slippe ind i konventionelt majsfoder før det skal mærkes.
Og siden valget i februar har det radikale folketingsmedlem ikke kunnet skulke. Hun er nemlig blevet formand for udvalget.
Den 17. juni går Arnold til møde nr. 19 i udvalget siden valget. Denne dag skal udvalget sende to ministre til møde i EU.
Miljøministeren skal have opbakning til, hvad hun vil sige og gøre på ministerrådsmødet ugen efter, og fødevareministeren skal have mandat til sit ministerrådsmøde fra den 20. til den 22. Hver minister har elleve sager med til udvalget.
En af miljøministerens sager er Monsantos ansøgning om godkendelse af MON863 til markedsføring som foder og til videreforarbejdelse, der nu for første gang skal behandles politisk.
»Det bliver grundigt debatteret med en reel meningsudveksling. Alle ved at gmo-sager er meget følsomme,« fortæller Elisabeth Arnold.
I princippet behøver udvalget og dets enkelte medlemmer ikke at udtale sig, med mindre de vil ændre den holdning regeringen har lagt frem.
»Vi skal sige til, hvis vi er uenige. Og når det gælder gmo, giver alle klart udtryk for, hvad de mener. Selv regeringspartiernes repræsentanter tager ordet og siger at de er enige i regeringens afvisning.«
Og konklusionen bliver da også at opbakningen bag regeringens afvisning er 100 %.
Connie Hedegaard kan rejse til Luxembourg ugen efter og stemme imod godkendelsen.
Greenpeace er nemlig gået til domstolene – både i Sverige og Tyskland – for at få offentliggjort rotteforsøgene, og den 20. juni 2005 afviser en tysk domstol endegyldigt Monsantos krav om at hemmeligholde datamaterialet.
De tyske myndigheder udleverer det hele til Greenpeace der to dage efter kan afholde et pressemøde i Berlin med de to eksperter som – i fortrolighed – allerede har afgivet kritiske udtalelser om rotteforsøgene til henholdsvis de franske og de tyske myndigheder..
På mødet konkluderer professor Gilles-Eric Seralini, der er medlem af det franske ekspertudvalg til vurdering af gmo-produkter, og professor Arpad Pusztai at de store forskelle på rotter, der er fodret med og uden gmo-majs, rejser alvorlig tvivl om MON863's konsekvenser for fødevare- og foder-sikkerhed.
Når forsøgene i den grad tyder på en mulig negativ effekt på rotternes sundhed, må man også frygte at gmo-majsen kan føre til sundhedsproblemer hos andre dyr og hos mennesker.
Endelig fastholder de at forsøgene var for kortvarige, dårligt planlagte, og at der mangler data i materialet.
Under alle omstændigheder stemmer et flertal mod Kommissionens indstilling. Flertallet består af Danmark, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Grækenland, Luxembourg, Ungarn, Malta, ÿstrig, Polen, Portugal, Slovenien og Slovakiet.
Mindretallet, som støtter Kommissionen, er Tyskland, Estland, Frankrig, Holland, Finland, Sverige og Storbritannien. Mens Belgien, Tjekkiet, Spanien og Irland undlader.
Flertallet stemte imod godkendelse, men to måneder efter er genmajsen alligevel godkendt. Hvorfor? Det handler den næste og sidste etape om.
Etape 10 (juni-august 2005): Alting afgøres i Bruxelles
I indledningen til denne beretning skrev vi at Connie Hedegaard i flyet hjem fra Luxembourg kan konstatere at over tre års dansk arbejde for at forhindre forslaget i at blive vedtaget har været forgæves.
Og senere – i slutningen af Etape 8 - skrev vi at Hervé Martin fra Kommissionen har tegningen til en godkendelse, da han er blevet stemt ned i komiteen.
Både Hedegaard og Martin ved nemlig at Kommissionen kan – og sandsynligvis vil – godkende genmajsen, selv om et flertal af lande og et flertal af vægtede stemmer er imod.
Efter disse regler er det nemlig ikke nok at der er flere lande, som stemmer imod, end der stemmer for. Det er heller ikke nok at de vægtede stemmetal er 142 stemmer imod Kommissionen og kun 121 stemmer for, mens 58 undlader.
Det er nemlig kun et simpelt flertal. Og simple flertal kan Kommissionen ignorere.
Der skulle have været 232 stemmer imod for at forhindre Kommissionen i at gennemføre sit forslag. 232 er 2/3 af alle stemmer – inklusive undlader. Det er det der i EU-sprog kaldes et kvalificeret flertal.
Kommissionen har altså fuld ret til at godkende MON863.
Hun gør miljøkommissær Stavros Dimas opmærksom på at Kommissionen har lovet at den ikke altid vil bruge sin ret til at gå imod et flertal.
Da Ministerrådet i 1999 skulle godkende disse regler – komitologi-afgørelserne – var mange bekymrede over Kommissionens magt, især i forhold til gmo-af-gørelser. Derfor lovede Kommissionen i snørklede vendinger at den ikke ville misbruge det (se box)
Connie Hedegaard mener nok at gmo-godkendelser er et følsomt område, og at den fremherskende holdning i Rådet har sat spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at godkende MON863.
Og hun har grund til at tro at erklæringen betyder noget. Det har hun en anden kommissærs ord for. Ganske vist var Mariann Fischer Boel ikke kommissær, men dansk fødevareminister da hun i april 2004 forklarede Folketinget at løftet faktisk var en garanti. (se box)
Hun forklarer derfor Dimas at hun forventer at Kommissionen tager erklæringen i brug og lader være med at godkende dette og andre gen-produkter.
»Erklæringen er bare en erklæring, ikke juridisk bindende. Direktivet og komitologi-proceduren derimod er lovgivning,« forklarer Andrew Tommey fra Dimas's miljødirektorat.
»Kommissionen har været utrolig grundig med MON863. EFSA har omhyggeligt gennemgået ansøgningen. De har undersøgt og besvaret enhver videnskabelig indvending fra medlemslandene. Da diskussionen om rotteforsøgene kom op, gennemgik de endnu engang dette materiale.
Når EFSA giver grønt lys, beslutter Kommissionen at godkende markedsføring. Komitologi-proceduren er helt klar på det område.«
Hvad er så meningen med erklæringen, spørger NOTAT.
»Kommissionen har grundigt overvejet den dominerende holdning i Ministerrådet.
Den danske regering trækker erklæringen ind i sagsbehandlingen, fordi alle de supplerende regelsæt om sporing mm. er på plads. Derfor er den nødt til at finde nye argumenter for at afvise godkendelse,« siger Tommey.
Nu er der kun én hindring tilbage. Ifølge EU's udsætningsdirektiv træder godkendelsen af foderet først i kraft når MON863 også er blevet godkendt til fødevarer.
Og det blev den uden problemer på et møde i fødevareministerrådet den 24 . oktober, men det er en anden historie, som er omtalt andetsteds i denne avisÖ
Den tredje erklæring fra Rådets afgørelse om komitologi (1999/468/EF)
»...Kommissionen har i tilknytning til rådsafgørelsen afgivet en erklæring om at den på særligt følsomme områder vil undgå at gå imod en eventuel fremherskende holdning i Rådet. Det indebærer at Kommissionen ikke vil gå imod et simpelt flertal i Rådet, som udtaler sig imod Kommissionens forslag.« »
Fødevareminister Marian Fischer Boel den 28.4.2004 i et svar til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (L169 - bilag 36)