NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Vi må ikke håbe EU-parlamentet når ret langt med sit nye og omarbejdede servicedirektiv. Det være sagt helt uden at gå ind i en nærmere analyse af direktivets rækkevidde. Håbet om EU-parlamentets skibbrud fremkommer alene ved at forholde sig til omfanget og kompleksiteten af EU-parlamentets tekster og debatter om direktivforslaget.
Var der nogen som sagde forenkling? Det er svært at få øje på forenkling i de mange lapperier og kompromisser, undtagelser og ikke-undtagelser, forskellige og ofte modsatrettede principper, som EU-parlamentet er nået frem til.
Så kunne man da bedre forstå direktivfaderen, kommissær Fritz Bolkesteins bud om den totale liberalisme på alt og alle. Ikke sådan at forstå at det er hvad vi ønsker os. Men EU-parlamentets bud er så luftigt og uforståeligt at den eneste instans, som kan – og vil – skabe orden i kaos, er EU-domstolen.
Hvis noget er værre end regler, vi strides om, så er det at få de ældre herrer i EU-domstolen som over-lovgiver. Vi er i EU-sammenhæng allerede langt inde i en dommer-styret stat, som vi ofte har beskrevet her i bladet. Nu er servicedirektivet endt som det, Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen med rette kalder et »dommer-direktiv«. Det vil sige: Hvis EU-parlamentets forslag til servicedirektiv skulle blive til virkelighed, ville ingen vide, hvad der kommer til at gælde. Det vil vi først finde ud af hen ad vejen, efterhånden som EU-domstolen får afsagt nogle domme i tvister om adgang til hinandens service-markeder.
Lad os håbe på at regeringerne, når de mødes om sagen i Ministerrådet, kan sætte nogle ting på plads.