NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU-parlamentets ledelse har den 6. september givet udtryk for sin støtte til en plan om at købe de tre bygninger for lidt mere end en milliard danske kroner. De mener at prisen er »fair«, idet den svarer til ca. otte års husleje.
Tidligere på året blev opkøbet af to af disse bygninger - Winston Churchill-blokken og Salvador de Madariaga-enheden blokeret, da det var kommet for dagen at Strasbourgs bystyre forlangte 215 millioner danske kroner af EU som kompensation for tabt leje i forbindelse med salget.
Det har fået EU-parlamentets budgetudvalg til at sige at der ikke bør blive tale om noget køb, hvis ikke der kommer en ordentlig undersøgelse og en rapport om lejeskandalen.
Bygningerne tilhører en hollandsk pensionsfond, som lejer dem ud til Strasbourg by, som så igen fremlejer dem til parlamentet. Grunden tilhører derimod byen Strasbourg som har ønsket at blive ved med at eje den.
Men nu foreslår de parlamentsmedlemmer, der deltager i forhandlingerne, et kompromis så parlamentet nu køber hele komplekset – de to nævnte bygninger plus den såkaldte IPE3, og den franske stat til gengæld betaler en godtgørelse på cirka 222 millioner kroner, oplyser kilder til euobserver.com.
Der foreligger imidlertid antydninger om at parlamentarikernes vigtigste indvendinger er blevet løst, og at købet vil kunne finde sted inden for de næste uger, idet budgetudvalget muligvis giver grønt lys for at parlamentets administration kan bruge reserven i 2006-budgettet og købe bygningerne.
»Hele idéen med at have to hjemsteder for EU-parlamentet – ét i Strasbourg og ét i Bruxelles – er ikke blot meget dyr, men den kan overhovedet ikke retfærdiggøres politisk,« siger den britiske konservative Timothy Kirkhope.
Også de EU-kritiske medlemmer af parlamentet er meget imod købet af bygningerne i Strasbourg, og deres kandidat til kommende parlamentsformand – som der skal stemmes om næste år – vil indlede sin valgkamp med et krav om at alle vigtige møder for hele EU-parlamentet flyttes til Bruxelles, så man reelt får ét arbejdssted.
»EU-parlamentet bør ikke betale en rød øre for de bygninger, før vi har besluttet os for kun at have ét hjemsted,« siger Jens-Peter Bonde fra den EU-kritiske ID-gruppe.
Til kritikerne siger Markus Ferber:
»Der ér allerede ét hjemsted for EU-parlamentet, og det er Strasbourg. Det fremgår af traktaten«, og han tilføjer at det vil blive for dyrt at blive ved med at betale husleje, indtil traktaten bliver ændret.
Som reglerne er, skal parlamentet afholde 12 samlinger om året i Strasbourg, mens de øvrige møder foregår i Bruxelles.
Omkostningerne ved at opretholde tre hjemsteder for EU-parlamentet (administrationen har hjemsted i Luxembourg) er blevet anslået til næsten halvanden milliard kroner om året.
I december 2003 købte parlamentet en meget stor del af Strasbourg-bygningerne – Louise Weiss-bygningen for cirka 3,33 milliarder kroner. Allerede dengang gav købet anledning til en ivrig debat om, hvor parlamentet skulle have sit hovedsæde. Men siden 1992 har det været fastslået i EU-traktaten at der skal være et officielt hjemsted i Strasbourg. Det kan kun ændres ved en enstemmig beslutning, og det vil Frankrig næppe gå med til.