Schweizerne vil stadig selv bestemme

Schweizerne vil i de næste fem år give en milliard om året til de nye EU-lande. Men regeringen understreger, at det ikke sker som følge af krav fra EU.
Af Luise Hemmer Pihl
10. april 2006

Den 22. februar meddelte den schweiziske regering, at den havde fået grønt lys til at overføre en milliard schweizerfrancs, svarende til 4,7 milliarder kroner i løbet af de næste fem år. De første udbetalinger vil ske i 2007.

Schweiz er ikke medlem af EU, men samarbejder med Unionen gennem tosidede aftaler. Men den schweiziske regering har alligevel fået vælgernes tilslutning til, at landet skal hjælpe de fattige »nye« EU-lande økonomisk gennem EUs solidaritetsfonde.

EU ville gøre det bindende

Aftalen er ikke kommet i stand uden sammenstød mellem den schweiziske regering og EU-kommissionen. Kommissionen ønskede en bindende aftale med Schweiz om landets bidrag, men regeringen vil kun gå med til et memorandum, der giver udtryk for en forståelse.

Og Schweiz har stillet det som en betingelse, at pengene kun skal gå til de »nye« lande. Det har vakt utilfredshed, især i Spanien, Grækenland og Portugal, som har været vant til at få deres bid af kagen, og som faktisk også fik gennemført, at Norge i sin fornyede EØS-aftale fortsat kom til at bidrage til de »gamle« sydeuropæiske EU-lande.

Den schweiziske regering har også været udsat for pres fra anden side, nemlig fra landets store ulandsorganisationer. De frygter, at pengene til de nye EU-lande vil blive taget fra ulandsbudgettet.

Ikke på vej til medlemskab

Schweiz er ikke på vej til EU-medlemskab. Den 6. december 1992 afviste en folkeafstemning med et nej-flertal på 50,3 procent at melde landet ind i EØS, Den Europæiske Økonomiske Samarbejdsorganisation, sammen med Norge, Island og Liechtenstein. I stedet valgte landet at samarbejde punkt for punkt med EU på de områder, hvor det var til gavn for Schweiz.

De tosidede aftaler

I 1998 færdigforhandledes et betydeligt aftalekompleks inden for områderne landevejstransport, personers fri bevægelighed, landbrugsvarer, luftfart, forskning, offentlige indkøb og tekniske handelshindringer. Aftalen trådte i kraft den 1. juni 2002.

I maj 2004 blev der indgået en supplerende aftale, der blandt andet beskæftigede sig med bekæmpelse af svig, beskatning af opsparing, visse forarbejdede landbrugsprodukter, uddannelse, miljø, statistik og mediepolitik. Den godkendtes ved en folkeafstemning den 5. juni 2005, hvor den blev støttet af 55 procent af de schweiziske vælgere.

Hvad de enkelte lande får

Polen får 2.298 millioner kroner, Ungarn 615 millioner, Tjekkiet 516 millioner, Litauen 333 millioner, Slovakiet 314 millioner, Letland 281 millioner, Estland 187 millioner, Slovenien 103 millioner, Cypern 28 millioner og Malta 14 millioner.

Kilde: Swissinfo