SF stemte nej til skrappe danske regler

Alle danske partier, undtagen SF, stemte i EU-parlamentet ja til et kompromis, hvor Danmark og Østrig får lov at have skrappere regler mod klima-ødelæggende gasser
Af Erling Böttcher
23. april 2006

En lang sej sag fik foreløbig en ende på EU-parlamentets samling i Strasbourg lige før påske. 460 stemte for, 100 stemte imod i parlamentets endelige afstemning om en ny regulering af de såkaldte F-gasser, som er gasser der skader klimaet.

Som eneste gruppe i EU-parlamentet stemte De Grønne imod aftalen. Det danske medlem, SF's Margrethe Auken, begrunder det i en pressemeddelelse med »at Kommissionen sætter industri-interesser over kampen mod klimaændringerne«.

Auken kritiserede allerede i februar at særstillingen til Danmark og Østrig er et problem fordi »der nu ligger en positiv beslutning om at de øvrige 23 EU-lande kan bruge de skadelige gasser.«

Omvendt jubler Jens-Peter Bondes ID-gruppe:

»Vi har nu et stærkt argument for fremtidige kampe mellem miljø og indre marked. Vi vandt princippet om minimums-regulering, således at alle lande kan gå fremad, men uden at tvinge andre til at slække på deres regler,« siger Jens-Peter Bonde.

Nedstemt og anklaget

Havde EU-parlamentet fulgt De Grønnes nej, havde de danske og østrigske forbud mod F-gasserne været ulovlige.

Danmark og Østrig blev stemt eftertrykkeligt ned, da de to lande som de eneste stemte imod, da EU's Ministerråd den 14. oktober 2004 vedtog at totalharmonisere reglerne på området. Afstemningen betød at de skrappe danske og østrigske regler var ulovlige.

Danmark havde allerede pr. 1. juli 2002 indført et forbud fra 1.1.2006 mod al salg og import af hydroflourkulbrinter (HFC-er), perflourkulbrinter (PFC-er) og svovlhexaflourid (SF6). Under ét kaldes de F-gasser, eller flour-holdige gasser.

Få dage efter Ministerrådets vedtagelse fulgte EU-kommissionen op med en åbningsskrivelse mod Danmark og Østrig – et første skridt til en retssag.

Ville have minimumsregler

Efterfølgende gik EU-parlamentet ind i sagen, og krævede direktivet ændret til kun at være minimumsregler. Forslaget blev fremsat af ID-gruppen, og støttet af miljøudvalgets ordfører Avril Doyle.

Forslaget blev vedtaget med 370 stemmer, hvor 367 var nødvendige.

Minimumsreglerne blev – som omtalt i NOTAT 13.2.2006 – faktisk allerede vedtaget den 31. januar i et forligsudvalg mellem Kommission, Parlament og Ministerråd.

I en konsekvens heraf lovede miljøkommissær Stavros Dimas at truslerne i form af åbningsskrivelser mod Danmark og Østrig ville blive trukket tilbage. Men så let skulle det ikke gå.

Helt frem til slutspillet før påske, forsøgte EU-kommissionen at hindre det brud på det harmoniserede indre marked, som de danske og østrigske regler er.

Genstridige embedsmænd

Til alles overraskelse gik Kommissionen pludselig under tirsdagens debat i Strasbourg til modangreb:

»Kommissionen er derfor forpligtiget til at tage forbehold overfor dette emne, inklusiv enhver ret kommissionen har under traktaten,« forlød det fra Kommissionens repræsentant.

Det kunne alle lyttere godt forstå, hvad betød: At Kommissionen ikke ville anerkende særregler.

Talerne fra alle grupper reagerede meget stærkt imod Kommissionens krigserklæring, og fik afstemningen udsat, indtil det var afklaret om nu Kommissionen virkelig, som lovet, ville trække truslerne mod Østrig og Danmark.

Det kaotiske forløb dækker over genstridige embedsmænd, mener Jens-Peter Bonde:

»Dette er en typisk begivenhed. Kommissionens embedsmænd har deres egne dagsordner, uafhængigt af de enkelte kommissærers vilje. Javel, Hr. Minister – men vi gør hvad vi vil, og vi vil ikke have nogen afvigelse fra EU lov,« ironiserer Bonde.

»Diese Büreaukraten«

»Jeg mødtes med Barroso og Verheugen (fmd. og næstfmd. for Kommissionen) om morgenen. De var meget bestemte, og jeg kunne ikke andet end at rose deres personlige anstrengelser for at løse denne konflikt. Men kommissær Figel, som i parlamentssalen fremlagde Kommissionens holdning, vidste ikke noget, fordi en gruppe embedsmænd i Kommissionen følger deres egen dagsorden, i direkte konflikt med deres ledere,« siger Bonde.

»Onsdag morgen mødtes jeg med Verheugen og Barroso igen. De gentog deres støtte. Verheugen tilføjede: »diese büreaukraten!« (disse bureaukrater!).

Det er hans afdeling der støttet åbningsskrivelsen mod Danmark og Østrig, men han var ikke engang informeret om den vigtige debat tirsdag aften. Han ville gerne have deltaget i debatten.«