Skal kommissærerne være folkevalgte?

JuniBevægelsens landsmøde blev præget af en debat om direkte eller indirekte udpegning af EU-kommissærer – uden at der blev sat punktum.
Af Erling Böttcher
5. maj 2006

»Jeg er da glad for at vi ikke skal afslutte debatten med en afstemning. For det kunne nok være svært at finde ud af, hvordan og om hvad vi skulle stemme,» udbrød en lettet dirigent efter to timers svær debat om den rette konstruktion af EU-samarbejdet.

Ved JuniBevægelsens landsmøde i Vartov i København den 25.-26. marts gik bølgerne højt, men på et begrænset område.

Der skulle hverken vedtages nyt arbejdsprogram eller andre nye grundlag. Til gengæld skulle landsmødets 120 deltagere finde frem til en strategi i den konfrontation, som man venter forude – mellem dem der vil genoplive forfatningen helt eller delvist, og dem der som JuniBevægelsen vil have et andet grundlag end forfatningen.

Nye tanker om kommissærer

Til det brug lufter bevægelsens talspersoner gerne de velkendte ideer (se boksen »JuniBevægelsen om Kommissærerne«), men denne gang var de tilsat to nye ideer om direkte valg til kommissærposterne og en mandatgivning.

»Jeg har glædet mig til debatten. Nok ser det ud som om vi bruger for meget tid på et lille hjørne. På den anden side er jeg stolt over at vi vel nok er den eneste forsamling i Danmark, som er i stand til at tage en så kvalificeret debat om et så svært emne,« sagde Hanne Dahl.

Hånd i hanke med beslutningerne

»Vi skal stramme op på vores valggrundlag for at sikre mere demokrati og hånd i hanke med beslutningerne« begrundede Hanne Dahl ideen om direkte udpegede kommissærer, og Jens-Peter Bonde tilføjede om mandatgivning til kommissærerne:

»Forestil jer at Fischer Boel skulle stille op i Folketinget og bede om mandat til at nedstemme et flertal af medlemslande i génsplejsningssager. Forestil jer at hun skulle kunne få et mandat til at stemme for at fyre embedsmænd der advarer mod svindel.

Det vil være utænkeligt at man kan køre videre med det nuværende monster af en kommission. Det vil være utænkeligt at politikere, der vil genvælges, kan give mandat til sådan nogle ting,« sagde Bonde.

Kommissionen bør afskaffes

En gruppe landsmøde-deltagere ville dog ikke høre tale om disse forslag. Tidligere ledelsesmedlem Niels I. Meyer førte an:

»Jeg mener at vi bør vente med at godkende den politiske beretning til efter kommissær-debatten,« sagde han og undlod sammen med 4 andre deltagere at stemme for den politiske beretning.

Meyer mente at en direkte udpegning ville give Kommissionen for stor legitimitet, og han så hellere at Kommissionen blev helt nedlagt.

»Hvad skal vi dog med en unionsbegejstret dansk kommissær?« spurgte han.

Og så bølgede debatten frem og tilbage i to timer om direkte eller indirekte udpegede kommissærer.

Ledelsen bakker op

Alle talere fra ledelsen bakkede op om et direkte valg:

»Jeg forstår ikke at nogen kan sige at det er uvigtigt med en dansk kommissær – tværtimod kan man sige at det i stigende grad er vigtigt. Det handler om at få en politisk debat om de forslag der fremsættes, det mangler vi i dag«, sagde Pelle Geertsen.

»Der bliver ikke valgt nogen ind i partierne som er EU-kritiske. Derfor vil Folketinget aldrig udpege en kritisk kommissær. Hvis man nu satte en kommissær på valg, så vil vi vælgere få mulighed for at udpege en kommissær,« sagde Arne Petersen.

»Jamen, det er som om dem der taler for ideen, tror at kommissæren bliver et medlem af JuniBevægelsen,« protesterede Henrik Johansen og fik modsvar af Toke Skou Larsen:

»Hvis man laver demokratiske spilleregler, må man finde sig i at flertallet vælger en anden end den, man selv har stemt på. Jeg mener det er en fremragende ide at få folkevalg til den dansker, som har allermest magt.«

»Det er bare at lappe på et system som ikke duer, det er den rene revisionisme og det vil jeg advare imod,« sagde Jørgen Mørkholdt Andersen til støtte for Niels I. Meyer.

Får flere i tale

»Jamen, hov, det må da være lettere at reparere noget der ikke duer, for så kan det kun gå fremad,« lød svaret fra Christian Bækgaard, som fortsatte:

»Hvis vi siger »nedlæg det« så vil folk ikke lytte – men vi får mange flere i tale ved at komme med konstruktive forslag til forandringer. Det med bare at stå og råbe »ned med«, det vil mange borgerlige EU-kritiske stemmer ikke være med til. Vi skal komme med argumenter.«

Må være på forkant

Keld Albrechtsen, mangeårigt medlem af Folketingets Europaudvalg for Enhedslisten, støttede det direkte valg: »Direkte valgte kommissærer er ikke en udvikling hen imod en forbundsstat. Tværtimod er det et led i at tage magten tilbage til vælgerne«.

»Da et flertal i Folketinget vedtog Nice-traktaten, var der stærk tvivl om man kunne undgå folkeafstemning. Juristerne sagde at der ikke måtte opstå en situation, hvor Danmark var medlem af organisation som man ikke havde sæde i. Alligevel vedtog man noget, som styrker en centralistisk og udemokratisk embedsmandsinstitution. Borgerne vil derfor i stigende grad spørge, hvorfor er det dog sådan?

I den situation er det at være på forkant og sige: Hvorfor skulle vi dog ikke have ret til at vælge en EU-kritisk kommissær?,« sagde Keld Albrechtsen.

Brændte stemmeseddel

Ledelsesmedlem Bent Hindrup Andersen mente at Meyer brugte samme argumenter som ham selv, da han i 1979 brændte sin stemmeseddel i protest mod de første direkte valg til EU-parlamentet.

»I dag kan jeg se at vi tog fejl. Nu har vi trods alt hvert femte år en bedre mulighed for at få en debat om EU’s udvikling, få kritikere frem på banen og op på en talerstol, end vi har ved indirekte udpegninger.«

JuniBevægelsen om kommissærerne

»Kommissionen skal kun være et embedsværk og ikke en politisk motor. Derfor skal Kommissionen kun kunne udarbejde et lovforslag, hvis det ønskes af et flertal af de nationale parlamenter, eventuelt repræsenteret af de pågældende fagministre.

JuniBevægelsen ønsker Kommissionens eksklusive initiativret afskaffet. De nationale parlamenter skal danne grundlaget for beslutningsgangen i et europæisk samarbejde. Ethvert initiativ til en ny EU-lov skal udgå fra de nationale parlamenter, der gennem Kommissionen fremsætter lovforslaget. Desuden bør også EU-parlamentet og Ministerrådet have mulighed for at stille ændringsforslag til nye initiativer.

Hvert medlemslands parlament bør have ret til at udpege et medlem af Kommissionen. Formanden skal vælges af EU-landene i enighed, og arbejdsdelingen skal afgøres ved forhandling mellem statsministrene.« (uddrag af ’Arbejdsprogram 2004-2009’)

Den nye ledelse

Ulla Sandbæk, tidl. medlem af EU-parlamentet, Hanne Dahl, præst og talsperson, medlem af Radikale Venstre, Birgit Brøchner-Nielsen, pensionist, Birgit Skovgaard, tidl. sygeplejerske og medlem af SF, Bent Hindrup Andersen, tidl. medlem af EU-parlementet og medlem af Enhedslisten, Toke Skou Larsen, journaliststuderende, Keld Albrechtsen, tidl. medlem af Folketinget for Enhedslisten, Annie Hagel, journalist, Frank Rasmussen, advokat og medlem af de Konservative, Jonas Ludvigsen, studerende, Anette Storgaard, lektor i strafferet, Finn Teilmann, selvstændig, Pelle Geertsen, studerende, Henrik Motlau, pensionist. Suppleanter: Arne Petersen, tømrer, Niels Grønbæk, murer, Gunnar Jørgensen, sekretariatschef.

’Non’ og ’Nee’ i centrum

Nej-sejrene i Frankrig og Holland sidste år fik en fremtrædende placering på landsmødet. Ulla Sandbæk, tidligere medlem af EU-parlamentet, anklagede Jens-Peter Bonde for ’en meget stærk underdrivelse af sin egen rolle i det franske og hollandske nej. Han har brugt timevis på at støbe de kugler, som er brugt, og har arbejdet fra morgen til aften på utallige rejser,« sagde hun, efterfulgt af stående bifald.

Bevægelsens Frode Jacobsen-pris for personligt politisk mod gik til en hollandsk skuespillertrup under ledelse af Filia von den Hollender, og den franske borgerlige politiker Nicolas Dupont-Aignan, som kvitterede med at citere sit forbillede, Charles de Gaulle for at sige »man kan vælge to veje: Enten en overnational Union i Europa, eller et samarbejde mellem selvstændige stater. Det er kun den anden mulighed som vil virke, for det er bygget på fakta, mens det første er bygget på en idé.«

Græsrodsprisen fra Anne Mette Jensens mindefond gik i år til nordjyden Leif Müller.