Svækket forsvar for overenskomster

EU-ledelsen vil ikke give forholdene på arbejdsmarkedet den samme beskyttelse i Danmark og Sverige som i andre medlemslande. Ny strid på vej om det kontroversielle servicedirektiv.
Af Staffan Dahllöf
13. oktober 2006

EU's finske formandskab afviser samtlige ændringsforslag som Parlamentets rapportør, den tyske socialdemokrat Evelyne Gebhardt har lagt på bordet op til den afgørende andenbehandling af forslaget til servicedirektiv.

Formandskabet vil ikke gå med til at sikre danske og svenske overenskomster i direktivteksten. Den store borgerlige partigruppe i Parlamentet er enig med det finske formandskab.

Det betyder at det tidligere kompromis mellem de dominerende partigrupper i Parlamentet – socialisterne og de kristeligt-konservative – nu kan være på vej til at revne.

Derved hænger også kompromiset mellem Parlamentet og medlemslandene i Ministerrådet om Servicedirektivet i en tynd tråd.

»Selve kernen«

Evelyne Gebhardt mener selv at hun kun har foreslået tekniske og sproglige forandringer for at gøre det klart hvordan teksten skal forstås.

»Den udlægning passer ikke. Hendes forslag vedrører selve kernen i det tidligere kompromis. Som formand for EU har vi ikke mandat til at gå med til den slags forandringer,« siger Satu M‰kynen, ambassaderåd ved den finske repræsentation i Bruxelles til NOTAT.

Partierne i Parlamentet, og medlemslandene i Rådet, er tidligere blevet enige om at forslaget til Servicedirektiv ikke skal påvirke arbejdsretten – altså spørgsmål om løn, ansættelsesbetingelser, mv.

Den enighed vil Evelyne Gebhardt præcisere ved en tilføjelse om at direktivet heller ikke skal påvirke »praksis« i de lande hvor arbejdsret primært reguleres ved kollektive overenskomster – det vil sige i Danmark og Sverige.

To små ord

»Og praksis«, det er de to små ord, Gebhardt foreslår tilføjet i denne sætning: »særligt regler 'og praksis' om forholdet mellem arbejdsmarkedets parter«.

Tilføjelsen kan ses som en banal præcisering af at Servicedirektivet ikke er tænkt til at ribbe op i danske og svenske overenskomster, lige så lidt som det skal påvirke arbejdsmarkedslove i andre medlemslande.

Men præciseringen kan også betragtes som et indlæg i en mangeårig disput om hvorvidt det skandinaviske aftalesystem nu også har den samme værdi som lovbaseret arbejdsret har det i andre lande.

Og det er sådan det finske formandskab ser på sagen.

Fra den side er der ingen forståelse at hente for en udtalt støtte til de danske og svenske overenskomstsystem.

Skjult dagsorden

»Vi er godt klar over at der er visse problemer ved definitionen af arbejdsmarkedsregler i de skandinaviske lande i forhold til EU-retten. Det er en kendsgerning. Men det er bare ikke noget som har med forslaget til servicedirektiv at gøre,« siger Satu M‰kynen fra det finske formandskab.

Den store borgerlige partigruppe EPP-ED (»de kristeligt-konservative«) er også afvisende over for de socialdemokratiske præciseringer.

»Gebhardts egentlige dagsorden er at få væltet direktivforslaget, jeg tror ikke engang hun i den sidste ende har støtte fra sin egen partigruppe,« siger den svenske moderat (konservative) Charlotte Cederschiöld, næstformand for Parlamentets udvalg for det indre marked og forbrugerbeskyttelse.

Privatiseringer?

Udover at tage de skandinaviske arbejdsmarkedsforhold i forsvar vil Evelyne Gebhardt sikre at forbrugerbeskyttelsen ikke svækkes ved indførelsen af servicedirektivet, og præcisere at direktivet skal undtage »tjenesteydelser af almen interesse«.

I den kompromistekst, som medlemslandene vedtog i juni, gælder den undtagelse kun for den lidt smallere definition »ikke-økonomiske velfærdsydelser«.

Uenigheden her går på i hvilket omfang velfærdsydelser skal omfattes af direktivet, og hvorvidt direktivet baner vej for en privatisering af offentlige serviceydelser, eller ej.

Parlamentsudvalget holder afstemning om forslagene den 23. oktober. Det samlede parlament stemmer i Strasbourg i midten af november.

---

S og LO vil ikke have ballade

»Egentlig er det nogle gode præciseringer som jeg gerne havde set blev vedtaget,« siger Henrik Dam Kristensen. Han var i ugen der gik ordfører på Servicedirektivet, men forlader nu EU-parlamentet for at tiltræde posten som partisekretær i Danmark.

Henrik Dam Kristensen blæser dog ikke til strid om det danske overenskomstsystem:

»Evelyne (Gebhardt – red.) har hele tiden lagt op til at det er tale om tekniske ændringer, måske klargøring er et bedre ord, og at det ikke er tale om at lave om på indholdet, « siger han.

Så det svækker ikke direktivet og det danske overenskomstsystem hvis præciseringerne ikke kommer med?

»Nej, det mener jeg ikke,« siger Henrik Dam Kristensen.

En lignende, lidt tilbageholden, støtte kommer også fra LO.

Ikke lave ballade

»Man skal passe på med at lægge for meget i de enkelte formuleringer. Jeg mener nu at problemet skulle være løst med det som Rådet og Parlamentet er blevet enige om,« siger Per Klok, EU-konsulent i LO.

I en nyhedsmail fra LO's kontor i Bruxelles påpeges at Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation står bag Gebhardts krav om præciseringer.

»Men det er ikke noget som vi har givet hende besked på at drive,« siger Per Klok og anbefaler en lidt forsigtig profil:

»I den her sammenhæng skal man passe på ikke at lave ballade. Rådet vil ikke åbne op for nye forhandlinger. Sådan som vi fortolker teksten kan vi leve med direktivet også hvis præciseringerne ikke kommer med«.

Genforhandling, afvisning eller nederlag

Hvis Evelyne Gebhardt får flertal for sine præciseringer så agter det finske formandskab at indkalde til nye forhandlinger mellem medlemslandene, inden Parlamentet endeligt tager stilling i november.

Så vil Servicedirektivets fremtid igen stå i det uvisse.

Hvis Evelyne Gebhardt ikke får støtte i udvalget, og heller ikke i det samlede Parlament, vil det kunne fortolkes som at Servicedirektivet vil blive brugt til at fremme løndumping og en svækkelse af fagbevægelsen, på trods af mange forsikringer om det modsatte.

Anna Hedh, svensk socialdemokrat og medlem af det ansvarlige udvalg, siger at hun ser Evelyne Gebhardts forslag som bekræftelser af det tidligere kompromis, og at hun ikke har tænkt over hvad der vil ske hvis der ikke er flertal til fordel for de præciseringer som hendes tyske partikollega har bedt om.