NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Formandskabet vil ikke gå med til at sikre danske og svenske overenskomster i direktivteksten. Den store borgerlige partigruppe i Parlamentet er enig med det finske formandskab.
Det betyder at det tidligere kompromis mellem de dominerende partigrupper i Parlamentet – socialisterne og de kristeligt-konservative – nu kan være på vej til at revne.
Derved hænger også kompromiset mellem Parlamentet og medlemslandene i Ministerrådet om Servicedirektivet i en tynd tråd.
»Den udlægning passer ikke. Hendes forslag vedrører selve kernen i det tidligere kompromis. Som formand for EU har vi ikke mandat til at gå med til den slags forandringer,« siger Satu M‰kynen, ambassaderåd ved den finske repræsentation i Bruxelles til NOTAT.
Partierne i Parlamentet, og medlemslandene i Rådet, er tidligere blevet enige om at forslaget til Servicedirektiv ikke skal påvirke arbejdsretten – altså spørgsmål om løn, ansættelsesbetingelser, mv.
Den enighed vil Evelyne Gebhardt præcisere ved en tilføjelse om at direktivet heller ikke skal påvirke »praksis« i de lande hvor arbejdsret primært reguleres ved kollektive overenskomster – det vil sige i Danmark og Sverige.
Tilføjelsen kan ses som en banal præcisering af at Servicedirektivet ikke er tænkt til at ribbe op i danske og svenske overenskomster, lige så lidt som det skal påvirke arbejdsmarkedslove i andre medlemslande.
Men præciseringen kan også betragtes som et indlæg i en mangeårig disput om hvorvidt det skandinaviske aftalesystem nu også har den samme værdi som lovbaseret arbejdsret har det i andre lande.
Og det er sådan det finske formandskab ser på sagen.
Fra den side er der ingen forståelse at hente for en udtalt støtte til de danske og svenske overenskomstsystem.
Den store borgerlige partigruppe EPP-ED (»de kristeligt-konservative«) er også afvisende over for de socialdemokratiske præciseringer.
»Gebhardts egentlige dagsorden er at få væltet direktivforslaget, jeg tror ikke engang hun i den sidste ende har støtte fra sin egen partigruppe,« siger den svenske moderat (konservative) Charlotte Cederschiöld, næstformand for Parlamentets udvalg for det indre marked og forbrugerbeskyttelse.
I den kompromistekst, som medlemslandene vedtog i juni, gælder den undtagelse kun for den lidt smallere definition »ikke-økonomiske velfærdsydelser«.
Uenigheden her går på i hvilket omfang velfærdsydelser skal omfattes af direktivet, og hvorvidt direktivet baner vej for en privatisering af offentlige serviceydelser, eller ej.
Parlamentsudvalget holder afstemning om forslagene den 23. oktober. Det samlede parlament stemmer i Strasbourg i midten af november.
Henrik Dam Kristensen blæser dog ikke til strid om det danske overenskomstsystem:
»Evelyne (Gebhardt – red.) har hele tiden lagt op til at det er tale om tekniske ændringer, måske klargøring er et bedre ord, og at det ikke er tale om at lave om på indholdet, « siger han.
Så det svækker ikke direktivet og det danske overenskomstsystem hvis præciseringerne ikke kommer med?
»Nej, det mener jeg ikke,« siger Henrik Dam Kristensen.
En lignende, lidt tilbageholden, støtte kommer også fra LO.
I en nyhedsmail fra LO's kontor i Bruxelles påpeges at Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation står bag Gebhardts krav om præciseringer.
»Men det er ikke noget som vi har givet hende besked på at drive,« siger Per Klok og anbefaler en lidt forsigtig profil:
»I den her sammenhæng skal man passe på ikke at lave ballade. Rådet vil ikke åbne op for nye forhandlinger. Sådan som vi fortolker teksten kan vi leve med direktivet også hvis præciseringerne ikke kommer med«.
Så vil Servicedirektivets fremtid igen stå i det uvisse.
Hvis Evelyne Gebhardt ikke får støtte i udvalget, og heller ikke i det samlede Parlament, vil det kunne fortolkes som at Servicedirektivet vil blive brugt til at fremme løndumping og en svækkelse af fagbevægelsen, på trods af mange forsikringer om det modsatte.
Anna Hedh, svensk socialdemokrat og medlem af det ansvarlige udvalg, siger at hun ser Evelyne Gebhardts forslag som bekræftelser af det tidligere kompromis, og at hun ikke har tænkt over hvad der vil ske hvis der ikke er flertal til fordel for de præciseringer som hendes tyske partikollega har bedt om.