NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Anført af Berlingske Tidende, der med tidligere chefredaktør Karsten Madsens ord gerne vil være regeringens »defensor«, er der fløjtet til ny kamp om Danmarks retlige undtagelse. Undtagelsen sikrer os bl.a. imod at blive underlagt et overnationalt EU-politi og en EU-bestemt flygtninge- og indvandrerpolitik. Begge følsomme områder, hvor man må have vælgernes opbakning og indflydelse, og derfor helt uegnet til fællesvedtagelser i Bruxelles uden national vetoret.
Ja-partierne opfandt og anbefalede de fire undtagelser. Derfor er det også ja-siden som står med ansvaret for deres udformning og eventuelle ændring heraf. Derfor har der siden dag ét efter 1993-folkeafstemningen været fremsat talrige taktiske overvejelser og planer – reelt for hvordan man kan undslippe at have sagt ét før afstemningen for at få et ja i hus, og i virkeligheden mene noget andet.
For nærværende avis, som i sin tid frarådede og kritiserede de fire undtagelser, er det underholdende at iagttage krumspringene. Og se hvorledes danske medier bidrager til underholdningen med konstante – helt overraskende og nye (?) – meldinger om denne og hin politiker som vil ophæve undtagelserne og har fået øje på et nyt problem, hvor Danmark vil stå med ryggen mod muren, sakke langt bagud, sat helt uden for døren osv.
Denne gang er det så frygten for terror som skal udnyttes til formålet. Hvis ikke... så..., forlyder det. Men heldigvis kan det undgås, hvis man altså gør alt retligt samarbejde overstatsligt, får vi at vide. Der er næppe heller denne gang grund til at tage anti-EU-undtagelser-kampagnen særligt alvorligt. Alene af den grund at den danske regering har vetoret mod flere flertalsafgørelser. Den kunne jo starte med at bruge denne vetoret som et aktiv i forhandlingsspillet, i stedet for at starte med at vælge musehullet.