NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det gjorde man også på sidste uges uformelle topmøde i den finske by Lahti, men det blev mest til en indledende øvelse.
Hovedpointen blev den afsluttende middag og diskussionen, eller om det nu var konfrontationen, med den russiske præsident Vladimir Putin.
Det lignede en opstilling med 25 mod 1, alligevel må resultatet nok skrives 1-1, eller 0-0.
»EU fremførte et fælles budskab til den russiske præsident. Budskabet fremhævede også de såkaldt vanskelige spørgsmål uden omsvøb – menneskerettigheder og demokrati. Putin lyttede til EU's synspunkter og gav saglige svar, men holdt fast i sin egen linje.«
Præsident Putins egen vurdering var lige nøgternt konstaterende, eller kold:
»Vi holdt en total åben og fri udveksling af holdninger i en afspændt atmosfære.«
Et spørgsmål i sammenhængen er hvorfor Putin i det hele taget skulle inviteres til en middagssamtale, ikke mindst i lyset af at det finske formandskab i november står som vært for et formelt EU-russisk topmøde om præcis de samme anliggender.
Et svar på det spørgsmål er at det skulle Putin egentlig heller ikke, hvis det stod til den finske regering. Men så blandede præsident Tarja Halonen sig i formandskabsarbejdet.
Op til sidste uges topmøde i Lahti blev det i finske medier noteret at præsident Halonen valgte at spille den aktive rolle.
Ikke kun deltog hun i mødet, hvilket ikke er fast regel. Det var Halonen som inviterede Putin og som mødtes med ham allerede i Helsinki, hvorefter hun ledsagede sin kollega til Lahti. Så fik de to sig en indledende snak på rejsen.
Efter mødet fulgte hun den særlige gæst til hans fly.
Tarja Halonen kunne måske kaldes for tsarens kurer, skrev avisen Hufvudstadsbladets EU-kommentator, med slet skjult sarkasme mod begge de to statsoverhoveder.
Mødeformanden, statsminister Matti Vanhanen fortalte at Kommissionen til foråret vil komme med nye udspil i den langtrukne sag om særlige Europapatenter, eller noget der ligner.
Så var der omtale af det i forvejen omtalte Europæiske Teknologiske Institut. Det skulle egentlig være et svar på MIT (Massachusetts Institute of Technology) i USA, men er nu reduceret til en »lille central styringsenhed«, foreløbig uden nogen bestemt placering eller klar finansiering.
Og så fik statsminister Anders Fogh Rasmussen lejlighed til at fremlægge sin interesse for energibesparelser.
»Det blev modtaget overordnet positivt, selv om nogle lande mente det måske var ambitiøst nok. Men det kommer til at præge kommissionens fortsatte arbejde med EU's energistrategi,« vurderede Fogh selv efter mødet.