ARTIKLER


Told på sko i fem år?

EU's handelskommissær Peter Mandelson hævder, at han er tilhænger af frihandel. Alligevel vil han forlænge tolden på sko med 5 år.
Af Sven Skovmand
18. juni 2006

EU's handelskommissær, Peter Mandelson, vil ikke alene fastholde tolden på sko fra Kina og Vietnam. Han overvejer endda at lade tolden gælde i hele fem år, oplyser Jyllands-Posten 9.6.2006.

Tolden blev indført i april, og det er hensigten at den skal stige til 20 procent i løbet af få måneder.

Det skader ikke blot de firmaer der indfører sko fra Kina. Det skader også Ecco Sko der har stærke ønsker om at udvide sin produktion af sko i Kina.

Mandelson hævder at han er tilhænger af frihandel, men han påstår at både Kina og Vietnam støtter de firmaer, der producerer sko til de vestlige lande.