ARTIKLER


Tyrkiet i fokus for fjerde gang

Selv om det ikke var meningen, tegner Tyrkiet til atter en gang at dominere et topmøde mellem EU’s regeringschefer.
Af Staffan Dahllöf
15. december 2006

På den formelle dagsorden til stats- og regeringschefernes møde den 14-15. december i Bruxelles står Tyrkiet kun nævnt ganske langt nede og mest som et eksempel på de mange medlemskabsinteresserede lande som EU skal forholde sig til.

På dagsordenen står til gengæld tre andre overordnede temaer:

· Energi, innovation og klima

· Politisamarbejde og indvand­ring

· EU’s udvidelser i fremtiden

Om energi, innovation og klima tegner oplægget fra det finske formandskab mest i retning af TV-sketchen »The same procedure as last year«.

Der vil blive sagt venlige og højtidelige ord om et kommende teknologiinstitut, om behovet for en fælles energipolitik, og om nye mål for at modvirke klimaforandring efter år 2012.

Temaet om politisamarbejde er mere politisk kildent.

Afvist i Tampere

Opgaven som regeringscheferne tidligere har stillet sig selv, er hvordan man skal komme videre med det retlige samarbejde, når den foreslåede forfatning stadig er i en slags koma.

Spørgsmålet er om man vil kunne indføre flertalsafgørelser for på den måde at komme forfatningen i forkøbet?

Men nej, det er ingen god idé, lød konklusionen fra et uformelt møde mellem EU’s justitsministre i Tampere i september.

Her var der flere forskellige motiver til at sige nej til flertalsbeslutninger. Lande som Irland og Holland synes for eksempel grundlæggende ikke om tanken. Det gør derimod Tyskland, men den tyske regering bryder sig ikke om at vælge ud og gennemføre enkelte dele af forfatningen.

Flygtningeafvisning med Gadaffi

Og efter et Europaudvalgsmøde i sidste uge står det klart at der heller ikke er dansk opbakning til et så kaldt søjlespring. Det ville være at bryde ud med den »vigtigste del af forfatningen« for at citere Svend Auken (s). Der er også en ganske lille sandsynlighed for at alle de 14 lande som sagde nej til flertalsbeslutninger om politisamarbejde i september, skal have skiftet mening siden da.

Så vil det nok gå lidt lettere at enes om nye tiltag for at prøve at begrænse antallet af flygtninge fra frem for alt Afrika. EU-ledelsen har allerede holdt et møde med Libyens­ Moammar Gadaffi om sagen.

Men det helt store politiske slagsmål kan forventes at handle om EU’s udvidelse i almindelighed og om et eventuelt tyrkisk medlemskab i særdeleshed.

»Absorptionskapacitet«

Den planlagte opgave er at tage en lidt dybere diskussion om hvor mange nye medlemslande, EU vil kunne håndtere i fremtiden; den såkaldte absorptionskapacitet.

Det var hvad Kommissionen fik til opgave at kigge nærmere på fra junitopmødet under østrigsk ledelse i år.

Det har Kommissionen så gjort, men med et ganske intetsigende resultat.

Kommissionen fastslår at man til hver en tid skal vurdere hvordan nye medlemslande vil påvirke den førte politik og at borgerne i det eksisterende EU skal informeres bedre. Men det er en opgave for medlemslandene, mener Kommissionen. Så er man i det tilbage hvor man kom fra, navnlig forholdet til Tyrkiet.

Og det er der på det nærmeste også gået topmøderutine i.

I fokus for fjerde gang

Det var topmødet i Helsingfors 1999 som accepterede Tyrkiet som et muligt kandidatland til medlemskab.

På decembermødet i København 2002 havnede Tyrkiet i top selv om den egentlige dagsorden var optagelsen af de otte tidligere østlande plus Cypern og Malta.

Og så var der det store tyrkiske drama i Bruxelles i december 2004 hvor der endeligt blev givet grønt lys for at starte forhandlinger.

Det skete. Forhandlingerne gik i gang i oktober sidste år.

Nu foreslår Kommissionen at de skal lægges på køl på otte af i alt 35 områder (se artikel på side 1).

Det er den anbefaling som regeringscheferne skal tage stilling til og som vil sætte Tyrkiet i fokus på det fjerde EU-topmøde indenfor de seneste seks år.