Tysk plan næste sommer

Hvad Tyskland reelt vil med hensyn til EU-forfatningen, må vi vente til næste sommer med at få at vide. I mellemtiden er EU i fuld gang med at gennemføre dele af den afviste forfatning.
Af Staffan Dahllöf
24. april 2006

De mange forslag til en vej videre og uden om forfatningen (se boks) trækker nogenlunde i den samme retning. Til gengæld er der forskellige meninger om nødvendigheden af at charteret om grundlæggende rettigheder skal gives en ny chance.

Det kan borgerlige franske politikere godt klare sig foruden, mens charteret har været et tysk hjertebarn, i hvert fald for den tidligere socialdemokratiske/grønne regering.

Hvad den nye brede tyske regering forestiller sig, er stadig uklart. Ifølge nyhedstjenesten EUobserver.com agter den tyske udenrigsminister Steinmeier at fremlægge en strategisk plan for EU’s fremtid – men først i slutningen af det kommende tyske EU-formandskab, hvilket vil sige i starten af næste sommer, og efter det franske præsidentvalg.

Begyndt på forfatningen

En forlænget tænkepause efter det kommende opsummerings-topmøde i juni, vil ikke nødvendigvis være det samme som et helt handlingslammet EU, selv om det ligner.

Nogle af de forandringer, som forfatningen lægger op til, er allerede godt på vej.

Et område er det retlige samarbejde. Her ser domstolens afgørelse, om at EU allerede i dag kan tage flertalsbeslutninger om strafferet, ud til at komme forfatningen i forkøbet, eller gøre den unødvendig.

Et andet område er sikkerheds- og militærsamarbejdet. Et centralt punkt i forfatningen om at landene skal komme hinanden til hjælp ved terrorangreb (»solidaritetsklausulen«, forfatningens artikel 1-43) blev vedtaget i foråret 2004 efter togbomberne i Madrid.

Og betingelserne for de lande som vil danne fortrop i et udvidet forsvarssamarbejde (deltagelse i det fælles våbenagentur + evne til hurtigt at melde kampenheder til rådighed) behøver ikke en forfatning for fungere. Det gør de allerede i dag.

De nye udspil...

• Udenrigsminister + en forstærket udenrigstjeneste

(Foreslået af: den franske præsidentkandidat Nicolas Sarkozy (ifølge European Voice med tavs tysk støtte), Anders Fogh Rasmussen).

• Fast EU-formand (præsident)

(Foreslået af: Jacques Chirac (præsident Frankrig), Nicolas Sarkozy, Anders Fogh Rasmussen)

• Flertalsafgørelser på ny måde med større vægt til store lande

(Foreslået af: Anders Fogh Rasmussen, og var et tysk kernekrav i konventet og regeringskonferencen som førte frem til forfatningen).

• Skrabet forfatning, eventuelt med ny forklarende introduktion.

(Foreslået af: Jean-Claude Juncker (premierminister Luxembourg), Cyril Svoboda (udenrigsminister Tjekkiet), Frank-Walter Steinmeier (udenrigsminister Tyskland).

14 lande har sagt ja

14 lande har nu godkendt EU-forfatningen og to ventes at følge efter, to har sagt nej, seks har udskudt beslutningen, og et land lurepasser. Det er status for EU-forfatningen.

I nævnte rækkefølge er det følgende lande:

Godkendt: Belgien, Cypern, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg (folkeafstemning), Malta, Slovakiet, Slovenien, Spanien (folkeafstemning), Tyskland, Ungarn, Østrig.

Ventes at sige ja (ved parlamentsbeslutning): Estland, Finland

Har sagt nej: Frankrig, Holland.

Folkeafstemning udskudt: Storbritannien, Irland, Danmark, Portugal-.

Beslutningsmåde usikker: Polen, Tjekkiet.

Lurepasser: Sverige.