NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Tysklands økonomi er blevet væsentlig forbedret i løbet af 2006. Arbejdsløsheden er faldet, og det betyder at man på samme tid får færre udgifter og flere indtægter i skat.
Derfor regner finansminister Peer Steinbr¸ck med at man i 2007 kan nøjes med et offentligt underskud på 2 procent af det tyske bruttonationalprodukt. Dermed vil man overholde Stabilitetspagtens krav om at holde underskuddet på mindre end 3 procent.
Ændringen skyldes ifølge Wolfgang Munchau i Financial Times for 10.10.2006 en markant forbedring i den tyske konkurrenceevne, fordi lønningerne er steget mindre end i de lande, man konkurrerer med.
Ændringen kan dog skabe problemer for Euro-samarbejdet, siger Munchau. Tyskland har nemlig et stort overskud i forhold til de øvrige Euro-lande, og det betyder at andre lande har et tilsvarende underskud.
Spanien klarer sig især dårligt. Landets indførsel af varer og tjenester fra de andre Euro-lande er så meget større end udførslen at det svarer til 10 procent af det spanske bruttonationalprodukt.