Tyskland sætter ny politi-aftale på EUís dagsorden

Tyskland vil have aftale om adgang til DNA-profiler, bevæbnet politi over grænserne, samordnet afvisning af flygtninge, og bevæbnede vogtere i lufttrafikken. Danmark tøver over for de nye tiltag.
Af Staffan Dahllöf
15. december 2006

Justitsminister Lene Espersen vil ikke kommentere det udvidede politisamarbejde som er begyndt at tage form blandt udvalgte EU-lande:

»Det er ikke noget jeg har en mening om på nuværende tidspunkt. Det vil jeg bede dig vende tilbage til, når vi ved noget mere om det tyske formandskab. Vi har rigeligt med andre sager at se til nu,« siger ministeren til NOTAT.

Men ifølge foreløbige meldinger fra den tyske regering kan den ny »klub-i-klubben« komme til at sætte sit præg på EU ganske snart.

Ifølge et notat fra EU-antiterrorsamordner Gies de Vries til Ministerrådet agter det tyske formandskab at bruge det udvidede samarbejde mellem enkelte EU-lande til at få gennemført noget af det som EU samlet ikke er blevet enige om.

På Schengen-måde

Et sådant uløst spørgsmål er princippet om tilgængelighed. Det princip indebærer at myndighedernes oplysninger om borgerne i et land automatisk skal være tilgængelige i alle de andre lande.

Denne tilgængelighed skal blandt andet omfatte DNA-profiler, fingeraftryk og andre personlige oplysninger. Det foreslog Kommissionen for et år siden, men forslaget er ikke rigtigt kommet ud af startblokken.

Men udveksling af blandt andet DNA-profiler er derimod otte – snart ni – EU-lande allerede blevet enige om på egen hånd.

Disse lande har undertegnet en aftale om et udvidet politisamarbejde opkaldt efter mødestedet, den tyske by Prüm. Metoden er den samme som da landsbyen Schengen i Luxembourg lagde navn til Schengen-aftalen, og senere hen blev Schengen-reglerne en del af EU.

Flere går med

To faktorer ser nu ud til at øge Prüms betydning. Den ene er at kredsen af Prüm-lande vokser. De oprindelige syv – Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland, Luxembourg, Østrig og Spanien – er blevet udvidet med Italien. Finland er på vej.

Og i Sverige er regeringen begyndt at overveje sin stilling.

»Vi kigger på det, og har i grunden en positiv holdning. Nu skal vi først se hvordan det kommende tyske EU-formandskab prioriterer sagen,« siger Fredrik Nygren, embedsmand i det svenske Justitsministerium.

Den anden faktor som peger på Prüms betydning er skrivelsen fra antiterror-samordneren de Vries som omhandler EUís strategi og handlingsplan mod terror.

Her står udtrykkeligt at det tyske formandskab vil lægge Kommissionens forslag til side:

»Ministerrådets diskussioner om tilgængelighedsprincippet er blevet afbrudt, grundet det tiltrædende formandskabs ønske om at tage initiativ til at inkorporere aspekter af Prüm-aftalen i EUís retsgrundlag«.

»Luftfarts sheriffer«

Hvilke aspekter af Prüm-aftalen som det tyske formandskap ønsker at fremme ud over tilgængelighedsprincippet er ikke kendt endnu.

Men der findes en hel del at tage af.

Ud over udveksling af personoplysninger er Prüm-landene enige om at tillade indsatser med tungt bevæbnet politi over nationsgrænserne.

Prüm-landene vil også samarbejde om fælles transporter af uønskede flygtninge.

Og så går man ind for så kaldte »air marshals« – bevæbnede sikkerhedsvogtere ombord på rutefly.

Ifølge Prüm-aftalens formålsparagraf er det underskrivernes hensigt at få indført aftalens bestemmelser som EU-lov inden for ca. tre år..