NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Centrale dele af forfatningen vil kunne gennemføres selv om forfatningen som sådan forbliver på køl flere år endnu, eller aldrig kommer til at træde i kraft.
Det gælder især på områder hvor EU skal agere udadtil:
Dette er eksempler på politiske initiativer som enten allerede er taget og i gang, eller, er på vej gennem beslutningsmaskineriet.
Det gælder for eksempel beslutninger om at åbne op for de lukkede dele af ministerrådsmøderne, og om at inddrage de nationale parlamenter på en ny måde.
Det vil medlemslandene kunne vedtage uden at tiltræde forfatningen, eller lave en ny traktat.
Hertil kan man også regne initiativer som ikke er EU-anliggender rent formelt, men som vil få en afsmittende effekt på samarbejdet.
Det mest oplagte eksempel er den såkaldte Prüm-aftale – et udvidet politi- og sikkerhedssamarbejde mellem syv af EU's medlemslande, også kaldet Schengen III.
Prüm-aftalen (se NOTAT nr. 1153) følger mønstret fra Schengen-samarbejdet hvor nogle lande danner fortrop og får etableret en praksis som med tiden bliver indarbejdet i hele EU.
Disse tiltag går alle længere end hvad de 25 EU-lande hidtil er blevet enige om. Prüm-landene – Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland, Luxembourg, Spanien og Østrig – kommer her til at sætte turbo på politisamarbejdet, med den udtalte strategi så kan andre lande bare hægte sig på senere.
En sådan beskrivelse vil de fleste centrale aktører protestere imod, måske med undtagelse af udenrigsminister Per Stig Møller som efter et uformelt rådsmøde i Østrig i sidste weekend gjorde sig til talsmand for at nogle udvalgte blomster i form af en »slanket traktat« måske er vejen frem.
Det blev flere af oppositionspartierne voldsomt forargede over, selv om Per Stig Møller egentlig kun gentog hvad statsminister Anders Fogh Rasmussen havde sagt siden januar i år – glem de forkromede visioner gå efter de mulige resultater.
Et af mange spørgsmål som opstår med regeringens »resultatstrategi« er hvor meget (eller lidt) som rent faktisk kan gennemføres uden en forfatning, eller ny traktat:
Hvis man ryster forfatningstræet godt og grundigt, hvor mange kirsebær vil der blive tilbage på grenene?
Kommissionens formand JosÈ Manuel Barroso, på dansk visit for to uger siden, pegede på to ting som ikke kan gennemføres indenfor den gældende traktat:
» Det, der bekymrer os nu, er at vi ikke har regler for et mere effektivt afstemningssystem, samt forholdet mellem institutionerne inden for det udenrigspolitiske område,« sagde han.
»Men det kan man så være i tvivl om. Der var ikke opbakning til kommissionens udspil om flertalsafgørelser på det retlige område på weekendens udenrigsministermøde,« siger hun, som mener at der er god grund for flere af medlemslandene at holde fast i forfatningen som en helhedspakke.
»Tyskland har ikke en interesse i at man gennemfører udvalgte populære dele af forfatningen som mere åbenhed, for hvad skal man så sælge til befolkningen?«
Så bliver der kun den rå magtkamp tilbage?
»Simpelthen,« siger Marlene Wind.
EU skal optræde globalt med én stemme, og kunne sætte militær magt bag ordene.
Relevante artikler omfatter bl a en fælles udenrigsminister (I-28) og udenrigstjeneste (III-296.3), en solidaritetsklausul om assistance ved terrorangreb (I-43), og betingelser for at interesserede medlemslande kan danne en militær fortrop (I-41.6 + III 312; evne til at stille med kamptropper og deltagelse i den fælles våbenagentur).
På den anden side har Domstolen allerede noteret at Charteret eksisterer som EU-dokument og henvist til det i retslige afgørelser. Og kommissionsformanden José Manual Barroso har udtalt at Kommissionen kan henvise til de rettigheder som er præciseret i charteret også uden en ny forfatning
De rent institutionelle spørgsmål – EU-systemets indbyggende magtbalance – kan der ikke lave om på uden en omforhandling af de gældende spilleregler.
Dette gælder også for den formelle oprettelsen af en fælles udenrigsminister og EU-præsident (fast formand for Det Europæiske Råd – EU´s topmøder) selv om det er mindre kontroversielle forslag.
På den anden side bliver det nødvendigt med nye beslutninger om stemmer i Ministerrådet, medlemmer af Kommissionen og pladser i Parlamentet når antallet af medlemslandet overstiger 27 – det vil sige når tidspunktet nærmer sig for en udvidelse med Kroatien og/eller Tyrkiet.