Uenige ministre skaber usikkerhed om arbejdstid

ARBEJDSTIDSSTRID. Vagtplaner på danske hospitaler kan være i strid med EU-retten. Regeringen håber på at Kommissionen kigger den anden vej.
Af Staffan Dahllöf
18. juni 2006

EU’s domstol i Luxembourg har i to afgørelser slået fast at der kun findes to slags begreber for tid: Arbejdstid og fritid.

Personale, som har rådighedsvagter på hospitaler, er derfor pr. definition på arbejde og skal derfor have fuld betaling for vagterne.

Men det vil koste dyrt, mener offentlige arbejdsgivere i mange EU-lande, som i lighed med den danske Amtsrådsforening har set frem til en ny og tredje definition som en løsning på problemet.

Det er Kommissionens forslag om begrebet inaktiv arbejdstid, tid hvor der kun falder løn når der rent faktisk bliver arbejdet, men ikke når f.eks. en læge ligger og sover i nærheden af en telefon.

Den løsning skulle der være en grundlæggende enighed om mellem EU-landenes regeringer.

Langt fra et kompromis

Til gengæld er der en ligeså grundlæggende, og dyb, uenighed om andre dele af det forslag til nyt arbejdstidsdirektiv hvor spørgsmålet om rådighedsvagter er en del.

Senest den 1-2. juni gik EU’s beskæftigelsesministre fra hinanden uden en aftale om nye regler.

»Vi var ikke engang i nærheden af en løsning, jeg kan ikke se nogen mulighed for et kompromis i fremtiden,« sagde mødeformanden, den østrigske erhvervsminister Martin Bartenstein.

Konflikten, som ikke lader sig løse, handler om at Storbritannien, Tyskland, Polen og andre vil beholde en undtagelse (opt-out) mod hele arbejdstidsdirektivet.

Den undtagelse vil blandt andre Sverige, Finland og Frankrig få fjernet på en eller anden måde.

Danmark indtager en mellemholdning.

»Vi er meget fleksible, det vigtige for os er at få løst problemerne med dommene om rådighedsvagter,« siger specialkonsulent ved Beskæftigelsesministeriet Lars Djernæs.

V+K+O om EU

Den danske mellemholdning blev lagt fast i efteråret hvor der lidt pludseligt opstod en usædvanlig EU-forståelse mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

De tre partier mente at der var en pointe i at beholde opt-out-muligheden som en mulighed for at bevare den danske aftalemodel.

Det fik dengang – i november sidste år – S og SF til at rase over hvad man kaldte for et markant brud i dansk Europapolitik.

Samtidig er faglige hovedorganisationer som LO, FTF og AC kritiske til den tankegang i direktivforslaget, som går ud på at tillade op til 65 timers arbejdsuge hvis bare den gennemsnitlige arbejdstid ikke overskrider 48 timer pr. uge beregnet over ét år.

I dag skal den gennemsnitlige arbejdstid beregnes over fire måneder.

Alt i alt er der ikke den store danske panik over at arbejdstidsdirektivet endnu en gang er faldet til gulvet.

Thorkild Rotenberg, kontorchef på Amtsrådsforeningen (ved at skifte navn til ’Danske Regioner’) siger at man ikke er så bange for konsekvenserne af de to domme som har udløst arbejdet med et nyt direktivforslag.

»Vi tager det mere afslappet end man gør i andre EU-lande. De overenskomster som vi har med lægerne på vore hospitaler dækker ifølge vores analyser i langt de fleste tilfælde det som EF-domstolen har peget på. For eksempel tæller samtlige timer med i vor overenskomst med yngre læger,« siger Thorkild Rotenberg.

På usikker grund

Men, som ofte på arbejdsmarkedsområdet findes en uro for at EU-regler, og EU-domme kan komme til at true den danske model med overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter, i stedet for love.

»De regler som gælder på hospitalerne i dag, er aftalt mellem parterne. Der er ingen pres derfra på at de regler skal laves om. Så længe Kommissionen ikke anlægger sag mod Danmark er det ikke aktuelt. Men vi lever lidt på usikker grund,« siger Lars Djernæs, Beskæftigelsesministeriet.

Forslaget til nye arbejdstidsregler bliver nu lagt i hænderne på den finske regering som overtager EU-formandskabet den 1. juli.

Det afviste forslag til nyt arbejdstidsdirektiv vil tidligst kunne diskuteres på ministerniveau igen i starten af december.