NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»EU skal ikke beskæftige sig med kulturpolitik. Det vil ske over mit lig,« sagde den socialdemokratiske kulturminister Niels Matthiasen forud for folkeafstemningen i 1972.
I de første mange år efter Danmarks medlemskab af EU kom udsagnet til at passe. Men Niels Matthiassen døde i 1980, og med gennemførelsen af det indre marked i 1987 kom der for alvor gang i EU's kulturpolitiske bestræbelser.
Bevares, EU blander sig ikke i medlemslandenes kulturpolitik. Den er et rent nationalt anliggende. Men EU føler sig kaldet til ved enhver given lejlighed at kæmpe for den frie konkurrence, og det kommer forbløffende tit til at berøre kulturen.
Som man kan se inde i bladet har medieforskeren Frands Mortensen skrevet en kronik i Politiken, hvori han bebuder at EU i den kommende tid vil stille en række uhyrlige krav til os.
Hvis Mortensen har ret, skal TV2 og de regionale stationer betale over 6 milliarder kroner tilbage til staten, og staten skal betale 5 milliarder til licensbetalerne – krav, som end ikke den mest fanatiske EU-modstander kunne have forestillet sig.
EU's begrundelse er at støtten til TV2 krænker den frie konkurrence, fordi de reklamefinansierede stationer ikke får en tilsvarende støtte, og markedssituationen dermed forvrides.
Frands Mortensen bebrejder i sin kronik politikerne at de ikke har forebygget situationen ved til stadighed at underrette EU om, hvad de ville foretage sig på TV-området. Men kan det virkelig være rigtigt at den danske stat og de danske politikere skal stå med hatten i hånden, når de vil føre en kulturpolitik, der skal sikre gode TV-programmer?
Vi tvivler dog på at det kommer til at gå så vidt, som Frands Mortensen siger. For hvis det sker, kan det føre til en sådan storm at det kan bringe Danmarks medlemskab af EU i fare. Og det ønsker vist hverken Kommissionen eller Domstolen.