ARTIKLER


Venstrekvinde kræver fleks-EU

Venstres Karin-Riis Jørgensen går ind for et EU i to hastigheder. På den måde kan man få Tyrkiet med i samarbejdet, siger hun.
Af Sven Skovmand
1. december 2006

I et indlæg i Kristeligt Dagblad 7.11.2006 opfordrer Venstres medlem af EU-parlamentet, Karin Riis-Jørgensen, til at man får et EU i to hastigheder, hvor der ikke gælder de samme regler for alle medlemslande.

Udgangspunktet for hende er at de nuværende regler reelt udelukker et land som Tyrkiet, skønt det af mange grunde vil være af stor værdi for EU.

Hun siger derfor at der bør laves et andet EU-samarbejde – »ikke for at føje Tyrkiet, men for at føje virkeligheden«. Hun tilføjer:

»Et EU i flere hastigheder fjerner den »alt eller intet«-metode, vi plejer at bruge. Det er nødvendigt. For enten lykkes det os at opkoble Tyrkiet på en ny og speciel måde, eller også afkobles Tyrkiet helt. Og det er ingen tjent med...«