NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
600.000 jobs i det 25-lande store EU, og i Danmark hen ved 4400 nye jobs. Det er hvad der loves i rapporten som over hele Europa tjener til dokumentation for gevinsterne ved EU's kommende service-liberalisering.
Rapporten bestilte Kommissionen hos den private danske konsulentvirksomhed Copenhagen Economics, og den blev omtalt første gang i NOTAT 18.2.2005.
Gevinsterne er meget beskedne. Tallene for nye jobs er ikke en årlig gevinst, men en samlet gevinst over alle årene hvis EU's service-liberalisering gennemføres fuldt ud.
600.000 jobs er en tiendedel af målet i EU's egen Lissabon-strategi. Den samlede gevinst på 4400 danske jobs skal ses i forhold til f.eks. de 50.000 flere, som i løbet af de seneste to et halvt år er kommet i arbejde, ifølge statsministerens afslutningstale før Folketingets sommerferie.
Effekten for hele EU er ifølge rapporten en samlet stigning i velstand på 0,6 procent; i Danmark dog kun 0,4 procent. Alligevel anvendes rapporten ukritisk til at fremhæve fordelene ved en service-liberalisering.
Historisk set er det meget parallelt med optakten til EU's indre marked. Her gennemførte den italienske økonomiprofessor Cecchini en meget omfattende og meget omdiskuteret analyse, som lovede 1500 milliarder kroner større bruttonationalprodukt i EU-landene. Det reelle i sagen var dog at der kun var tale om beskedne 5,5 procent af de daværende – rige - EF-landes samlede bruttonationalprodukt, eller med andre ord en fremskyndelse af vækst svarende til et par år.
Siden hen har den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, for et par år siden beregnet at det indre marked i virkeligheden kun har givet EU en økonomisk fremgang på under det halve, nemlig 1,8 procent.