NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I EU er det sådan at kun Kommissionen har lov til at fremsætte lovforslag. Men siden Maastricht-traktaten i 1994 har EU-parlamentet fået medbestemmelse i en række sager, den såkaldte fælles beslutningsprocedure.
Det betød travlhed for parlamentarikerne i 2006, hvor der stod store sager som kemikaliedirektivet REACH og Servicedirektivet på dagsordenen.
Antallet af sager, hvor EU-parlamentet har noget at sige i henhold til den fælles beslutningsprocedure, svinger meget fra år til år med et gennemsnit på 92 siden 2000 (se boks).
Kommissionen siger selv at 45 procent af dens arbejde er lovfor€be€re€dende, og det er kun fem procent mindre end i 2004. Men dens vigtigste opgaver i 2007 bliver genoplivning af EU-forfatningen; skabelsen af en fælles energi-udenrigspolitik og Kosovo; og i de sager kommer EU-parlamentet først ind på tredjepladsen efter Kommissionen og de nationale regeringer, når der skal arbejdes frem mod resultater. Men hvis Kommissionen ikke leverer arbejde til EU-parlamentet, kan tomrummet fyldes ud med aktiviteter, der kan give det mere af den magt og betydning, det så gerne vil have. For eksempel mener formanden for den socialistiske gruppe, tyskeren Martin Schultz at det kan få parlamentarikerne til selv at tage initiativer.
Det sker imidlertid allerede i rigt mål. En undersøgelse, som dagbladet Information har foretaget, viser at »kun 16,6 procent af de dokumenter, der ligger bag EU-parlamentets beslutninger, vedrører områder, hvor parlamentarikerne har medindflydelse eller måske endda det sidste ord.«
2003....... 114
2006....... 112
2007....... 76*
Kilde: euobserver.com