ARTIKLER


Åbenhed i Foghs inderlomme

Hvad planen for en mini-forfatning egentlig er ved den finske statsminister og andre allerede. Offentligheden må dog ikke vide det.
Af Staffan Dahllöf
10. januar 2007

Den finske statsminister og snart forhenværende EU-formand Matti Vanhanen siger at han ved hvor langt de enkelte medlemslande er parate til at gå i de kommende forhandlinger om EU's fremtid.

Det har Vanhanen spurgt de øvrige regeringschefer om. Under middagen ved sidste uges topmøde i Bruxelles fortalte han lidt om svarene. Altså lidt. Og kun til dem som sad med rundt om middagsbordet.

Til medierne sagde Vanhanen at der er behov for forandringer, at nye forhandlinger ikke skal begynde helt forfra, og at der er et fælles ønske om at bevare så meget som muligt af den forfatning som er blevet afvist i Holland og Frankrig.

Det var ikke rigtig noget spændende nyt at skrive hjem om.

Ingen tid til åbenhed og debat

Hvorvidt stats- og regeringscheferne fik mere at vide, ved ikke andre end dem der var til stede.

Men manglen på lækkede oplysninger efter middagen tyder på at det fik de måske ikke alligevel.

En som vil vide om det passer eller ej, er statsminister Anders Fogh Rasmussen.

På et pressemøde efter topmødemiddagen, klappede Fogh sig for brystet og sagde at han havde fået en redegørelse fra Vanhanens forfatningssamtaler, men at den havde han puttet i sin inderlomme fordi den var fortrolig, og skulle ikke vises frem.

En foreløbig konklusion efter det tyske udspil om en ny køreplan, og efter sidste uges topmøde i Bruxelles, bliver derfor at det med åbne diskussioner, »gennemsigtighed« og »borgernes dagsorden« nok ikke er kommet for at blive.

Den slags ser der ikke ud til at være tid til nu, hvor det er diplomaterne som skal på banen.

For snart skal det nemlig gå rigtigt stærkt.


Tallene som presser på

EU-parlamentet har 732 medlemmer i dag.

Det tal stiger snart med 18 nye parlamentarikere fra Bulgarien, og 35 fra Rumænien. Så kommer det samlede tal – midlertidigt – op på 785, dog kun til udgangen af den nuværende mandatperiode.

Hvor mange bulgarere og rumænere der derefter bliver plads til, og hvor mange pladser de nuværende lande skal afstå for at give plads til de nye, er ganske uklart i dag.

Nice-traktaten sætter en øvre grænse for folkevalgte på 732.

Det nedstemte forslag til forfatning havde en grænse på 750.

Så uden en aftalt (og ratificeret) ny øvre grænse, vil valget i juni 2009 medføre indkøb af en del returbilletter til EU-parlamentarikere som må vinke farvel til Bruxelles og Strasbourg.

Uden en forfatning, eller ny traktat mister Danmark 1 af de 14 mandater i Parlamentet ved valget 2009.

Kommissionen har 25 medlemmer i dag, en for hvert medlemsland.

Fra årsskiftet tiltræder Meglena Kuneva fra Bulgarien og Leonard Orban fra Rumænien. Så vil tallet stige til 27.

Men det går kun til november 2009. Den næste Kommission skal, ifølge Nice-traktaten, have færre medlemmer end antallet af medlemslande, men der er bare ikke sagt noget om hvem eller hvor mange som skal afstå sin plads.

Den afviste forfatning siger at antallet af kommissærer skal svare til to tredjedele af antallet af medlemslande – men først fra 2014, og med den tilføjelse at den begrænsning af antallet af kommissærer kan laves om, hvis alle medlemslande er enige.

Så uden en ny aftalt (og ratificeret) beslutning om Kommissionens størrelse er der lagt op til alvorligt rivegilde i efteråret 2009.